Farvel amning, du lunefulde!

Jeg troede amningen kørte fint. Jeg havde ingen startproblemer, ingen betændelse og åbenbart ingen anelse. Johannes var en stor dreng ved fødsel (4500) og tog ikke meget på, men til hans 5-ugers undersøgelse havde han kun taget 200 gr på (4700) og jeg var helt knust. Han var ugen forinden blevet mere og mere irritabel og ked af det, pruttede meget og havde grøn afføring, så jeg havde lidt på fornemmelsen, at alt ikke var som det skulle være, men jeg havde ikke mistanke til, at det stod så slemt til. Han havde taget mindre på i hele hans bitte liv end han skulle pr. uge! Lægen rådede mig til straks at ringe til sundhedsplejersken og så tage den derfra.

Jeg ringede, men der var optaget. Jeg havde tidligere på ugen holdt på en af vores flasker og tænkt, om jeg bare skulle smide den ud, da jeg jo ammede. Heldigvis havde jeg ikke det og heldigvis havde vi en lille Allomin-brik. Jeg prøvede at give ham lidt efter en amning og han tog 100 ml. Da sundhedsplejersken så ringede tilbage blev vi enige om, at jeg skulle give ham erstatning efter hver amning. Det gav i hvert fald pote! Til kontrolvejning ugen efter havde han taget 700 gr (5400!!!) på. 100 gr om dagen! No wonder, da han jo havde en del at indhente. Jeg var så lettet og glad og kunne også mærke på Johannes, at han var mere rolig og glad.

Det er underligt med den amning der. Jeg kan ikke blive klog på den. Johannes er jo ikke mit første barn, han er faktisk mit fjerde! Jeg har kun kunnet amme ét af mine børn fuldt ud. Den første fik erstatning fra den første uge, nr. 2 fra uge 6, nr. 3 fik aldrig, da hun blev ammet og nr. 4 fra uge 5. Forskellige børn, forskellige situationer, men jeg kan ikke blive klog på det.

Nu er Johannes syv uger gammel. Han foretrækker flasken og i mange tilfælde gør jeg også, da amning og 4 små børn ikke så nemt går hånd i hånd. Han bliver ammet 2 gange i døgnet. Han får ingen flaske om natten, da han der bliver ammet og ligger op ad mig fra han vågner første gang. Jeg synes det er meget nemmere at stikke ham brystet og på den måde sover vi stort set igennem begge to

Det er rart at sætte ord på det her, så jeg behøver ingen debat ud af det, fordi der er vel egentlig ikke så meget at debattere. Jeg har åbenbart skummetmælk og det bliver mine drenge ikke mætte af. Det vigtigste er vel, at barnet bliver mæt og tager på. Og det gør han. Han er nu oppe på 5800 og har fuldstændig indhentet sin begynderkurve, så mor her er faktisk lidt stolt.

hekran skriver:

Jeg troede amningen kørte fint. Jeg havde ingen startproblemer, ingen betændelse og åbenbart ingen anelse. Johannes var en stor dreng ved fødsel (4500) og tog ikke meget på, men til hans 5-ugers undersøgelse havde han kun taget 200 gr på (4700) og jeg var helt knust. Han var ugen forinden blevet mere og mere irritabel og ked af det, pruttede meget og havde grøn afføring, så jeg havde lidt på fornemmelsen, at alt ikke var som det skulle være, men jeg havde ikke mistanke til, at det stod så slemt til. Han havde taget mindre på i hele hans bitte liv end han skulle pr. uge! Lægen rådede mig til straks at ringe til sundhedsplejersken og så tage den derfra.

Jeg ringede, men der var optaget. Jeg havde tidligere på ugen holdt på en af vores flasker og tænkt, om jeg bare skulle smide den ud, da jeg jo ammede. Heldigvis havde jeg ikke det og heldigvis havde vi en lille Allomin-brik. Jeg prøvede at give ham lidt efter en amning og han tog 100 ml. Da sundhedsplejersken så ringede tilbage blev vi enige om, at jeg skulle give ham erstatning efter hver amning. Det gav i hvert fald pote! Til kontrolvejning ugen efter havde han taget 700 gr (5400!!!) på. 100 gr om dagen! No wonder, da han jo havde en del at indhente. Jeg var så lettet og glad og kunne også mærke på Johannes, at han var mere rolig og glad.

Det er underligt med den amning der. Jeg kan ikke blive klog på den. Johannes er jo ikke mit første barn, han er faktisk mit fjerde! Jeg har kun kunnet amme ét af mine børn fuldt ud. Den første fik erstatning fra den første uge, nr. 2 fra uge 6, nr. 3 fik aldrig, da hun blev ammet og nr. 4 fra uge 5. Forskellige børn, forskellige situationer, men jeg kan ikke blive klog på det.

Nu er Johannes syv uger gammel. Han foretrækker flasken og i mange tilfælde gør jeg også, da amning og 4 små børn ikke så nemt går hånd i hånd. Han bliver ammet 2 gange i døgnet. Han får ingen flaske om natten, da han der bliver ammet og ligger op ad mig fra han vågner første gang. Jeg synes det er meget nemmere at stikke ham brystet og på den måde sover vi stort set igennem begge to

Det er rart at sætte ord på det her, så jeg behøver ingen debat ud af det, fordi der er vel egentlig ikke så meget at debattere. Jeg har åbenbart skummetmælk og det bliver mine drenge ikke mætte af. Det vigtigste er vel, at barnet bliver mæt og tager på. Og det gør han. Han er nu oppe på 5800 og har fuldstændig indhentet sin begynderkurve, så mor her er faktisk lidt stolt.

 

Lige et kram fordi jeg ved selvom man kan se alle fordelene er det også svært at nå der til og ikke mindst høre på andre 

Jeg har 4 børn og har ikke kunne amme det ene. Ligesom din søn var han en stor dreng (4800 og 56), han var nummer 3 og kom efter vores lille familie var blevet ramt - han suttede og suttede og tog på den første tid - jeg troede alt var i den skønneste orden, men chok han tog intet på netop op til 5 ugers undersøgelsen. Vi begyndte at supplere med flaske og han åd mildest talt. Jeg kæmpede videre til han var 3 mnd fordi jeg bildte mig ind det var de vigtigste måneder og så gav jeg ham en god start. Men nøj en lettelse da jeg sagde helt stop og bare gav mig selv lov at nyde at være mor til den skønneste dreng. Det var svært op til, havde mange dumme tanker, men jeg fik jordens mest tilfredse dreng med flasken og det er jo det det handler om 

hekran skriver:

Jeg troede amningen kørte fint. Jeg havde ingen startproblemer, ingen betændelse og åbenbart ingen anelse. Johannes var en stor dreng ved fødsel (4500) og tog ikke meget på, men til hans 5-ugers undersøgelse havde han kun taget 200 gr på (4700) og jeg var helt knust. Han var ugen forinden blevet mere og mere irritabel og ked af det, pruttede meget og havde grøn afføring, så jeg havde lidt på fornemmelsen, at alt ikke var som det skulle være, men jeg havde ikke mistanke til, at det stod så slemt til. Han havde taget mindre på i hele hans bitte liv end han skulle pr. uge! Lægen rådede mig til straks at ringe til sundhedsplejersken og så tage den derfra.

Jeg ringede, men der var optaget. Jeg havde tidligere på ugen holdt på en af vores flasker og tænkt, om jeg bare skulle smide den ud, da jeg jo ammede. Heldigvis havde jeg ikke det og heldigvis havde vi en lille Allomin-brik. Jeg prøvede at give ham lidt efter en amning og han tog 100 ml. Da sundhedsplejersken så ringede tilbage blev vi enige om, at jeg skulle give ham erstatning efter hver amning. Det gav i hvert fald pote! Til kontrolvejning ugen efter havde han taget 700 gr (5400!!!) på. 100 gr om dagen! No wonder, da han jo havde en del at indhente. Jeg var så lettet og glad og kunne også mærke på Johannes, at han var mere rolig og glad.

Det er underligt med den amning der. Jeg kan ikke blive klog på den. Johannes er jo ikke mit første barn, han er faktisk mit fjerde! Jeg har kun kunnet amme ét af mine børn fuldt ud. Den første fik erstatning fra den første uge, nr. 2 fra uge 6, nr. 3 fik aldrig, da hun blev ammet og nr. 4 fra uge 5. Forskellige børn, forskellige situationer, men jeg kan ikke blive klog på det.

Nu er Johannes syv uger gammel. Han foretrækker flasken og i mange tilfælde gør jeg også, da amning og 4 små børn ikke så nemt går hånd i hånd. Han bliver ammet 2 gange i døgnet. Han får ingen flaske om natten, da han der bliver ammet og ligger op ad mig fra han vågner første gang. Jeg synes det er meget nemmere at stikke ham brystet og på den måde sover vi stort set igennem begge to

Det er rart at sætte ord på det her, så jeg behøver ingen debat ud af det, fordi der er vel egentlig ikke så meget at debattere. Jeg har åbenbart skummetmælk og det bliver mine drenge ikke mætte af. Det vigtigste er vel, at barnet bliver mæt og tager på. Og det gør han. Han er nu oppe på 5800 og har fuldstændig indhentet sin begynderkurve, så mor her er faktisk lidt stolt.

 

Ligesom en anden skriver tænkte jeg omgående overproduktion! Det sker så sjældent man ikke har næring nok, men hvis du overproducerer kommer han ikke ind til det fede mælk. Den gode nyhed er, hvis det har interesse, at det kan du sagtens løse! Det handler nemlig "bare" om at blokamme. Men det er helt text-book overproduktion med frustrationen, grøn afføring, dårlig vægtstigning.