1 uge til termin og skræmt+ensom

jeg har en uge til termin nu og efter at have hørt diverse skrækhistorier er jeg efterhånden skræmt fra vid og sans .

Min mand og jeg flyttede sidste år fra Jylland til Sjælland tæt på hans familie og langt væk fra min. Han har nogle selvværds problemer omkring hans arbejdsliv og sociale liv og lige nu føles det som om han slet ikke har fattet at vi skal have en lille baby og hvad det indebærer. Vi har prøvet i 2 år og i Dec. sidste år skete der endelig noget og vi var ovenud lykkelige. Men ovenpå skrækhistorier og en svigerfamilie som syntes jeg er alt for pylret når jeg siger fra til familie events pga. Bækkensmerter, hedeturer og generelt bare en krop som har været plaget af mange gener. Lige nu føler jeg mig meget ensom og alene og bange for at der skal ske noget forfærdeligt under fødslen med enten mig eller barnet. 

udover det er jeg bange for at min mand slet ikke er forberedt på hvad det er der skal ske. Han opfører sig som om vi bare skal have nyt køkken eller et eller andet og jeg føler at jeg ikke har nogen skulder at læne mig opad. 

Jeg ved ikke lige hvad jeg ville med det her indlæg udover at lufte mine følelser.

Anonym skriver:

jeg har en uge til termin nu og efter at have hørt diverse skrækhistorier er jeg efterhånden skræmt fra vid og sans .

Min mand og jeg flyttede sidste år fra Jylland til Sjælland tæt på hans familie og langt væk fra min. Han har nogle selvværds problemer omkring hans arbejdsliv og sociale liv og lige nu føles det som om han slet ikke har fattet at vi skal have en lille baby og hvad det indebærer. Vi har prøvet i 2 år og i Dec. sidste år skete der endelig noget og vi var ovenud lykkelige. Men ovenpå skrækhistorier og en svigerfamilie som syntes jeg er alt for pylret når jeg siger fra til familie events pga. Bækkensmerter, hedeturer og generelt bare en krop som har været plaget af mange gener. Lige nu føler jeg mig meget ensom og alene og bange for at der skal ske noget forfærdeligt under fødslen med enten mig eller barnet. 

udover det er jeg bange for at min mand slet ikke er forberedt på hvad det er der skal ske. Han opfører sig som om vi bare skal have nyt køkken eller et eller andet og jeg føler at jeg ikke har nogen skulder at læne mig opad. 

 

Jeg ved ikke lige hvad jeg ville med det her indlæg udover at lufte mine følelser.

Du får lige en

Er sikker på, det hele nok skal gå som det skal.

Måske din mand har lidt svært ved at sætte sig ind i det hele, men mon ikke, han "mander" sig op, når først tid er?

God vind med fødslen.