En rigtig øv-situation!

Jeg er lige ano igen.

Men jeg startede på uddannelse her 2. sep.
Der er efterfølgende sket det, at vi har fået afklaret at vores handicappede datter skal flytte på institution her 1. oktober og at vi skal skilles.
To store "kriser" som selvfølgelig tærer meget på en.

Snakkede så med min uddannelseskoordinator og det første han sagde var at jeg jo nok blev nød til at droppe dette semester
Og så søge ind igen til feb.
Synes det var en virkelig øv-udtalelse, som om intet andet kan lade sig gør.
Jeg har haft 1 dags fravær fordi at min datter var syg, ellers har jeg været der og fulgt med. Synes det er pisse uretfærdigt!

Så hvad skal man så sige til sådan noget og hvad gør jeg nu?
Det sidste jeg har brug for lige nu, er da et nyt nederlag!

Anonym skriver:

Jeg er lige ano igen.

Men jeg startede på uddannelse her 2. sep.
Der er efterfølgende sket det, at vi har fået afklaret at vores handicappede datter skal flytte på institution her 1. oktober og at vi skal skilles.
To store "kriser" som selvfølgelig tærer meget på en.

Snakkede så med min uddannelseskoordinator og det første han sagde var at jeg jo nok blev nød til at droppe dette semester
Og så søge ind igen til feb.
Synes det var en virkelig øv-udtalelse, som om intet andet kan lade sig gør.
Jeg har haft 1 dags fravær fordi at min datter var syg, ellers har jeg været der og fulgt med. Synes det er pisse uretfærdigt!

Så hvad skal man så sige til sådan noget og hvad gør jeg nu?
Det sidste jeg har brug for lige nu, er da et nyt nederlag!

åh nej dog

først vil jeg lige spørge (slå mig hvis det er dumt) - men hvordan kan det være at det vil forhindre dig i at studere at din datter skal i instutition? jeg tænker da... bliver det så ikke nemmere at studere

derefter vil jeg give dig en KÆMPE krammer

FrkZier skriver:

åh nej dog

først vil jeg lige spørge (slå mig hvis det er dumt) - men hvordan kan det være at det vil forhindre dig i at studere at din datter skal i instutition? jeg tænker da... bliver det så ikke nemmere at studere

derefter vil jeg give dig en KÆMPE krammer

Det tænker jeg da umiddelbart også!
Men var bare, som om at han ikke tænkte på, at jeg jo måske godt kunne klare det. De har nærmest ikke prøvet på andet end at skræmme os væk siden dag 1

Ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu?

Anonym skriver:

Det tænker jeg da umiddelbart også!
Men var bare, som om at han ikke tænkte på, at jeg jo måske godt kunne klare det. De har nærmest ikke prøvet på andet end at skræmme os væk siden dag 1

Ved slet ikke hvad jeg skal gøre nu?

ej, han er bare en sur gammel mand!

hvis du gerne vil, så selvfølgelig kan du klare det

Kan godt forstå dig, det må være uendelig hårdt at stå i den situation, men jeg LOVER dig at det bliver bedre

FrkZier skriver:

ej, han er bare en sur gammel mand!

hvis du gerne vil, så selvfølgelig kan du klare det

Kan godt forstå dig, det må være uendelig hårdt at stå i den situation, men jeg LOVER dig at det bliver bedre

Mange tak

Jeg prøver virkelig at holde mig "over vandet", men det er bare svært og især efter sådan en udmelding!

Anonym skriver:

Mange tak

Jeg prøver virkelig at holde mig "over vandet", men det er bare svært og især efter sådan en udmelding!

det ER pisse hamrende hårdt - INGEN tvivl om det!

men du klare den, du er sej

Anonym skriver:

Jeg er lige ano igen.

Men jeg startede på uddannelse her 2. sep.
Der er efterfølgende sket det, at vi har fået afklaret at vores handicappede datter skal flytte på institution her 1. oktober og at vi skal skilles.
To store "kriser" som selvfølgelig tærer meget på en.

Snakkede så med min uddannelseskoordinator og det første han sagde var at jeg jo nok blev nød til at droppe dette semester
Og så søge ind igen til feb.
Synes det var en virkelig øv-udtalelse, som om intet andet kan lade sig gør.
Jeg har haft 1 dags fravær fordi at min datter var syg, ellers har jeg været der og fulgt med. Synes det er pisse uretfærdigt!

Så hvad skal man så sige til sådan noget og hvad gør jeg nu?
Det sidste jeg har brug for lige nu, er da et nyt nederlag!

Anonym skriver:

Jeg er lige ano igen.

Men jeg startede på uddannelse her 2. sep.
Der er efterfølgende sket det, at vi har fået afklaret at vores handicappede datter skal flytte på institution her 1. oktober og at vi skal skilles.
To store "kriser" som selvfølgelig tærer meget på en.

Snakkede så med min uddannelseskoordinator og det første han sagde var at jeg jo nok blev nød til at droppe dette semester
Og så søge ind igen til feb.
Synes det var en virkelig øv-udtalelse, som om intet andet kan lade sig gør.
Jeg har haft 1 dags fravær fordi at min datter var syg, ellers har jeg været der og fulgt med. Synes det er pisse uretfærdigt!

Så hvad skal man så sige til sådan noget og hvad gør jeg nu?
Det sidste jeg har brug for lige nu, er da et nyt nederlag!

Er det virkelig hans afgørelse? Jeg vil da mene, at når du har passet dit studie, kan du ikke tvinges væk pga. hans fornemmelse af, at det bliver for hårdt for dig. Gjorde du ikke  nogen indsigelser? Netop dét at have en hverdag med forpligtelser og adspredelse kan være afgørende for, at man kommer helskindet igennem en krise. 

Er du sikker på, at han ikke bare forsøgte at rådgive dig ud fra, hvad han tænker - og at det er dig, der skal sige til eller fra?

Han kan vel ikke bestemme for dig, Han er jo vejleder, ikke chef. Han kan godt sige at du skal smides ud på bagrrund af meget fravær, men 1 dags fravær kan han putte op et vist sted.

Sig til ham at du gerne vil fortsætte og så hellere vil snakke om det i stedet, fordi det andet ikke er akutelt.

Det er slet, slet ikke en vejleders valg. Så fortsæt du bare din uddannelse hvis det er det du har lyst til.