Hvordan gør I med to børn?

- jeg er af og til alene med mine børn, 1 år og 4 år!
Den lille er KONSTANT på mig - tænker at han har brug for den tætte kontakt fordi han er væk fra mig i mange timer! Han kan under ingen omstændigheder lege selv! Men det store har jo osse brug for mig Og jeg kan ikke være der for ham! Altså...jo, det kan jeg selvfølgelig godt, men SLET ikke nok!
Er det kun en periode, og bør jeg derfor acceptere at det er sådan nu? Eller er der et eller andet trick I kan hjælpe med?

Anonym skriver:

- jeg er af og til alene med mine børn, 1 år og 4 år!
Den lille er KONSTANT på mig - tænker at han har brug for den tætte kontakt fordi han er væk fra mig i mange timer! Han kan under ingen omstændigheder lege selv! Men det store har jo osse brug for mig Og jeg kan ikke være der for ham! Altså...jo, det kan jeg selvfølgelig godt, men SLET ikke nok!
Er det kun en periode, og bør jeg derfor acceptere at det er sådan nu? Eller er der et eller andet trick I kan hjælpe med?

Sæt dig ned på gulvet med dem...

Den lille må også lære at man skal dele mor med storebror.. på gulvet kan de begge være i nærheden af dig..

Og så brug alene tid med den store,når farmand er hjemme

Anonym skriver:

- jeg er af og til alene med mine børn, 1 år og 4 år!
Den lille er KONSTANT på mig - tænker at han har brug for den tætte kontakt fordi han er væk fra mig i mange timer! Han kan under ingen omstændigheder lege selv! Men det store har jo osse brug for mig Og jeg kan ikke være der for ham! Altså...jo, det kan jeg selvfølgelig godt, men SLET ikke nok!
Er det kun en periode, og bør jeg derfor acceptere at det er sådan nu? Eller er der et eller andet trick I kan hjælpe med?

Du gør det helt sikkert i forvejen, men hvad med aktiviteter i alle sammen kan være fælles om, og hvor det er muligt at give begge børn opmærksomhed? Eks at bage boller/forskellige figurer, tegne, bygge med klodser osv. Det kræver self enormt meget nærvær og overskud, og skal slet ikke gøre mig klog på det, men bare forslag ;-) Personligt tænker jeg det er lidt af en udviklingsfase i skal igennem. Den lille har helt sikkert stadig rigtig meget brug for sin mor, mens den større er mere selvstændig. På et tidspunkt vil din mindste søn også komme til en selvstændighedsfase hvor nærkontakt ikke er så stort et behov. Så uden at være ekspert eller lommepsykolog ville jeg forsøge det med de fælles aktiviteter og så ellers se tiden lidt an.

Det kunne self også være en mulighed at få den mindste passet et par timer og så have lidt mere intensiv tid med den store??

puhh kender det alt for godt.. min ældste er næsten 4 og har en på 6mdr. Den store VIL så gerne sin mor  synes det er hårdt. Men jeg prøver så vidt jeg kan og når den lille sover at spille, lege, tegne med den store.. og nogen gange bare se en film sammen med ham hvor vi sidder under samme dyne og hygger. det elsker han. Når vi er til fødselsdag eller andet sidder den lille gerne i favnen hos familien - de vil så gerne, og det giver lidt fri rum til den store. Nogen gange er det også nok bare at lægge på gulvet og se ham lege (i hans højde) mens jeg slapper af. 

Balancen er svær, for man er også træt og trænger nogen gange bare til en pause når den mindste sover. 

Maja88 skriver:

Sæt dig ned på gulvet med dem...

Den lille må også lære at man skal dele mor med storebror.. på gulvet kan de begge være i nærheden af dig..

Og så brug alene tid med den store,når farmand er hjemme

Tak for dit svar! Jeg synes bare ikke rigtig man kan "lære" sådan en lille en ikke at skulle være sammen med sin mor hele tiden Men må prøve at være noget mere på gulvet med dem...

Vega skriver:

puhh kender det alt for godt.. min ældste er næsten 4 og har en på 6mdr. Den store VIL så gerne sin mor  synes det er hårdt. Men jeg prøver så vidt jeg kan og når den lille sover at spille, lege, tegne med den store.. og nogen gange bare se en film sammen med ham hvor vi sidder under samme dyne og hygger. det elsker han. Når vi er til fødselsdag eller andet sidder den lille gerne i favnen hos familien - de vil så gerne, og det giver lidt fri rum til den store. Nogen gange er det også nok bare at lægge på gulvet og se ham lege (i hans højde) mens jeg slapper af. 

Balancen er svær, for man er også træt og trænger nogen gange bare til en pause når den mindste sover. 

Ja, det er bare rigtig sværtHvor kan den der dårlige samvittighed bare rumstere...Tak for dit svar!

Julie F skriver:

Du gør det helt sikkert i forvejen, men hvad med aktiviteter i alle sammen kan være fælles om, og hvor det er muligt at give begge børn opmærksomhed? Eks at bage boller/forskellige figurer, tegne, bygge med klodser osv. Det kræver self enormt meget nærvær og overskud, og skal slet ikke gøre mig klog på det, men bare forslag ;-) Personligt tænker jeg det er lidt af en udviklingsfase i skal igennem. Den lille har helt sikkert stadig rigtig meget brug for sin mor, mens den større er mere selvstændig. På et tidspunkt vil din mindste søn også komme til en selvstændighedsfase hvor nærkontakt ikke er så stort et behov. Så uden at være ekspert eller lommepsykolog ville jeg forsøge det med de fælles aktiviteter og så ellers se tiden lidt an.

Det kunne self også være en mulighed at få den mindste passet et par timer og så have lidt mere intensiv tid med den store??

Ja, du har helt sikkert ret! Jeg tænker osse at det jo er en fase og at den mindste løsriver sig...men svært, det er det! Tak for dit svar!

Anonym skriver:

Tak for dit svar! Jeg synes bare ikke rigtig man kan "lære" sådan en lille en ikke at skulle være sammen med sin mor hele tiden Men må prøve at være noget mere på gulvet med dem...

Det synes jeg nu godt... de lærer jo af at se.. og hvis de kan mærke du accepterer de gerne vil hænge ved en konstant så læres det ikke.. 

Eet er også en vigtig læring for den store.. hvis du er på gulvet så viser du den store du er der for dem begge.. og han ikke er glemt