Signe og Nanna bliver 9 mdr. den 4. april og jeg vil gerne til at stoppe amningen helt. Jeg orker bare ikke rigtig mere nu, selvom jeg indimellem føler, jeg er egoistisk, men jeg ammede også Sebastian meget til han blev 11 mdr. og der sluttede det af sig selv. Så jeg har ingen erfaring med et rigtigt stop, og er bange for at de bliver meget kede af det.
Lige nu ammer jeg når de vågner om morgenen, for så kan vi sove lidt længere, og så får de en aftentår inden de kommer i seng. Jeg vil helst helt undgå flaske, og de er begyndt at få sødmælk i kop til deres måltider.
Hvordan skal jeg få stoppet? Er det kold tyrker, eller skal jeg trappe ned til kun én gang i døgnet først?
Hvordan gør I om morgenen? Nu står vi op kl.7 og det er tidligt nok for mig, men hvis de ikke ammes, kan jeg jo risikere, at en af dem vil op kl.5...
Og hvad gør jeg med aftenputningen? Jeg er begyndt at amme inde i sofaen og så lægge dem ind i seng bagefter, så det ikke har direkte forbindelse til sengen.
Alt det med at faren skal tage dem osv. dur ikke er, da han ofte ikke er hjemme på de tidspunkter.
Håber I vil øse løs af jeres guldkorn og kloge idéer.
Påskehilsner Line :)
Anmeld