Hvad ska jeg tro?

For 5 måneder siden mødte jeg en dejlig fyr, vi blev kærester, efter en måned har han stort set boet hjemme ved mig, men nu her for 14 dage siden. meldte han ud at han ville have noget tid for sig sig... vi skal stadigvæk ses men bare ikke vær dag... og kun sove sammen maks 2 dage om ugen.... Han ved ikke hvad han er klar til siger han....

Gider han mig mon stadigvæk? Har vi en fremtid sammen ?

Mine følelser for ham er ægte og store, og min datter er helt vild med ham...

Jeg ved som sagt ikke hvad jeg skal tro mere............

Han siger jo også at han ikke vil miste mig og at han gerne vil have det til at fungere... men er det bare noget han siger for ikke at gøre mig alt for ked af det....

Jeg tænker på, om hele familielivet, som han åbenbart er blevet del af 'over night', er blevet for meget for ham?

Det er måske også meget naturligt, at han pludselig må trække sig lidt tilbage og overveje, om det virkelig er noget han vil, før han engagerer sig fuldstændig i jeres liv.

Men kan godt forstå, at du bliver ked af det - hvis det føles som om, at han måske ikke gider dig/jer mere. Har du sagt, at du bliver usikker på, om han gider dig, når han kommer med sådan en udmelding? 

Ja jeg har fortalt ham at jeg bliver usikker på den melding.......

Og an siger at han elsker mig og ikke vil miste mig men at han bare har brug for noget ene tid tid at tænke det igennem

Du siger han siger han elsker dig, men vil gerne have lidt tid alene.. synes det lyder normalt, især når han bliver del a familielivet med det sammen..
Sys det er fedt a din datter er vild med ham og gætter på det er det samme for ham..
Lyder som om han vil have tid til sætte det hele i perspektiv, men som du siger, han vil ikk miste dig, og det er det du skal holde fast i.. Det kan også være en go ting a have lidt tid hver for sig, så kan i finde ud a hvor meget i savner hinanden og elsker hinanden..
Men kan også godt forstå dig, der er ikke noget værre end a få sån en meldning, man må bare få det bedst ud a den tid.
kæmpe knus og håber han finde ud a hurtigt a han ikk kan undvære jer

Jeg havde engang en kaerste, hvor det ogsaa gik ret hurtigt. Fra den ene dag til den anden sov han hos mig stort set altid...indtil han blev mandfolke bange og synes det hele gik for staerkt. Han valgte at goere det forbi fordi det gik for hurtigt. Men tror saadan set han var glad for mig.

Senere fik jeg en anden kaereste som ogsaa var meget bange for at rykke for hurtig. Han havde bare nosser nok til at sige det ligeud. Men vi var sammen i alle weekender og saa hinanden meget ofte. Han er idag faderen til mine 3 boern og vi har vaeret sammen i 10 aar. 

Min erfaring siger mig at mange maend er bange for at rykke for hurtig. De kan godt blive grebet af stemningen, men i virkeligheden vil de gerne gaa langsommere frem. Og nogen toer at sige det ligeud, mens andre vaelger en anden loesning.

Det lyder som om din kaereste bare har mod nok til at sige fra i det omfang han har brug for det. Og det er altsaa en god kvalitet at have. Saa proev at stole paa ham naar han siger han fortsat elsker dig, og giv ham den plads han maaske har brug for. Du faar helt sikkert ikke noget ud af at presse ham til at blive under alle omstaendigheder.

Knus
Trine

pyhh... den er svær. Jeg var ude for det samme.. mødte Dennis.. vi var sammen hver dag men pludselig ville han have sit eget... just in case. Det kunne jeg ikke acceptere så han fik valget om at vælge. Hvis vi skulle have en fremtid sammen havde jeg ikke brug for han skulle have sit eget med egne møbler osv. - Vores løsning blev så at han valgte mig.. jeg solgte min lejlighed og vi har så for 2 år siden købt hus sammen i Sverige.... - det er muligt din kæreste er blevet lidt skræmt... men det er efter min mening ikke helt okey...

held og lykke

knus malou

Mange tak for alle jeres svar....

Og selvfølgelig vil jeg give ham tid til at finde ud af hvad han vil... men det er hårdt og vil sevlfølgelig heller ikke presse ham for det kommer der jo ikke noget godt ud af.....

Men jeg har meget lavt selvværd og føler det er mig der ikke er god nok....

Men ja jeg må jo bare prøve at få det posetive ud af det