Det er nemlig lige hvad jeg..
Jeg har haft Elias hjemme i dag og vi har været på tur hele dagen
Vi var hjemme kl 14 hvor han så skulle ud og sove lidt, men han var over træt så ville ingenting. Jeg var selv ved at være helt færdig, han blev ved med at græde og ville ha jeg skulle køre med ham. Til sidst tænkte jeg okay hvis jeg får fred. men så begyndte han at sætte sig op. Så sagde jeg NEJ, Elias nu skal du sove. Han græd lidt, men efter 2min gik det over!!!!! YES jeg tog mig sammen og lod ikke ham vinde
Da min mand så kommer hjem siger han bare lige hej kys og så stormer han ud og ligger tøj sammen. Jeg spørg om han ikke lige kan sidde 2 min. EJ DET HAVDE HAN IKKE TID TIL VI SKAL JO AF STED I MORGEN. .
Med det samme får jeg dårlig samvittighed og jeg begynder at kaste med skældsord. ( som jeg skrev forleden følelse det som om en anden overtager min krop ) Vi kommer op og skændes.
Men i stedet for at jeg enten hysterisk lægger tøj sammen eller slet ikke gør det. Ja så går jeg stille roligt ud og ligger det sammen, og prøver hårdt at stoppe med at kaste med skældsord. .
Og ved i hvad ja så lykkedes det
og nu en lille time efter er både mit og Elias tøj fundet frem og klar til at blive pakket og alle er rolig igen
Jeg havde kun en enkelt tanke der hed jeg gider ikke lever mere når det altid skal være sådan her. Men jeg kastede den hurtig væk
Det var lige lidt positiv fra mig
Anmeld
