Så kom afgørelse fra statsforvaltningen i går, omkring samværet mellem Simon og hans far.
Vi havde søgt om at samværet skulle forgå hos hans farmor her på Bornholm, hvor de så kunne have samvær, da der er den struktur, forudsiglighed og ro, som Simon har behov for pga. hans vanskligheder mulige ADHD/asperger.
Og ikke på Sjælland, hos hans far og samlever samt deres 6 børn, hvor den ene er Simons biologiske bror. Og hvor der ikke vil blive taget hensyn til Simon. Envidre har Simon og hans far ikke haft nogen form for samvær i over 9 mdr. Men de har nu taget en afgørelse om at Simon skal på samvær engang om måneden, hos hans far på Sjælland og beslutningen er taget udfra at han har ret til at se sin far. Og det er påtroeds af at de skriver følgende i afgørlesen:
- Vi har samtidig lagt vægt på , at X afviser at Simon har særlige vanskligheder, ligesom han oplyser, at han ikke vil rette sig efter anbefalingerne om, at Simon ikke bør være sammen med så mange børn på en gang.
- X er i øvrigt stærkt uenige i, at Simon skulle have særlige vanskeligheder, og han mener ikke, at Simon er så dårlig, som det fremgår af parpirere fra børnehave og psykolog.
Nu står vi så her dybt fustæreret over at skulle sende Simon afsted på samvær, da vi ved hvad for en dreng vi vil få hjem igen.
Hvordan kan en statsforvaltningen, som er der for at varetage barnet tav, tage sådan en afgørelse ?
Og det eneste vi tænker hvor er Simons tav i denne afgørelse?
Anmeld
