Jeg fik denne slimede, blå og knirkende baby op på mit bare bryst. Nu var hun her pludselig. Så lille fin og helt perfekt. Nu lagde hun bare der, de tog hende væk og efter 45 min. kom hun tilbage hvor hun burde være, på mit bryst. Jordmoderen sagde de klassiske ord "Prøv at ligge hende til brystet, det er fint hvis hun bare slikker på vorten". Den slimede lille knirke baby var ikke sen til at sutte sig fast, og efter 5 min faldt hun i søvn. tænkt, jeg havde ammet for første gang.....
Ja, og nu har jeg også ammet for sidste gang. Carolina er blevet puttet og inden det fik hun bryst for sidste gang. Hun er blevet amme i 329 dage, hun har ammet ca. 2961 gange svarende til 110 timer og har ca. drukket 444 Liter mælk.
Jeg havde allerede tidlig i graviditeten bestemt at jeg skulle amme. Ikke besluttet at jeg skulle prøve, nej jeg SKULLE amme. Og hvilken fantastisk tid.
Fra første tår, har det gået derud af, med masser mælk og en turbo spisende baby der gerne ville ammes. En baby der gerne ville ligge der og hygge, nusse, falde i søvn og senere lege med vorten og bide hvis hun kunne komme afsted med det. Hun har nydt alle timerne med madpakkerne mindst lige så meget som jeg.
Selv perioder med afstand, har den store mængden mælk, mit malkeapperat og en fryser gjort at Carolina kunne få hvad hun havde brug for.
Hun blev fuldammet til hun var 6 måneder og er nu 10 måneder 3 uger og 4 dage.
Det er med blandene følelser det nu er forbi, men hvilken fantastisk tid at se tilbage på. Og som min 86-årige bedstemor har sagt utallige gange, med et bestemt stolt udtryk i øjnene "Du er godt nok en god ko"! 
Anmeld