Min fødsel af guldklumpen (lidt langt!) + billedspam

Lørdag d. 27. juli, hvor jeg er 39+6, vågner jeg ved 6-tiden ved at jeg skal på toilettet. Har ondt i maven på en mærkelig måde, og med det samme slår det mig: ”Er det mon i dag min guldklump vil have fødselsdag?” Jeg ligger mig ind i sengen igen og forsøger at sove videre, men er alligevel for spændt og glad da veerne allerede kommer med 10-20 minutters mellemrum. De er dog på ingen måde smertefulde, så jeg tænker flere gange: ”Er det mon bare plukkeveer?”

Jeg går ind i stuen og spiser morgenmad, da jeg tænker "sult avler dårlige veer!" (Hehe!) og ligger mig til at se videre på mit marathon af ”Divaer i Junglen”. Min kæreste står op en time senere og jeg fortæller, at jeg tror der er ved at ske noget. Ved 8-tiden skriver jeg til min mor at der er noget i gang, da jeg skulle have spist morgenmad ude ved hende. Hun beordrer mig ud at gå en tur for at få gang i veerne. Jeg går så en tur og veerne forsvinder nærmest, kommer i hvertfald sjældent. Øv, tænker jeg – så var det måske bar kraftige plukkeveer jeg havde.

Men, min kæreste og jeg vælger dog alligevel at pakke tingene for en sikkerhedsskyld. Men sørme om de ikke begyndte at komme regelmæssigt igen, stadig ikke smertefulde. Ved 15-tiden bløder jeg en del ved toiletbesøg, hvilket gør min kæreste lidt nervøs og ringer derfor til FG. De vil gerne have mig ind til tjek og jeg er derinde kl. 16. Jeg bliver undersøgt og er 4 cm åben og meget blød og eftergivelig af en førstegangsfødende. Får at vide at vi gerne må blive, men at det er op til os selv da vi bor så tæt på sygehuset. Vi vælger at tage hjem for at få noget at spise og veerne er alligevel ikke særlig regelmæssige og heller ikke slemme på nogen måde.

Omkring kl. 18 er veerne ved at blive lange og niver en anelse, men stadig ikke noget jeg synes er ulideligt. Min kæreste er dog rimelig insisterende og jeg ringer til FG som siger jeg bare skal komme. Jeg havde det stadig fint og gik endda op på 5. Sal hvor FG ligger 8-9 cm(!!) åben er meldingen da vi kommer ind. JM har skrevet i min fødselsjournal at man slet ikke kan se på mig at jeg har veer da jeg både smiler og taler

Ret hurtigt efter vi ankommer til FG får jeg en fornemmelse af at det presser nedad under veerne. Ved 20 tiden tager det til og jeg får pressetrang. Jeg har efterhånden ret svært ved at holde igen, så omkring 20.25 tages vandet. Det er grønt, så der bliver tilkaldt en læge som kan tage blodprøver fra hans hoved. Alt er som det skal være og han har det godt derinde.

Kl. 20.45 kan jeg ikke holde igen mere og presser spontant. Jeg bliver undersøgt og får at vide at jeg nu gerne må presse med. Der sker dog bare ikke rigtig noget. Jeg presser og presser og lige meget hjælper det. Desuden begynder veerne at aftage og komme med lange mellemrum. Så omkring kl. 22.15 da jeg har presset aktivt i omkring en time og et kvarter var jeg ved at være at være godt træt og noget frustreret. De vælger så at lægge et ve-drop for at få lidt bedre veer at arbejde med. Dette hjælper på veerne, og jeg skubber ham fint frem, men hver gang veen er ovre skubbes han tilbage igen. Han stod skævt nede i mit bækken. De vælger så at lægge en kiwi-kop og give mig et klip og vupti, kl. 23.03 kommer han ud med et skrig   

3605 g og 53 cm. Han scorede 10 i apgar x 3. Lægen kiggede på ham lige efter fødslen da han knirkede lidt, men det forsvandt hurtigt.

Vi har haft lidt sjov med at han kom dagen før termin, da jeg er typen der ALDRIG kommer for sent. Jeg kommer næsten altid lige liiiiidt før, og det må man da sige at han også gjorde!  

Han er bare så dejlig! Vi er dog stadig lidt i tvivl om, hvad han skal hedde - så det må I vente med

Det går så godt med ham. Han er så nem og skøn! Amningen kører indtil videre og da vi havde sundhedsplejerske i dag, hvor han er 5 dage gammel er han allerede tilbage på fødselsvægt +45 g! Mor er stolt!!!!  

Jeg har allerede tabt 9 af de lidt over 16 kg jeg tog på .. Tabte dog også 900 ml blod ved fødslen!  

Til sidst et billedspam af min dejlige guldklump.. Ih, hvor er det bare STORT at blive mor!

Tak fordi I læste med!  

Lørdag d. 27. juli, hvor jeg er 39+6, vågner jeg ved 6-tiden ved at jeg skal på toilettet. Har ondt i maven på en mærkelig måde, og med det samme slår det mig: ”Er det mon i dag min guldklump vil have fødselsdag?” Jeg ligger mig ind i sengen igen og forsøger at sove videre, men er alligevel for spændt og glad da veerne allerede kommer med 10-20 minutters mellemrum. De er dog på ingen måde smertefulde, så jeg tænker flere gange: ”Er det mon bare plukkeveer?”

Jeg går ind i stuen og spiser morgenmad, da jeg tænker "sult avler dårlige veer!" (Hehe!) og ligger mig til at se videre på mit marathon af ”Divaer i Junglen”. Min kæreste står op en time senere og jeg fortæller, at jeg tror der er ved at ske noget. Ved 8-tiden skriver jeg til min mor at der er noget i gang, da jeg skulle have spist morgenmad ude ved hende. Hun beordrer mig ud at gå en tur for at få gang i veerne. Jeg går så en tur og veerne forsvinder nærmest, kommer i hvertfald sjældent. Øv, tænker jeg – så var det måske bar kraftige plukkeveer jeg havde.

 

Men, min kæreste og jeg vælger dog alligevel at pakke tingene for en sikkerhedsskyld. Men sørme om de ikke begyndte at komme regelmæssigt igen, stadig ikke smertefulde. Ved 15-tiden bløder jeg en del ved toiletbesøg, hvilket gør min kæreste lidt nervøs og ringer derfor til FG. De vil gerne have mig ind til tjek og jeg er derinde kl. 16. Jeg bliver undersøgt og er 4 cm åben og meget blød og eftergivelig af en førstegangsfødende. Får at vide at vi gerne må blive, men at det er op til os selv da vi bor så tæt på sygehuset. Vi vælger at tage hjem for at få noget at spise og veerne er alligevel ikke særlig regelmæssige og heller ikke slemme på nogen måde.

 

Omkring kl. 18 er veerne ved at blive lange og niver en anelse, men stadig ikke noget jeg synes er ulideligt. Min kæreste er dog rimelig insisterende og jeg ringer til FG som siger jeg bare skal komme. Jeg havde det stadig fint og gik endda op på 5. Sal hvor FG ligger 8-9 cm(!!) åben er meldingen da vi kommer ind. JM har skrevet i min fødselsjournal at man slet ikke kan se på mig at jeg har veer da jeg både smiler og taler

 

Ret hurtigt efter vi ankommer til FG får jeg en fornemmelse af at det presser nedad under veerne. Ved 20 tiden tager det til og jeg får pressetrang. Jeg har efterhånden ret svært ved at holde igen, så omkring 20.25 tages vandet. Det er grønt, så der bliver tilkaldt en læge som kan tage blodprøver fra hans hoved. Alt er som det skal være og han har det godt derinde.

 

Kl. 20.45 kan jeg ikke holde igen mere og presser spontant. Jeg bliver undersøgt og får at vide at jeg nu gerne må presse med. Der sker dog bare ikke rigtig noget. Jeg presser og presser og lige meget hjælper det. Desuden begynder veerne at aftage og komme med lange mellemrum. Så omkring kl. 22.15 da jeg har presset aktivt i omkring en time og et kvarter var jeg ved at være at være godt træt og noget frustreret. De vælger så at lægge et ve-drop for at få lidt bedre veer at arbejde med. Dette hjælper på veerne, og jeg skubber ham fint frem, men hver gang veen er ovre skubbes han tilbage igen. Han stod skævt nede i mit bækken. De vælger så at lægge en kiwi-kop og give mig et klip og vupti, kl. 23.03 kommer han ud med et skrig   

3605 g og 53 cm. Han scorede 10 i apgar x 3. Lægen kiggede på ham lige efter fødslen da han knirkede lidt, men det forsvandt hurtigt.

Vi har haft lidt sjov med at han kom dagen før termin, da jeg er typen der ALDRIG kommer for sent. Jeg kommer næsten altid lige liiiiidt før, og det må man da sige at han også gjorde!  

Han er bare så dejlig! Vi er dog stadig lidt i tvivl om, hvad han skal hedde - så det må I vente med

Det går så godt med ham. Han er så nem og skøn! Amningen kører indtil videre og da vi havde sundhedsplejerske i dag, hvor han er 5 dage gammel er han allerede tilbage på fødselsvægt +45 g! Mor er stolt!!!!  

Jeg har allerede tabt 9 af de lidt over 16 kg jeg tog på .. Tabte dog også 900 ml blod ved fødslen!  

Til sidst et billedspam af min dejlige guldklump.. Ih, hvor er det bare STORT at blive mor!

Tak fordi I læste med!  

 

jubii en skøn FB at læse

utroligt at du kan gå så længe med udvidelse veer og ikke have direkte ondt fantastisk altså.

så dejligt at høre at alt er gået godt trods lidt slut problemer, men ud kom han da og hvor ser han bare fantastisk dejlig ud.

smelter helt inden i, og glæder mig til at få følelsen og oplevelsen selv om 3 mdr

igen kæmpe kæmpe stort tillykke med ham,

emmagirl skriver:

Lørdag d. 27. juli, hvor jeg er 39+6, vågner jeg ved 6-tiden ved at jeg skal på toilettet. Har ondt i maven på en mærkelig måde, og med det samme slår det mig: ”Er det mon i dag min guldklump vil have fødselsdag?” Jeg ligger mig ind i sengen igen og forsøger at sove videre, men er alligevel for spændt og glad da veerne allerede kommer med 10-20 minutters mellemrum. De er dog på ingen måde smertefulde, så jeg tænker flere gange: ”Er det mon bare plukkeveer?”

Jeg går ind i stuen og spiser morgenmad, da jeg tænker "sult avler dårlige veer!" (Hehe!) og ligger mig til at se videre på mit marathon af ”Divaer i Junglen”. Min kæreste står op en time senere og jeg fortæller, at jeg tror der er ved at ske noget. Ved 8-tiden skriver jeg til min mor at der er noget i gang, da jeg skulle have spist morgenmad ude ved hende. Hun beordrer mig ud at gå en tur for at få gang i veerne. Jeg går så en tur og veerne forsvinder nærmest, kommer i hvertfald sjældent. Øv, tænker jeg – så var det måske bar kraftige plukkeveer jeg havde.

 

Men, min kæreste og jeg vælger dog alligevel at pakke tingene for en sikkerhedsskyld. Men sørme om de ikke begyndte at komme regelmæssigt igen, stadig ikke smertefulde. Ved 15-tiden bløder jeg en del ved toiletbesøg, hvilket gør min kæreste lidt nervøs og ringer derfor til FG. De vil gerne have mig ind til tjek og jeg er derinde kl. 16. Jeg bliver undersøgt og er 4 cm åben og meget blød og eftergivelig af en førstegangsfødende. Får at vide at vi gerne må blive, men at det er op til os selv da vi bor så tæt på sygehuset. Vi vælger at tage hjem for at få noget at spise og veerne er alligevel ikke særlig regelmæssige og heller ikke slemme på nogen måde.

 

Omkring kl. 18 er veerne ved at blive lange og niver en anelse, men stadig ikke noget jeg synes er ulideligt. Min kæreste er dog rimelig insisterende og jeg ringer til FG som siger jeg bare skal komme. Jeg havde det stadig fint og gik endda op på 5. Sal hvor FG ligger 8-9 cm(!!) åben er meldingen da vi kommer ind. JM har skrevet i min fødselsjournal at man slet ikke kan se på mig at jeg har veer da jeg både smiler og taler

 

Ret hurtigt efter vi ankommer til FG får jeg en fornemmelse af at det presser nedad under veerne. Ved 20 tiden tager det til og jeg får pressetrang. Jeg har efterhånden ret svært ved at holde igen, så omkring 20.25 tages vandet. Det er grønt, så der bliver tilkaldt en læge som kan tage blodprøver fra hans hoved. Alt er som det skal være og han har det godt derinde.

 

Kl. 20.45 kan jeg ikke holde igen mere og presser spontant. Jeg bliver undersøgt og får at vide at jeg nu gerne må presse med. Der sker dog bare ikke rigtig noget. Jeg presser og presser og lige meget hjælper det. Desuden begynder veerne at aftage og komme med lange mellemrum. Så omkring kl. 22.15 da jeg har presset aktivt i omkring en time og et kvarter var jeg ved at være at være godt træt og noget frustreret. De vælger så at lægge et ve-drop for at få lidt bedre veer at arbejde med. Dette hjælper på veerne, og jeg skubber ham fint frem, men hver gang veen er ovre skubbes han tilbage igen. Han stod skævt nede i mit bækken. De vælger så at lægge en kiwi-kop og give mig et klip og vupti, kl. 23.03 kommer han ud med et skrig   

3605 g og 53 cm. Han scorede 10 i apgar x 3. Lægen kiggede på ham lige efter fødslen da han knirkede lidt, men det forsvandt hurtigt.

Vi har haft lidt sjov med at han kom dagen før termin, da jeg er typen der ALDRIG kommer for sent. Jeg kommer næsten altid lige liiiiidt før, og det må man da sige at han også gjorde!  

Han er bare så dejlig! Vi er dog stadig lidt i tvivl om, hvad han skal hedde - så det må I vente med

Det går så godt med ham. Han er så nem og skøn! Amningen kører indtil videre og da vi havde sundhedsplejerske i dag, hvor han er 5 dage gammel er han allerede tilbage på fødselsvægt +45 g! Mor er stolt!!!!  

Jeg har allerede tabt 9 af de lidt over 16 kg jeg tog på .. Tabte dog også 900 ml blod ved fødslen!  

Til sidst et billedspam af min dejlige guldklump.. Ih, hvor er det bare STORT at blive mor!

Tak fordi I læste med!  

 

Det her er bare en FB jeg har ventet så længe på at læse!

Og sikke fantastisk læsning! Tak fordi du ville dele denne fantastisk oplevelse med os. Og endnu engang TILLYKKE

Kæmpe tillykke med ham 

Tillykke med ham, hvor ser han bare skøn ud

emmagirl skriver:

Lørdag d. 27. juli, hvor jeg er 39+6, vågner jeg ved 6-tiden ved at jeg skal på toilettet. Har ondt i maven på en mærkelig måde, og med det samme slår det mig: ”Er det mon i dag min guldklump vil have fødselsdag?” Jeg ligger mig ind i sengen igen og forsøger at sove videre, men er alligevel for spændt og glad da veerne allerede kommer med 10-20 minutters mellemrum. De er dog på ingen måde smertefulde, så jeg tænker flere gange: ”Er det mon bare plukkeveer?”

Jeg går ind i stuen og spiser morgenmad, da jeg tænker "sult avler dårlige veer!" (Hehe!) og ligger mig til at se videre på mit marathon af ”Divaer i Junglen”. Min kæreste står op en time senere og jeg fortæller, at jeg tror der er ved at ske noget. Ved 8-tiden skriver jeg til min mor at der er noget i gang, da jeg skulle have spist morgenmad ude ved hende. Hun beordrer mig ud at gå en tur for at få gang i veerne. Jeg går så en tur og veerne forsvinder nærmest, kommer i hvertfald sjældent. Øv, tænker jeg – så var det måske bar kraftige plukkeveer jeg havde.

 

Men, min kæreste og jeg vælger dog alligevel at pakke tingene for en sikkerhedsskyld. Men sørme om de ikke begyndte at komme regelmæssigt igen, stadig ikke smertefulde. Ved 15-tiden bløder jeg en del ved toiletbesøg, hvilket gør min kæreste lidt nervøs og ringer derfor til FG. De vil gerne have mig ind til tjek og jeg er derinde kl. 16. Jeg bliver undersøgt og er 4 cm åben og meget blød og eftergivelig af en førstegangsfødende. Får at vide at vi gerne må blive, men at det er op til os selv da vi bor så tæt på sygehuset. Vi vælger at tage hjem for at få noget at spise og veerne er alligevel ikke særlig regelmæssige og heller ikke slemme på nogen måde.

 

Omkring kl. 18 er veerne ved at blive lange og niver en anelse, men stadig ikke noget jeg synes er ulideligt. Min kæreste er dog rimelig insisterende og jeg ringer til FG som siger jeg bare skal komme. Jeg havde det stadig fint og gik endda op på 5. Sal hvor FG ligger 8-9 cm(!!) åben er meldingen da vi kommer ind. JM har skrevet i min fødselsjournal at man slet ikke kan se på mig at jeg har veer da jeg både smiler og taler

 

Ret hurtigt efter vi ankommer til FG får jeg en fornemmelse af at det presser nedad under veerne. Ved 20 tiden tager det til og jeg får pressetrang. Jeg har efterhånden ret svært ved at holde igen, så omkring 20.25 tages vandet. Det er grønt, så der bliver tilkaldt en læge som kan tage blodprøver fra hans hoved. Alt er som det skal være og han har det godt derinde.

 

Kl. 20.45 kan jeg ikke holde igen mere og presser spontant. Jeg bliver undersøgt og får at vide at jeg nu gerne må presse med. Der sker dog bare ikke rigtig noget. Jeg presser og presser og lige meget hjælper det. Desuden begynder veerne at aftage og komme med lange mellemrum. Så omkring kl. 22.15 da jeg har presset aktivt i omkring en time og et kvarter var jeg ved at være at være godt træt og noget frustreret. De vælger så at lægge et ve-drop for at få lidt bedre veer at arbejde med. Dette hjælper på veerne, og jeg skubber ham fint frem, men hver gang veen er ovre skubbes han tilbage igen. Han stod skævt nede i mit bækken. De vælger så at lægge en kiwi-kop og give mig et klip og vupti, kl. 23.03 kommer han ud med et skrig   

3605 g og 53 cm. Han scorede 10 i apgar x 3. Lægen kiggede på ham lige efter fødslen da han knirkede lidt, men det forsvandt hurtigt.

Vi har haft lidt sjov med at han kom dagen før termin, da jeg er typen der ALDRIG kommer for sent. Jeg kommer næsten altid lige liiiiidt før, og det må man da sige at han også gjorde!  

Han er bare så dejlig! Vi er dog stadig lidt i tvivl om, hvad han skal hedde - så det må I vente med

Det går så godt med ham. Han er så nem og skøn! Amningen kører indtil videre og da vi havde sundhedsplejerske i dag, hvor han er 5 dage gammel er han allerede tilbage på fødselsvægt +45 g! Mor er stolt!!!!  

Jeg har allerede tabt 9 af de lidt over 16 kg jeg tog på .. Tabte dog også 900 ml blod ved fødslen!  

Til sidst et billedspam af min dejlige guldklump.. Ih, hvor er det bare STORT at blive mor!

Tak fordi I læste med!  

 

emmagirl skriver:

Lørdag d. 27. juli, hvor jeg er 39+6, vågner jeg ved 6-tiden ved at jeg skal på toilettet. Har ondt i maven på en mærkelig måde, og med det samme slår det mig: ”Er det mon i dag min guldklump vil have fødselsdag?” Jeg ligger mig ind i sengen igen og forsøger at sove videre, men er alligevel for spændt og glad da veerne allerede kommer med 10-20 minutters mellemrum. De er dog på ingen måde smertefulde, så jeg tænker flere gange: ”Er det mon bare plukkeveer?”

Jeg går ind i stuen og spiser morgenmad, da jeg tænker "sult avler dårlige veer!" (Hehe!) og ligger mig til at se videre på mit marathon af ”Divaer i Junglen”. Min kæreste står op en time senere og jeg fortæller, at jeg tror der er ved at ske noget. Ved 8-tiden skriver jeg til min mor at der er noget i gang, da jeg skulle have spist morgenmad ude ved hende. Hun beordrer mig ud at gå en tur for at få gang i veerne. Jeg går så en tur og veerne forsvinder nærmest, kommer i hvertfald sjældent. Øv, tænker jeg – så var det måske bar kraftige plukkeveer jeg havde.

 

Men, min kæreste og jeg vælger dog alligevel at pakke tingene for en sikkerhedsskyld. Men sørme om de ikke begyndte at komme regelmæssigt igen, stadig ikke smertefulde. Ved 15-tiden bløder jeg en del ved toiletbesøg, hvilket gør min kæreste lidt nervøs og ringer derfor til FG. De vil gerne have mig ind til tjek og jeg er derinde kl. 16. Jeg bliver undersøgt og er 4 cm åben og meget blød og eftergivelig af en førstegangsfødende. Får at vide at vi gerne må blive, men at det er op til os selv da vi bor så tæt på sygehuset. Vi vælger at tage hjem for at få noget at spise og veerne er alligevel ikke særlig regelmæssige og heller ikke slemme på nogen måde.

 

Omkring kl. 18 er veerne ved at blive lange og niver en anelse, men stadig ikke noget jeg synes er ulideligt. Min kæreste er dog rimelig insisterende og jeg ringer til FG som siger jeg bare skal komme. Jeg havde det stadig fint og gik endda op på 5. Sal hvor FG ligger 8-9 cm(!!) åben er meldingen da vi kommer ind. JM har skrevet i min fødselsjournal at man slet ikke kan se på mig at jeg har veer da jeg både smiler og taler

 

Ret hurtigt efter vi ankommer til FG får jeg en fornemmelse af at det presser nedad under veerne. Ved 20 tiden tager det til og jeg får pressetrang. Jeg har efterhånden ret svært ved at holde igen, så omkring 20.25 tages vandet. Det er grønt, så der bliver tilkaldt en læge som kan tage blodprøver fra hans hoved. Alt er som det skal være og han har det godt derinde.

 

Kl. 20.45 kan jeg ikke holde igen mere og presser spontant. Jeg bliver undersøgt og får at vide at jeg nu gerne må presse med. Der sker dog bare ikke rigtig noget. Jeg presser og presser og lige meget hjælper det. Desuden begynder veerne at aftage og komme med lange mellemrum. Så omkring kl. 22.15 da jeg har presset aktivt i omkring en time og et kvarter var jeg ved at være at være godt træt og noget frustreret. De vælger så at lægge et ve-drop for at få lidt bedre veer at arbejde med. Dette hjælper på veerne, og jeg skubber ham fint frem, men hver gang veen er ovre skubbes han tilbage igen. Han stod skævt nede i mit bækken. De vælger så at lægge en kiwi-kop og give mig et klip og vupti, kl. 23.03 kommer han ud med et skrig   

3605 g og 53 cm. Han scorede 10 i apgar x 3. Lægen kiggede på ham lige efter fødslen da han knirkede lidt, men det forsvandt hurtigt.

Vi har haft lidt sjov med at han kom dagen før termin, da jeg er typen der ALDRIG kommer for sent. Jeg kommer næsten altid lige liiiiidt før, og det må man da sige at han også gjorde!  

Han er bare så dejlig! Vi er dog stadig lidt i tvivl om, hvad han skal hedde - så det må I vente med

Det går så godt med ham. Han er så nem og skøn! Amningen kører indtil videre og da vi havde sundhedsplejerske i dag, hvor han er 5 dage gammel er han allerede tilbage på fødselsvægt +45 g! Mor er stolt!!!!  

Jeg har allerede tabt 9 af de lidt over 16 kg jeg tog på .. Tabte dog også 900 ml blod ved fødslen!  

Til sidst et billedspam af min dejlige guldklump.. Ih, hvor er det bare STORT at blive mor!

Tak fordi I læste med!  

 

Endnu et stort tillykke skal lyde herfra - og glæææder mig til at se ham på onsdag!

Og man må sige at han kun kom liiiige lidt for tidligt; 57 minutter er jo ingenting i den sammenhæng!