Væmmes ved tanken om sex

Synes det er så svært.  Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, og ved at det er ham jeg vil stifte familie med, når vi når dertil.

Men efter sidste gang vi havde sex, kan jeg mærke på mig selv, at jeg trækker mig mere og mere væk fra ham. Nærmest væmmes ved tanken om at være intim med ham igen, og jeg hader at jeg har den tanke.

 

Han elsker S&M sex, hvor jeg er mere tilbageholdende, men langsomt er begyndt at nyde det. Men det går som sagt rigtig langsomt, og han accepterer det.

Men her da vi sidst havde sex og det blev lidt vildt, spyttede han mig pludselig i hovedet. Vil ærligt indrømme at jeg synes det er pisse klamt og virkelig nedværdigende for mig.  Jeg er ikke et eller andet dyr man bare kan spytte på som man vil. Virkelig et turn-off for mig. Uden at ville det fik jeg tårer i øjnene og fik virkelig en slem kvalme. Havde det så skidt, men værst havde min kæreste det da. Han undskyldte igen og igen, og jeg har som sådan også accepteret hans undskyldning. Han lod sig rive med, og glemte at jeg ikke ville det samme. Ikke at det er en undskyldning og at jeg synes det er i orden, men sket er sket.

 

Men føler bare at jeg væmmes ved tanken om at skulle være intim med ham igen. Hvad gør jeg? Det lyder muligvis banalt, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg gør. 

Anonym skriver:

Synes det er så svært.  Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, og ved at det er ham jeg vil stifte familie med, når vi når dertil.

Men efter sidste gang vi havde sex, kan jeg mærke på mig selv, at jeg trækker mig mere og mere væk fra ham. Nærmest væmmes ved tanken om at være intim med ham igen, og jeg hader at jeg har den tanke.

 

Han elsker S&M sex, hvor jeg er mere tilbageholdende, men langsomt er begyndt at nyde det. Men det går som sagt rigtig langsomt, og han accepterer det.

Men her da vi sidst havde sex og det blev lidt vildt, spyttede han mig pludselig i hovedet. Vil ærligt indrømme at jeg synes det er pisse klamt og virkelig nedværdigende for mig.  Jeg er ikke et eller andet dyr man bare kan spytte på som man vil. Virkelig et turn-off for mig. Uden at ville det fik jeg tårer i øjnene og fik virkelig en slem kvalme. Havde det så skidt, men værst havde min kæreste det da. Han undskyldte igen og igen, og jeg har som sådan også accepteret hans undskyldning. Han lod sig rive med, og glemte at jeg ikke ville det samme. Ikke at det er en undskyldning og at jeg synes det er i orden, men sket er sket.

 

Men føler bare at jeg væmmes ved tanken om at skulle være intim med ham igen. Hvad gør jeg? Det lyder muligvis banalt, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg gør. 

Nu ved jeg ikke hvor lang tid der er gået siden det skete. Altså om du har haft de her følelser i lang tid eller blot et par dage.

Men jeg synes at I skal tage en pause med sex og i stedet få snakket godt og grundigt om grænser. Skriv ned hvad du synes er okay og hvad du ikke synes er okay. Så han har det på skrift og kan tjekke op på det.

Aftal at han spørger i god tid i forvejen hvis der er noget nyt han gerne vil prøve.

Alle kan begå fejl og han lod sig rive med. Det kan ske - men det skal ikke ske igen, så kommunikér ordentligt med hinanden om hvordan I tackler den her fase, hvor du skal finde ud af hvor dine grænser går.

modesty skriver:

Nu ved jeg ikke hvor lang tid der er gået siden det skete. Altså om du har haft de her følelser i lang tid eller blot et par dage.

Men jeg synes at I skal tage en pause med sex og i stedet få snakket godt og grundigt om grænser. Skriv ned hvad du synes er okay og hvad du ikke synes er okay. Så han har det på skrift og kan tjekke op på det.

Aftal at han spørger i god tid i forvejen hvis der er noget nyt han gerne vil prøve.

Alle kan begå fejl og han lod sig rive med. Det kan ske - men det skal ikke ske igen, så kommunikér ordentligt med hinanden om hvordan I tackler den her fase, hvor du skal finde ud af hvor dine grænser går.

Synes det er så svært.  Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, og ved at det er ham jeg vil stifte familie med, når vi når dertil.

Men efter sidste gang vi havde sex, kan jeg mærke på mig selv, at jeg trækker mig mere og mere væk fra ham. Nærmest væmmes ved tanken om at være intim med ham igen, og jeg hader at jeg har den tanke.

 

Han elsker S&M sex, hvor jeg er mere tilbageholdende, men langsomt er begyndt at nyde det. Men det går som sagt rigtig langsomt, og han accepterer det.

Men her da vi sidst havde sex og det blev lidt vildt, spyttede han mig pludselig i hovedet. Vil ærligt indrømme at jeg synes det er pisse klamt og virkelig nedværdigende for mig.  Jeg er ikke et eller andet dyr man bare kan spytte på som man vil. Virkelig et turn-off for mig. Uden at ville det fik jeg tårer i øjnene og fik virkelig en slem kvalme. Havde det så skidt, men værst havde min kæreste det da. Han undskyldte igen og igen, og jeg har som sådan også accepteret hans undskyldning. Han lod sig rive med, og glemte at jeg ikke ville det samme. Ikke at det er en undskyldning og at jeg synes det er i orden, men sket er sket.

 

Men føler bare at jeg væmmes ved tanken om at skulle være intim med ham igen. Hvad gør jeg? Det lyder muligvis banalt, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg gør. 

Jeg tror jeg ville have det som dig i den situation... Føle mig nedværdiget og brugt, og alt ville stritte på mig for ikke at komme i den situation igen...

Jeg tænker også at der skal skrues heeeelt ned for blusset på sexfronten. JEG ville have behov for at starte forfra med kys og kærtegn, og få tid til at falde til ro igen og stole på jeg ikke ville opleve flere 'overgreb'.

Dernæst vil jeg tilslutte mig ideen om en masse gode og lange samtaler omkring jeres seksuelle behov og grænser, og hvordan i begge på sigt kan imødekomnes. Der skal helt sikkert indgåes nogle kompromisser - men husk at det ikke altid skal være på din bekostning. Du må holde på dine grænser, og han må vide at man ikke altid kan få i pose og sæk

Holbæktrunten skriver:

Jeg tror jeg ville have det som dig i den situation... Føle mig nedværdiget og brugt, og alt ville stritte på mig for ikke at komme i den situation igen...

Jeg tænker også at der skal skrues heeeelt ned for blusset på sexfronten. JEG ville have behov for at starte forfra med kys og kærtegn, og få tid til at falde til ro igen og stole på jeg ikke ville opleve flere 'overgreb'.

Dernæst vil jeg tilslutte mig ideen om en masse gode og lange samtaler omkring jeres seksuelle behov og grænser, og hvordan i begge på sigt kan imødekomnes. Der skal helt sikkert indgåes nogle kompromisser - men husk at det ikke altid skal være på din bekostning. Du må holde på dine grænser, og han må vide at man ikke altid kan få i pose og sæk

modesty skriver:

Nu ved jeg ikke hvor lang tid der er gået siden det skete. Altså om du har haft de her følelser i lang tid eller blot et par dage.

Men jeg synes at I skal tage en pause med sex og i stedet få snakket godt og grundigt om grænser. Skriv ned hvad du synes er okay og hvad du ikke synes er okay. Så han har det på skrift og kan tjekke op på det.

Aftal at han spørger i god tid i forvejen hvis der er noget nyt han gerne vil prøve.

Alle kan begå fejl og han lod sig rive med. Det kan ske - men det skal ikke ske igen, så kommunikér ordentligt med hinanden om hvordan I tackler den her fase, hvor du skal finde ud af hvor dine grænser går.

Det er "kun" fem dage siden i dag.

Men jeg tror du har ret. Vi har faktisk ikke snakket mere om det, men jeg tror helt klart at det er det bedste, og så må vi starte helt "forfra" med det intime, samt at få lavet nogle aftaler. Det havde vi bestemt også i forvejen, men han glemte tid og sted, og lod sig rive med. 

Dorthe1986 skriver:

Og lige en ekstra bemærkning: du skal mærke efter helt inde i dig selv om du virkelig befinder dig godt i det univers. Altså man kan nemt lade sig rive med og måske overskride sine egne grænser uden at tænke over det, fordi man jo så gerne vil tilfredsstille sin kæreste. Jeg siger slet ikke at det er sådan det er. Men stil dig selv spørgsmålet, hvis du helt selv kunne vælge, hvilken slags sex ville du så helst dyrke? Hvis du kunne vælge helt selv, ville S/M så stadig være en del af det?

I starten gjorde jeg det for hans skyld, selvom han klart meldte ud at jeg ikke skulle. Frygtede lidt at han ville gå fra mig, hvis ikke vores sexliv blev ligesom hans gamle. 

Men med tiden er det faktisk blevet sådan, at jeg godt kan lide at slået (lidt - og kun på ballerne!!), holdt lidt nede (har eksperimenteret lidt med at han bandt mig, men det var på ingen måde succes) og talt lidt hårdt til. Men ikke altid, og kun nogle gange.

HVis jeg helt selv skulle bestemme skulle det være en blanding af alm. sex og det lidt hårdere.

Det lyder ikke til og have været en særlig rar oplevelse.
Jeg tænker, at det ikke må være sjovt at være så langt fra hinanden sexuelt, som det lyder til I er.

Men jeg synes du skal tage en snak med ham, hvor du er ærlig omkring dine tanker og følelser om sex.. Hvad du vil og ikke vil.
Og at dette må han respektere og ikke lade sig rive med en anden gang, og fortælle, hvordan du får det når han lader sig rive med.