Hvorfor er det SÅ svært at være ligeglad??

Hej damer

jeg må lige ud med noget, som jeg burde være fløjtende ligeglad med. Det er slet ikk mit bord. Meeeeeen. Suk

min kusine har lige fået en skøn lille datter for under en måned siden. hun har været hamrende skruk de sidste 6 år, men kæresten har ikk været klar. Hun har fulgt os og vores børn tæt, netop for at lure en ting eller to omkring børn, så hun har været godt forberedt

men nu, føler hun sig bundet og er lidt irriteret over at datteren ikk vil sove selv.  Hun er som sagt under en måned gammel!! Hun synes det er decideret kedeligt at ligge med sin sovende datter på sofaen... 

Ååh, det er slet ikk mit bord og jeg siger ingenting!! Men gud hvor jeg tænker "så giv mig din barsel!! Så skal jeg med glæde ligge og nusse og give din smukke lille pige den tryghed, som er det eneste hun kræver" 

jeg selv glædede mig netop til bare at ligge der og nyde min baby, da jeg var gravid. Men vi er også forskellige. Hun har mere behov for at få noget fra hånden. Men for dælen, hun har ikk engang været mor i 4 uger endnu. jeg troede virkelig at hun bare ville NYDE det, når nu hun har længtes sådan efter et barn så længe. 

jeg synes det er nega svært at finde den rette grimasse når hun taler om det, for det er da essensen af at have en nyfødt, i min verden, at man bare skal give tryghed 24/7.

Som sagt. Det er slet ik mit bord, men jeg MÅTTE lige ud med det. 

Ja sådan er alle jo så forskellige, og lige meget hvor godt forberedte man tror man er, er der altid noget der ka komme bag på en. Det er jo slet ik forkert det hun føler, det er bare noget andet end det du har følt. Hvis du har tiden, ku du jo evt tilbyde hende, at du ka komme ud og hygge med baby, mens hun får ordnet lidt praktisk. På den måde får hun måske lige samlet lidt energi, og får mere lyst til selv at hygge med baby bagefter. Vh stine

Anonym skriver:

Hej damer

jeg må lige ud med noget, som jeg burde være fløjtende ligeglad med. Det er slet ikk mit bord. Meeeeeen. Suk

min kusine har lige fået en skøn lille datter for under en måned siden. hun har været hamrende skruk de sidste 6 år, men kæresten har ikk været klar. Hun har fulgt os og vores børn tæt, netop for at lure en ting eller to omkring børn, så hun har været godt forberedt

men nu, føler hun sig bundet og er lidt irriteret over at datteren ikk vil sove selv.  Hun er som sagt under en måned gammel!! Hun synes det er decideret kedeligt at ligge med sin sovende datter på sofaen... 

Ååh, det er slet ikk mit bord og jeg siger ingenting!! Men gud hvor jeg tænker "så giv mig din barsel!! Så skal jeg med glæde ligge og nusse og give din smukke lille pige den tryghed, som er det eneste hun kræver" 

jeg selv glædede mig netop til bare at ligge der og nyde min baby, da jeg var gravid. Men vi er også forskellige. Hun har mere behov for at få noget fra hånden. Men for dælen, hun har ikk engang været mor i 4 uger endnu. jeg troede virkelig at hun bare ville NYDE det, når nu hun har længtes sådan efter et barn så længe. 

jeg synes det er nega svært at finde den rette grimasse når hun taler om det, for det er da essensen af at have en nyfødt, i min verden, at man bare skal give tryghed 24/7.

Som sagt. Det er slet ik mit bord, men jeg MÅTTE lige ud med det. 

kan da godt forstå du ikke kan forstå det.. det ville jeg godt nok også have svært ved.... der er jeg ligesom dig!..

 

hvis hun ligefrem keder sig med datteren efter blot 4 uger?  der var jeg stadig totalt overvældet og i lykkerus!

StineW79 skriver:

Ja sådan er alle jo så forskellige, og lige meget hvor godt forberedte man tror man er, er der altid noget der ka komme bag på en. Det er jo slet ik forkert det hun føler, det er bare noget andet end det du har følt. Hvis du har tiden, ku du jo evt tilbyde hende, at du ka komme ud og hygge med baby, mens hun får ordnet lidt praktisk. På den måde får hun måske lige samlet lidt energi, og får mere lyst til selv at hygge med baby bagefter. Vh stine

Præcis, der er intet forkert i hendes følelser, jeg har bare sindssygt svært ved at sætte mig ind i det  jeg hadede dem dér der syntes at deres måde var bedre,  da vi fik nummer1. Men nu føler jeg mig sgu lidt som én af dem Forskellen er dog, at jeg ved hvor irriterende det er, og derfor holder jeg min mund

har desværre ikk tid til at være der til at aflaste hende, men jeg ville virkelig gerne  

Det er da smadder ærgerligt, hvis hun skal gå og blive irriteret over ikke at kunne få noget fra hånden, mens hun er på barsel.

Kan hun ikke bruge en slynge? Så har man en glad mor, der kan få noget fra hånden og bevare sit overskud og glæde ved at være blevet mor - og en tryg baby, der både kan få hudkontakt, blive ammet og høre mors hjerterytme døgnet rundt - eller i hvert fald når der ikke lige er en far i nærheden. )

isabellasmor skriver:

kan da godt forstå du ikke kan forstå det.. det ville jeg godt nok også have svært ved.... der er jeg ligesom dig!..

 

hvis hun ligefrem keder sig med datteren efter blot 4 uger?  der var jeg stadig totalt overvældet og i lykkerus!

Jep, også mig

hun er også meget fokuseret på at det bliver sjovere når den lille kan leges med. 

Om et par måneder tror jeg hun kommer til at ærgre sig over at hun ikk nød tiden lidt mere. Det er SÅ kort tid at de er så hjælpeløse og afhængige. Det kommer bare ikke igen.

Men det er jo også den største kliche at få "smidt" i hovedet som 1. Gangs forældre, så jeg klapper bare pænt i

Hjaltesmor skriver:

Det er da smadder ærgerligt, hvis hun skal gå og blive irriteret over ikke at kunne få noget fra hånden, mens hun er på barsel.

Kan hun ikke bruge en slynge? Så har man en glad mor, der kan få noget fra hånden og bevare sit overskud og glæde ved at være blevet mor - og en tryg baby, der både kan få hudkontakt, blive ammet og høre mors hjerterytme døgnet rundt - eller i hvert fald når der ikke lige er en far i nærheden. )

Det var faktisk et virkelig godt forslag!!! Tak den bliver givet videre.

Jeg må indrømme, at jeg virkelig ikke nød at amme de første mange uger, og jeg synes det tog uendelig lang tid! Jeg var slet ikke forberedt på, at det tog så meget tid! Nu skal det måske lige indskydes, at de første 8 uger af min datters liv gjorde det uendelig ondt at amme, og jeg kunne tude hver gang hun skulle lægges til... Men resten af hyggen nød jeg i fulde drag, men vi er forskellige, og selvom man synes man har forberedt sig, så synes jeg det er en kæmpe omvæltning, og man kan ikke forberede sig til, hvordan det bliver, når man ikke har prøvet det...

Jeg synes det er rigtig fint, at du ikke blander dig, men derfor kan du jo godt byde ind med et enkelt råd og nu så jeg lige, at der var en der foreslog en slynge, hvis hun ligesom mig ikke tør det med slynger, så er der alternativer i form af manduca bæreselen eller ergo baby... Vi har en manduca og elsker den, og det gør vores datter også! Det tog lidt tid at vænne hende til den, der tog jeg hende bare i den i et par minutter ad gangen, nu kan hun sidde i den hele dagen hvis hun fik lov, tror jeg

Anonym skriver:

Hej damer

jeg må lige ud med noget, som jeg burde være fløjtende ligeglad med. Det er slet ikk mit bord. Meeeeeen. Suk

min kusine har lige fået en skøn lille datter for under en måned siden. hun har været hamrende skruk de sidste 6 år, men kæresten har ikk været klar. Hun har fulgt os og vores børn tæt, netop for at lure en ting eller to omkring børn, så hun har været godt forberedt

men nu, føler hun sig bundet og er lidt irriteret over at datteren ikk vil sove selv.  Hun er som sagt under en måned gammel!! Hun synes det er decideret kedeligt at ligge med sin sovende datter på sofaen... 

Ååh, det er slet ikk mit bord og jeg siger ingenting!! Men gud hvor jeg tænker "så giv mig din barsel!! Så skal jeg med glæde ligge og nusse og give din smukke lille pige den tryghed, som er det eneste hun kræver" 

jeg selv glædede mig netop til bare at ligge der og nyde min baby, da jeg var gravid. Men vi er også forskellige. Hun har mere behov for at få noget fra hånden. Men for dælen, hun har ikk engang været mor i 4 uger endnu. jeg troede virkelig at hun bare ville NYDE det, når nu hun har længtes sådan efter et barn så længe. 

jeg synes det er nega svært at finde den rette grimasse når hun taler om det, for det er da essensen af at have en nyfødt, i min verden, at man bare skal give tryghed 24/7.

Som sagt. Det er slet ik mit bord, men jeg MÅTTE lige ud med det. 

Der er jo meget man ikke ser bag facaden, så jeg synes det er godt du holder det i dig. Jeg har også mine ret skarpe holdninger til nogen ting, men jeg gør mig bedste for at klappe kaje, med mindre jeg bliver spurgt Når det er sagt, tænker jeg lige i hendes tilfælde, at hun måske også kan have en snert af efterfødselsreaktion, det ved man jo ikke. Og jeg skal da være ærlig at sige, at jeg nok er lidt ligesom mange mænd i det her tilfælde - jeg synes da det er rigtigt dejligt at have et spædbarn sovende på maven og alt det der, men jeg synes klart børn er sjovere, når de bliver større og giver noget igen, og det synes jeg ikke der er noget galt med. Det betyder ikke, at man ikke nyder den tid man har med dem som små.

Jeg tror at hun måske lige skal vænne sig til sit nye liv. Det er jo en kæmpe omvæltning at få sådan en lille guldklump, og ikke ret er som man troede at det ville blive (lige meget hvor meget man har forberedt sig og luret triks af hos andre).

Du skriver at hun har været voldsom skruk i 6 år, ergo hun drømt om det i laaaang tid. Hun har haft længe til at drømme, fantasere og planlægge, og så er virkeligheden bare pludselig slet ikke som hun måske havde forestillet sig. Jeg tror (og håber da) at det bare lige kræver lidt tid for hende at omstille sig. Så mit råd er, giv hende lidt tid og venlig opbakning.