Jeg har været på orlov et år, fordi jeg gik ned med depression. Jeg er ikke helt ude af depressionens klør endnu, men jeg arbejder rigtig meget med mig selv lige nu og går hos en knalddygtig psykolog.
Jeg er startet op på studiet (psykologi) igen her til september, og så har jeg lige fået mig et helt fantastisk frivilligt arbejde, som er relevant for mit studie.
I dag skulle jeg til lægen for at få lavet en lægeerklæring på den tid jeg har været væk (med henblik på at få ekstra SU-klip for min fraværsperiode).
Men så sagde hun noget, som bare gør mig rigtig vred. Hun sagde, at hvis nu jeg gik ned med flaget igen nu her, så ville hun ikke give mig en ny erklæring for min nye fraværsperiode, da hun personligt mente det var at påtage mig for meget med mit frivillige arbejde. Så det lidt ville være "på eget ansvar" hvis jeg gik ned.
Jeg er bare så vred!! Jeg havde ellers forklaret hende, at det arbejde netop er en af de ting, som får mig OP fra depressionshullet. Det gør, at mit studie virker meningsfuldt, hvor jeg før følte det havde mistet sin mening. Det gør jeg får noget socialt, som jeg virkelig har brug for. Og det gør, at jeg får det rigtig godt med mig selv, fordi jeg føler, at jeg kan gøre en forskel i nogens liv. Jeg havde fortalt at uden det arbejde, ville der være en endnu større risiko for jeg gik ned!
Men pyt med min egen vurdering for hvad det betød for mit helbred af gode ting. Min læge, som er en del af et større lægehus, hvor jeg veksler mellem lægerne, hvorfor hun ikke kender mig rigtigt, mente at hun var i stand til at afgøre, at det arbejde var for meget (på trods af hun overhovedet virkelig ikke kender mig), hvorfor det var ris til egen røv (groft sagt, egen formulering) hvis jeg gik psykisk ned igen.
Jamen tak for lort! Lad os så håbe, at det ikke sker.