Hvorfor sover du ikke, min kære skat! (Hjæææælp)

Hej piger, kvinder, drenge og mænd 

jeg/vi har brug for hjælp eller vejledning! 

vi har en datter på 1 år og 11 måneder, og hun har absolut ikke tænkt sig at sove! Sover stadig ikke, og det er ved at være mor og fars sengetid nu 

Hun har været nem at lægge til at sove, selvfølgeliig med sine perioder, ligesom alle andre børn... En normal putning hos os ville være: fortælle hende at nu skal hun snart sove, vente lidt og derefter gå ind på toilettet med hende, skifte ble, børste tænder osv.. Derefter putte i sin seng, imens mig eller farmand læser en bog og synger en sang. Derefter sige godnat, kys, kram og gå ud af værelset. Som oftest ville hun have lagt sig til at sove med det samme, sommetider ligge og synge lidt først 

MEN NU! Vi ved simpelten ikke hvad/hvorfor.. hårene på hovedet er ved at blive grå!  De sidste par uger har hun været meget mærkelig, når hun skulle puttes, prøvet på at finde alt mulig andet at lave og ja, undviger at skulle i seng. Rutinen er den samme som altid, og sengetiden er den samme. For det første SKAL en af os være hos hende hele tiden, og det kan tage 3-4 timer at få hende til at sove, dernæst skal vi synge for hende hele tiden, kramme og ae. Det virker lidt som hun er utryg ved noget.. Hvis vi går ud, flyver hun op og ud af værelset. Det er ikke så nemt at forklare, hvordan det foregår, men på den ene side virker det lidt som hun "manipulerer" med os, for at slippe fra at sove, men på den anden side virker hun helt vildt utryg!! Vi er ved at gå ud af vores gode skind, vi ved simpelten ikke hvad der er galt   Hun er heeeelt vildt træt, men nægter at lukke øjnene 

Hvis nogen af jer har gået igennem noget lignende, så pleeease kom med nogen råd eller noget, hvis i har nogen 

mor88 skriver:

Hej piger, kvinder, drenge og mænd 

jeg/vi har brug for hjælp eller vejledning! 

vi har en datter på 1 år og 11 måneder, og hun har absolut ikke tænkt sig at sove! Sover stadig ikke, og det er ved at være mor og fars sengetid nu 

Hun har været nem at lægge til at sove, selvfølgeliig med sine perioder, ligesom alle andre børn... En normal putning hos os ville være: fortælle hende at nu skal hun snart sove, vente lidt og derefter gå ind på toilettet med hende, skifte ble, børste tænder osv.. Derefter putte i sin seng, imens mig eller farmand læser en bog og synger en sang. Derefter sige godnat, kys, kram og gå ud af værelset. Som oftest ville hun have lagt sig til at sove med det samme, sommetider ligge og synge lidt først 

MEN NU! Vi ved simpelten ikke hvad/hvorfor.. hårene på hovedet er ved at blive grå!  De sidste par uger har hun været meget mærkelig, når hun skulle puttes, prøvet på at finde alt mulig andet at lave og ja, undviger at skulle i seng. Rutinen er den samme som altid, og sengetiden er den samme. For det første SKAL en af os være hos hende hele tiden, og det kan tage 3-4 timer at få hende til at sove, dernæst skal vi synge for hende hele tiden, kramme og ae. Det virker lidt som hun er utryg ved noget.. Hvis vi går ud, flyver hun op og ud af værelset. Det er ikke så nemt at forklare, hvordan det foregår, men på den ene side virker det lidt som hun "manipulerer" med os, for at slippe fra at sove, men på den anden side virker hun helt vildt utryg!! Vi er ved at gå ud af vores gode skind, vi ved simpelten ikke hvad der er galt   Hun er heeeelt vildt træt, men nægter at lukke øjnene 

Hvis nogen af jer har gået igennem noget lignende, så pleeease kom med nogen råd eller noget, hvis i har nogen 

Nu sover hun... Efter 3 timer og 10 minutter 

mor88 skriver:

Hej piger, kvinder, drenge og mænd 

jeg/vi har brug for hjælp eller vejledning! 

vi har en datter på 1 år og 11 måneder, og hun har absolut ikke tænkt sig at sove! Sover stadig ikke, og det er ved at være mor og fars sengetid nu 

Hun har været nem at lægge til at sove, selvfølgeliig med sine perioder, ligesom alle andre børn... En normal putning hos os ville være: fortælle hende at nu skal hun snart sove, vente lidt og derefter gå ind på toilettet med hende, skifte ble, børste tænder osv.. Derefter putte i sin seng, imens mig eller farmand læser en bog og synger en sang. Derefter sige godnat, kys, kram og gå ud af værelset. Som oftest ville hun have lagt sig til at sove med det samme, sommetider ligge og synge lidt først 

MEN NU! Vi ved simpelten ikke hvad/hvorfor.. hårene på hovedet er ved at blive grå!  De sidste par uger har hun været meget mærkelig, når hun skulle puttes, prøvet på at finde alt mulig andet at lave og ja, undviger at skulle i seng. Rutinen er den samme som altid, og sengetiden er den samme. For det første SKAL en af os være hos hende hele tiden, og det kan tage 3-4 timer at få hende til at sove, dernæst skal vi synge for hende hele tiden, kramme og ae. Det virker lidt som hun er utryg ved noget.. Hvis vi går ud, flyver hun op og ud af værelset. Det er ikke så nemt at forklare, hvordan det foregår, men på den ene side virker det lidt som hun "manipulerer" med os, for at slippe fra at sove, men på den anden side virker hun helt vildt utryg!! Vi er ved at gå ud af vores gode skind, vi ved simpelten ikke hvad der er galt   Hun er heeeelt vildt træt, men nægter at lukke øjnene 

Hvis nogen af jer har gået igennem noget lignende, så pleeease kom med nogen råd eller noget, hvis i har nogen 

Jeg ville sætte mig på en stol med ryggen til og fortælle hende, at der sidder du og i skal ikke snakke sammen.

Det er sådan jeg har gjort med en pige, der hvor jeg arbejdede, det led frygteligt af, frygten for at skulle sove.

mor88 skriver:

Hej piger, kvinder, drenge og mænd 

jeg/vi har brug for hjælp eller vejledning! 

vi har en datter på 1 år og 11 måneder, og hun har absolut ikke tænkt sig at sove! Sover stadig ikke, og det er ved at være mor og fars sengetid nu 

Hun har været nem at lægge til at sove, selvfølgeliig med sine perioder, ligesom alle andre børn... En normal putning hos os ville være: fortælle hende at nu skal hun snart sove, vente lidt og derefter gå ind på toilettet med hende, skifte ble, børste tænder osv.. Derefter putte i sin seng, imens mig eller farmand læser en bog og synger en sang. Derefter sige godnat, kys, kram og gå ud af værelset. Som oftest ville hun have lagt sig til at sove med det samme, sommetider ligge og synge lidt først 

MEN NU! Vi ved simpelten ikke hvad/hvorfor.. hårene på hovedet er ved at blive grå!  De sidste par uger har hun været meget mærkelig, når hun skulle puttes, prøvet på at finde alt mulig andet at lave og ja, undviger at skulle i seng. Rutinen er den samme som altid, og sengetiden er den samme. For det første SKAL en af os være hos hende hele tiden, og det kan tage 3-4 timer at få hende til at sove, dernæst skal vi synge for hende hele tiden, kramme og ae. Det virker lidt som hun er utryg ved noget.. Hvis vi går ud, flyver hun op og ud af værelset. Det er ikke så nemt at forklare, hvordan det foregår, men på den ene side virker det lidt som hun "manipulerer" med os, for at slippe fra at sove, men på den anden side virker hun helt vildt utryg!! Vi er ved at gå ud af vores gode skind, vi ved simpelten ikke hvad der er galt   Hun er heeeelt vildt træt, men nægter at lukke øjnene 

Hvis nogen af jer har gået igennem noget lignende, så pleeease kom med nogen råd eller noget, hvis i har nogen 

Hun ER efter min overbevisning utryg. Fordi hun mangler at det er jer der tager styringen.

Børn tester os og søger grænser. Det har hun også gjort, men i har nok været for gode af jer og synes at det var synd hvis hun var ked, eller bange for at hun var utryg og ikke dækkede hendes behov. Alt selvfølgelig gjort i bedste mening

Nu ved jeg godt at jeg lyder pisse hellig - og det har jeg vel egentlig også fortjent. Jeg HAR nemlig været det der ræs igennem. Flere gange. Fordi jeg som førstegangsmor har været smadder bange for ikke at gøre det godt nok, ikke være lydhør nok overfor mit barn og måske komme til at traumatisere det...

Første gang vi tog "kampen" med Noah var han vel knap et år - og det var et helvede, synes det var såååååh forfærdeligt. I to dage. Herefter lagde ungen dig bare glad ned og sov (eller pludrede lidt først) i en laaang periode.
Så blev han syg, og putterutinen blev brudt. De skal jo selvfølgelig have ekstra omsorg når de er syge. Så kunne vi starte forfra igen...

Så fandt han ud af at man ksn bede om vand - og få det! Med ti min mellemrum 5 gange i streg... Indtil det Gik op for os hvad den lille bisse havde gang i, og det blev stoppet.

Pt sover han nærmest det sekund hovedet rammer puden ( lige blevet to år) - og det er skønt! For os OG for ham.

Har modstræbende måtte er i øjnene at mine gode intentioner mht putning tenderede til børnemishandling (groft sagt, i know) på et tidspunkt. Knægten søgte grænser, fik ingen og blev derfor utryg. Han var snydetræt og det ødelagde hele hans dag - og nat, for han startede ofte forfra efter en time, to eller tre.

Mit eneste råd er at i skal sætte grænser NU! For barnets skyld. Lav alm kort putterutine, sig fast og bestemt at barnet skal lægge sig ned og sove hvis det rejser sig osv.

Hvis det er en hjælp er vores putterutine således:

Efter aftensmad ser vi lidt børnetv sammen - ca 30 min. Han putter som regel op ad mig og bliver nusset lidt imens. Når det er tid får han at vide at han skal have nattøj på. Nu kender han rutinen, så giver mig frivilligt sutten og går ind til puslebordet og kommer i nattøjet. Derefter får gan at vide at han skal gave børstet tænder, og at han lige skel tænde lyset på bedeværelset ( mest fordi han synes det er sjovt). Han åbner for vandhanen så tandbørsten bliver våd, får børstet tænder, slukker lys og kommer ind og siger godnat til den der sidder i stuen. De to katte går naturligvis også godnatkys. Han går derefter ind i seng, får en tår vand, lægger sig. Vi giver dyne på, en sut i munden ogcenbi hver hånd og siger godnat, kan du sove godt skat, vi ses i morgen. Vi går ud og lader døren stå 1-2 cm på klem...

Vågner han om natten beder han ofte om vand - hvilket han får een gang, og bliver puttet som vanligt.

Holbæktrunten skriver:

Hun ER efter min overbevisning utryg. Fordi hun mangler at det er jer der tager styringen.

Børn tester os og søger grænser. Det har hun også gjort, men i har nok været for gode af jer og synes at det var synd hvis hun var ked, eller bange for at hun var utryg og ikke dækkede hendes behov. Alt selvfølgelig gjort i bedste mening

Nu ved jeg godt at jeg lyder pisse hellig - og det har jeg vel egentlig også fortjent. Jeg HAR nemlig været det der ræs igennem. Flere gange. Fordi jeg som førstegangsmor har været smadder bange for ikke at gøre det godt nok, ikke være lydhør nok overfor mit barn og måske komme til at traumatisere det...

Første gang vi tog "kampen" med Noah var han vel knap et år - og det var et helvede, synes det var såååååh forfærdeligt. I to dage. Herefter lagde ungen dig bare glad ned og sov (eller pludrede lidt først) i en laaang periode.
Så blev han syg, og putterutinen blev brudt. De skal jo selvfølgelig have ekstra omsorg når de er syge. Så kunne vi starte forfra igen...

Så fandt han ud af at man ksn bede om vand - og få det! Med ti min mellemrum 5 gange i streg... Indtil det Gik op for os hvad den lille bisse havde gang i, og det blev stoppet.

Pt sover han nærmest det sekund hovedet rammer puden ( lige blevet to år) - og det er skønt! For os OG for ham.

Har modstræbende måtte er i øjnene at mine gode intentioner mht putning tenderede til børnemishandling (groft sagt, i know) på et tidspunkt. Knægten søgte grænser, fik ingen og blev derfor utryg. Han var snydetræt og det ødelagde hele hans dag - og nat, for han startede ofte forfra efter en time, to eller tre.

Mit eneste råd er at i skal sætte grænser NU! For barnets skyld. Lav alm kort putterutine, sig fast og bestemt at barnet skal lægge sig ned og sove hvis det rejser sig osv.

Hvis det er en hjælp er vores putterutine således:

Efter aftensmad ser vi lidt børnetv sammen - ca 30 min. Han putter som regel op ad mig og bliver nusset lidt imens. Når det er tid får han at vide at han skal have nattøj på. Nu kender han rutinen, så giver mig frivilligt sutten og går ind til puslebordet og kommer i nattøjet. Derefter får gan at vide at han skal gave børstet tænder, og at han lige skel tænde lyset på bedeværelset ( mest fordi han synes det er sjovt). Han åbner for vandhanen så tandbørsten bliver våd, får børstet tænder, slukker lys og kommer ind og siger godnat til den der sidder i stuen. De to katte går naturligvis også godnatkys. Han går derefter ind i seng, får en tår vand, lægger sig. Vi giver dyne på, en sut i munden ogcenbi hver hånd og siger godnat, kan du sove godt skat, vi ses i morgen. Vi går ud og lader døren stå 1-2 cm på klem...

Vågner han om natten beder han ofte om vand - hvilket han får een gang, og bliver puttet som vanligt.

Du får lige den største krammer 

Puhaa... Sidder helt med tårer i øjnene!! Det er jo rigtigt alt det du skriver... Vi er for blide, vi tør ikke sætte grænser, og ja, nu kan jeg se, at det er der vi har fejlet   jeg er den "hårde" af os, og farmand giver mig ofte dårlig samvittighed over, at jeg sætter grænser/siger nu er det nok... 

Mange tusind tak for dit svar  Vi må sætte os ned som forældre og finde nogle klare retningslinjer til, hvordan vi gør tingene! 

hav en god aften! 

mor88 skriver:

Du får lige den største krammer 

Puhaa... Sidder helt med tårer i øjnene!! Det er jo rigtigt alt det du skriver... Vi er for blide, vi tør ikke sætte grænser, og ja, nu kan jeg se, at det er der vi har fejlet   jeg er den "hårde" af os, og farmand giver mig ofte dårlig samvittighed over, at jeg sætter grænser/siger nu er det nok... 

Mange tusind tak for dit svar  Vi må sætte os ned som forældre og finde nogle klare retningslinjer til, hvordan vi gør tingene! 

hav en god aften! 

retur

I har ikke fejlet - i er bare ved at lære. Sådan er det, og i har ikke skadet hende jo

Kender som sagt alt til de frustrationer du har, og det mp være endnu værre for dog end det var for mig fordi at i HAR haft en velfungerende rutine.

Hvis det er en trøst så tror jeg at det er et kæmpe plus. Hun kender den rutine i skal tilbage til - hun skal bare lige forstå at i mener det når i siger godnat, og at det ikke er til forhandling.

I må være forberedte på at hun vil teste jer - og at det er SÅ hårdt at stå fast. Heldigvis er det max nogle dage ( iflg min erfaring) og den første er den værste. Hun vil sikkert blive sur, gal og hysterisk. Mange forældre vælger at bruge meget tid inde hos barnet, og mener at det er traumatiserede og ondt at forlade det.

Jeg mener at jeg kan høre forskel på hysteri og ulykkelig gråd fra mit barn. Og hysteri, plageri, uro osv belønnes ikke ved at vi går ind på værelset og gør os til medskyldige i natteroderiet. Hvis han har lavet ravage en periode af fx 10-15 min har vi gået ind og fast og bestemt sagt at han skal lægge sig ned og sove. Og har givet dyne på, sut, aet over håret en enkelt gang og er gået ud igen. Mår det var rigtig slemt FLØJ han op af sengen og begyndte at kalde/hyle osv igen. Samme procedure om igen, til han lagde sig og sov. Også om natten hvis han vågnede.

Det er SÅ hårdt for os dom forældre, man stiller spørgsmålstegn ved sig selv og ønsker bare at ungen er glad og tilfreds. Men når man har været det igennem nogle gange, og ser resultaterne, går det op for een at det ER det bedste for ens barn...

Men ja, tag jer en snak. Her har vi hjulpet hinanden, og det er forskelligt hvem der har gået ind og har lagt ham ned igen. Det har været den der har haft mest overskud.