Panisk&angst!

Hej I skønne kvinder derude!

Kunne godt bruge noget hjælp. Føler mig lidt ene omkring det..
Har min vidunderlige datter på 8 mdr og venter barn nr to. (18+6)
Min fortid er knap så idyllisk, hvilket har gjort, jeg er så bange for, at de pludselig ikke trækker vejret.
Det tager ufattelig hårdt på mig, at jeg hver eneste gang min datter sover, står ved hende i op til 15 min, for at være sikker på, hun trækker vejret.
Når jeg endelig får overbevist mig selv om, at hun trækker vejret stille og roligt og sover fint, begynder jeg at gå ud fra hendes værelse..
Men må oftest vende om og starte forfra.
Bliver panisk, når hun absolut skal sove med sin dyne over hovedet.
Det skaber en så stor frygt og uro i min krop, at jeg knapt kan sove for det.
Det fylder meget og er ked af, jeg går sådan i panik og føler så stor en angst.
Er bange for at få hende passet. Sæt nu der sker noget og jeg så ikke er der ved mit livs lys!
Der har ikke været det mindste med hende. Men det er min fortid, der ødelægger det for mig og får skabt en unødvendig og overdrevet angst.

Er jeg helt alene med denne følelse, eller er der andre derude?
Skriv endelig - har absolut brug for det.

Mvh Louise(:

Hej...

nej du er ikke alene... var meget angst og overbeskyttende da min søn var lille.. det tog hårdt på mig og blev han passet af min mor så sov jeg slet ikke, ringede hele tiden for at få bekræftet han havde det godt mm. jeg er blevet bedre, men det er efter han er blevet passet mere og mere gennem årene.. 

da han begyndte at spise fast føde til han var bum.. 3 kunne han godt få mad galt i halsen.. lige nu er det kvælning under klatring , eller han falder ud fra en altan der bekymre mig.. kan slet ikke slappe af hos min farmor og farfar der bor på 3. sal.. 

kan berolige dig med mit er blevet meget bedre.. men jeg har stadig en ekstrem dødsangst for mig selv også.. er bange for ikke opnå hans liv fuldt ud.. se ham vokse.. har udviklet ekstrem flyskræk.. hader at køre i bil efter en ulykke jeg var med i på motorvejen for 4 år siden mm. den er ikke sjov.. men for at komme lidt over det tror jeg du skal søge hjælp.. 

Mange tusinde tak for din respons!
Rart ikke at være alene - selvom det ikke er fedt.

Lige mht dødsangst..
Min eks tog sit eget liv for to år siden og siden da har jeg frygtet døden.
Er nødt til at overbevise mig selv om, at vi alle lever evigt for ikke at blive skør! Det ér hårdt.

Endnu engang tak for din respons og dit råd. Det vil jeg tage til mig