her er min :D
Mandag den 30/7-07 kl. 08.30 skulle vi møde ind på Kolding sygehus til kejsersnit. Det er godt nok med lidt kriller i maven. Vi bliver mødt af en rigtig sød sygeplejerske, som viser os ind på en stue, hvor vi skal være. Og så venter vi bare på at komme for. Der går lang tid før det bliver vores tur. Lige inden jeg bliver kørt af sted, kommer jordmoderen ind og kigger på mig og maven. Hun skønner babyen til ca 3100g Så hun vejer måske ikke så lidt alligevel.
Kan godt mærke da vi kommer ned på opertionsafdelingen, at nu synes jeg ikke det er sjovt mere. Skal selv gå fra sengen og ind på stuen, og det er ikke lige så nemt med kateter i. Så skal jeg ellers have lagt drop "av siger jeg bare" og tilkobles nogle maskiner. Så skal de til at lægge spinalbedøvelsen, bliver først lokalbedøvet, og det gør også ondt av av, nå men så skal give mig den sidste bedøvelse og ja den kan de selvfølgelig ikke lægge. Lige pludselig siger Jimmi at han er dårlig, ja han er ligbleg i hovedet og bliver kørt ud af stuen, og må ikke komme ind igen, før jeg er bedøvet. De måtte tilkalde en anden nakoselæge, men i det samme han tråtte ind på stuen, lagde den anden læge bedøvelsen. Jeg nåede at få 10 stik i ryggen inden den blev lagt. Og for at sige det på pænt dansk, ja så gør det pisse ondt at få lagt den bedøvelse. Man da der først er lagt virker den også.
Selve kejsersnittet mærker jeg ikke det store til, det er ikke så ubehaligt som jeg troede. Freja er hurtig ude, 4 min fra de begynder at skære til hun er ude. Det første hun gør, da hun kommer ud, er at tisse, men hva Laura sked på mig da hun kom ud. De tager hende hurtig med ud i det lille forrum, så jeg når kun hurtig at se hende. Der går noget tid for jordmoderen kommer ind til mig, og siger at hun er lidt slap og skal lige have lidt hjælp, men det bekymmer mig ikke ret meget, for det prøvede vi også med laura. Men det var lidt mere alvorligt end bare lige det. Freja trak ikke vejert da hun kom ud og ville ikke rigtigt rette sig op igen. De skiftede til at ilte og suge hende, men hun ville ikke rigtigt som de ville havde hende til. Alt dette fik jeg ikke rigtigt med, for de var ikke godt til at indformere mig om hvad der skete, så jeg var stadig ikke klar over hvad der skulle ske. da jeg var færdig med at blive lappet sammen, fik jeg afvide at Freja skulle over på neonatalafdelingen, for hun skal lige have noget hjælp.
Jeg bliver kørt over på opvågningsafdelingen og der ligger jeg så. Jeg ved ikke hvor lang tid der går, før Jimmi kommer over til mig. Han kan fortælle at Freja ligger i kuvøse og har c-pap i næsen. Jeg begynder bare at græde, for hvad er der i vejer med min lille pige. Jimmi er lidt sur over at der slet ikke har været nogen og fortælle mig hvad der sker, for han havde bedt en af børnelægerne om at gå over til mig. Jimmi går igen over til freja for at kigge til hende. Han kommer over til mig igen, har han taget nogle billeder af hende til mig, hvor hun ligger inde i kuvøsen med c-papen i. Ja så begyndte jeg da først at græde. Der gik noget tid igen, så kom jordmoderen, og hun forklarede at Freja havde det godt nu, hun skulle bare have lidt hjælp. De kunne ikke forklarer, hvorfor at hun havde regeret sådan da hun kom ud, men hovedesagen var jo at hum havde det godt.
Da jeg bare kunne mærke en lille smugle i mine ben, ja så begyndte jeg bare at arbejde med dem, for jeg havde travlt med at komme over til Freja, jeg havde jo ikke end gang holdt hende endnu.
Omkring ved 15 tiden fik jeg lov til at komme over til Freja. Hvor var det bare dejligt at se hende sådan rigtigt for den første gang. Jeg fik lov til at få hende ud af kuvøsen og samtid fik hun C-papen ud. Det var bare så dejligt at holde hende "min lille pige" Jeg blev oppe ved hende i nogle timer, inden jeg kom ned på barselsgangen.
Nede på barselsgangen skulle jeg så prøve at komme ud af sengen for første gang, ja det var et kønt syn.
Jeg kom op til Freja igen senere på aftenen, og hun havde det bare så fint, der havde slet ikke være noget med hende. Og C-papen havde hun heller ikke i mere. Hun fik lidt mad i en sonde, men ellers skulle hun bare i gang med at sutte ved mig og det var hun god til.
Tirsdag lige over middag fik vi lov til at få Freja med ned til os, det var bare dejlig at have hende ved mig.
Samtidig blev jeg flyttes over på patienthotellet på storken.
Der lå vi så til søndag, da Freja stadig havde sin sonde i og hun skulle også lige tage på, før vi måtte komme hjem. Jeg skulle også i gang med, at få en amning i gang. Jeg viste at det nok ikke ville blive helt nemt. For da jeg fik Laura dannet jeg næsten ingen mælk. Og det gik heller ikke denne har gang, ikke en gang selv om jeg brugte malkemaskine, drak litre af vand, nisse øl og amme the. Ja jeg gjore alt hvad jeg kunne. Så Freja blev også flaske barn.
Søndag eftermiddag kom vi endelig hjem.
Anmeld
