Har indset min fejl, men nu skal det rettes!

Ja som overskriften lyder, så har jeg fejlet! Min datter på 9 måneder kan IKKE falde i søvn selv, vi vugger hende, nusser og synger, indtil kl. Bliver 21.00-21.30 og hun er så overtræt at hun endelig sover efter at have skreget et par timer! Jeg er SÅ udkørt! Hvordan skal jeg lære hende selv at falde i søvn, hvornår kan jeg ligge hende i seng, læse en historie og gå ud igen og hun selv sover?? 

Har bare ladet dette stå på alt for længe, men vil hellere ikke have hun føler sig forladt, for det gør ondt i mig når hun græder, jeg kan ikke lide det.... 

Men nu må jeg tage kampen op, men hvordan? Hvordan skal jeg starte? 

Ligesom hun er dårlig til at sove selv, så de hun hellere ikke så god til at sove igennem, hun vågner flere gange om natten og skal ha sutten og ca kl 05.00 så vågner hun & vi løfter hende med ind i vores seng hvor hun så falder til ro igen, det er så dårlig en vane, som er nødt til at stoppe nu.... 

Håber der sidder nogle venlige sjæle derude som kan hjælpe mig.. 

Frk-S skriver:

Ja som overskriften lyder, så har jeg fejlet! Min datter på 9 måneder kan IKKE falde i søvn selv, vi vugger hende, nusser og synger, indtil kl. Bliver 21.00-21.30 og hun er så overtræt at hun endelig sover efter at have skreget et par timer! Jeg er SÅ udkørt! Hvordan skal jeg lære hende selv at falde i søvn, hvornår kan jeg ligge hende i seng, læse en historie og gå ud igen og hun selv sover?? 

Har bare ladet dette stå på alt for længe, men vil hellere ikke have hun føler sig forladt, for det gør ondt i mig når hun græder, jeg kan ikke lide det.... 

Men nu må jeg tage kampen op, men hvordan? Hvordan skal jeg starte? 

Ligesom hun er dårlig til at sove selv, så de hun hellere ikke så god til at sove igennem, hun vågner flere gange om natten og skal ha sutten og ca kl 05.00 så vågner hun & vi løfter hende med ind i vores seng hvor hun så falder til ro igen, det er så dårlig en vane, som er nødt til at stoppe nu.... 

Håber der sidder nogle venlige sjæle derude som kan hjælpe mig.. 

Uh det er jo svært at sige hva der virker men jeg ville bygge det op i etaper. Altså bruge mindre og mindre stimuli. Måske starte med at sidde ved siden af og holde i hånd, så bare sidde ved siden sf, flytte dig tættere på døren dernæst uden for døren osv men over tid..

Vi har os sovet på madres ved siden af sengen da det lige var behovet i en.periode..

Find en go og ik for lang aften rytme og hold fast om det er hverdsg eller weekend..

Og masser af sutter i hele sengen

Hmmm. Vi har også haft faser hvor vi ikke kunne gå overhovedet, før han sov, men det har som regel gået i sig selv stille og roligt. Lige 9måneders alderen er måske et kritisk tidspunkt ift seperationsangst? Ved selfølgelig ikk hvor meget jeres barn er påvirket af dette. 

er hun ulykkelig helt indtil hun falder i søvn?

første skridt er måske at holde op med at vugge hende, men ligge hende i sengen og nusse og synge derfra. Når hun så når er tidspunkt hvor hun er rolig mens du sidder ved hende, kan du prøve at sige godnat, og gå ud. Og så gå ind igen når/hvis hun bliver ked. Fortsæt med at gå ud når hun er rolig. Ikke i flere timer, men måske 5 gange, og derefter bliv ved hende til hun sover.  måske opfanger hun pludselig at du faktisk ikk er så langt væk, selvom du går. 

Det er nogenlunde sådan vi har gjort når fasen går hen og bliver til en vane

 

 

Månsson skriver:

Uh det er jo svært at sige hva der virker men jeg ville bygge det op i etaper. Altså bruge mindre og mindre stimuli. Måske starte med at sidde ved siden af og holde i hånd, så bare sidde ved siden sf, flytte dig tættere på døren dernæst uden for døren osv men over tid..

Vi har os sovet på madres ved siden af sengen da det lige var behovet i en.periode..

Find en go og ik for lang aften rytme og hold fast om det er hverdsg eller weekend..

Og masser af sutter i hele sengen

Super god ide!

Mumto3 skriver:

Super god ide!

takker. tror det er mere skånsomt men en lang proces

det er måske ikke det mest politisk korrekte råd, men vi havde også en periode hvor vi kæmpede en kamp hver eneste aften for at få vores datter til at sove, fordi vi havde sat os i hovedet at hun skulle sove kl  halv otte på hendes eget værelse. Det resulterede i endnu flere frustrationer når det så ikke lykkedes.  til sidst besluttede vi at det simpelthen ikke var værd at få hver eneste aften ødelagt fordi vi -forældrene havde et behov der hed at hun skulle sove på en bestemt måde. Så det endte med at hun faldt i søvn hos os på sofaen og vi så bar hende i seng, og hvilken ro det gav om aftenen. Nu er hun snart tre og hun sover i en seng ved siden af vores, der er hun tryg og kan falde i søvn selv uden vi behøver at være hos hende hele tiden. Nogle gange beder hun om at sove på sit værelse og så får hun lov til det, men det ender tit med at hun vågner og kommer ind til os. Vi har valgt det nemme valg at lade hende sove i soveværelset fordi det giver os nogle meget roligere nætter og vi slipper for at skulle op af sengen om natten. Nogle ville måske kalde det at springe over hvor gærdet er lavest, men her fungere det og vi får alle tre en god nattesøvn og vores lille pige er tryg, og det er vel det der er det vigtigste. 

Synes de andre kommer med rigtig gode råd.. Så synes du skal prøve at følge det..  

jeg har ofte forældre der kommer og beklager sig over, at deres børn vågner om natten og vil sove hos dem. De synes det forstyrre og nogle mener ikke barnet behøver det, - hvis bare de vænner sig af med det.

Mit råd er, ALTID, til forældrene, at lade børnene komme ind om natten. Børnene vil ind, hvis de har et behov for det. Lad hende komme ind om morgenen eller om natten, hvis det er det hun vil. Hvis i kan sove for det, så lad hende. Hun har brug for trygheden når hun vågner om natten og er ulykkelig. Det skal nok komme. Min datter på 3 år kommer stadig ind, lige som alle de andre nætter de sidste 3 år det er hendes behov. Hun kommer ind kl 24 cirka HVER aften og sover ved os resten af natten og det får hun lov til indtil den dag hun ikke længere vågner.  

det er også lige som om de forældre jeg siger det til, acceptere det. De tror det er forkert at lade barnet sove i sengen, men det er helt misforstået, at børn SKAL sove i deres egen seng. Jeg synes det er rigtig synd at tvinge barnet til at sove i sin egen seng hvis det vågner om natten..

misforstå mig ikke, jeg synes bestemt det skal puttes i sin egen seng når det bliver lagt. Synes det lyder som en god ide at du gradvist forsvinder ud af rummet. Syng evt en masse sange og de samme hver aften så hun kender dem med tiden. Bliv ved med at syng indtil hun falder i søvn, med tiden er jeg sikker på hun falder i søvn før alle 20 sange er ovre. Stille og roligt bliver ritualet en sang mindre.. samtidig med du går længere og længere ud. Eller sid ved hende, hold hende i hånden, og det er det eneste du gør, for så ER du ved hende. Hun kan mærke dig hele tiden. Gå kun op til hende hvis hun taber sutten, for hun VED godt du er der, når du holder hende i hånden og syng imens. Så kan hun se og hører dig. :-) 

men det tager tid.. :-) men det er tiden værd..  

knus fra en, jvis datter var lige sådan..

sus82 skriver:

det er måske ikke det mest politisk korrekte råd, men vi havde også en periode hvor vi kæmpede en kamp hver eneste aften for at få vores datter til at sove, fordi vi havde sat os i hovedet at hun skulle sove kl  halv otte på hendes eget værelse. Det resulterede i endnu flere frustrationer når det så ikke lykkedes.  til sidst besluttede vi at det simpelthen ikke var værd at få hver eneste aften ødelagt fordi vi -forældrene havde et behov der hed at hun skulle sove på en bestemt måde. Så det endte med at hun faldt i søvn hos os på sofaen og vi så bar hende i seng, og hvilken ro det gav om aftenen. Nu er hun snart tre og hun sover i en seng ved siden af vores, der er hun tryg og kan falde i søvn selv uden vi behøver at være hos hende hele tiden. Nogle gange beder hun om at sove på sit værelse og så får hun lov til det, men det ender tit med at hun vågner og kommer ind til os. Vi har valgt det nemme valg at lade hende sove i soveværelset fordi det giver os nogle meget roligere nætter og vi slipper for at skulle op af sengen om natten. Nogle ville måske kalde det at springe over hvor gærdet er lavest, men her fungere det og vi får alle tre en god nattesøvn og vores lille pige er tryg, og det er vel det der er det vigtigste. 

Synes det lyder RIGTIG godt!! Hvis dog bare flere forældre ville droppe den der "skal" -ting. Nogle børn sover kl 19 andre kl 20, nogle i deres eget værelse og nogen i mors og fars værelse/seng. Hvis det er deres behov, er det vel det det handler om. Bare det fungere for alle partere. 

 

Månsson skriver:

Uh det er jo svært at sige hva der virker men jeg ville bygge det op i etaper. Altså bruge mindre og mindre stimuli. Måske starte med at sidde ved siden af og holde i hånd, så bare sidde ved siden sf, flytte dig tættere på døren dernæst uden for døren osv men over tid..

Vi har os sovet på madres ved siden af sengen da det lige var behovet i en.periode..

Find en go og ik for lang aften rytme og hold fast om det er hverdsg eller weekend..

Og masser af sutter i hele sengen

Det lyder som en rigtig god ide at tage det et skridt af gangen så det ikke bliver for meget ændringer på en gang, vi har faktisk idag siddet inde ved siden af hende, og holdt hende i hånden ca i 15 min, hun skreg lidt, men blev liggende også sov hun... SKønt!

Mor11 skriver:

Hmmm. Vi har også haft faser hvor vi ikke kunne gå overhovedet, før han sov, men det har som regel gået i sig selv stille og roligt. Lige 9måneders alderen er måske et kritisk tidspunkt ift seperationsangst? Ved selfølgelig ikk hvor meget jeres barn er påvirket af dette. 

er hun ulykkelig helt indtil hun falder i søvn?

første skridt er måske at holde op med at vugge hende, men ligge hende i sengen og nusse og synge derfra. Når hun så når er tidspunkt hvor hun er rolig mens du sidder ved hende, kan du prøve at sige godnat, og gå ud. Og så gå ind igen når/hvis hun bliver ked. Fortsæt med at gå ud når hun er rolig. Ikke i flere timer, men måske 5 gange, og derefter bliv ved hende til hun sover.  måske opfanger hun pludselig at du faktisk ikk er så langt væk, selvom du går. 

Det er nogenlunde sådan vi har gjort når fasen går hen og bliver til en vane

 

 

Ja hun skriger og skriger indtil hun gir op når vi vugger hende, HUn er MEGET mærket af seperationsangst, men mest om eftermiddagen så vil hun hænge hos en hele tiden.. Men idag har det lykkes os at få hende til at falde i søvn i egen seng mens jeg sad ved siden af og holdt hende i hånden. efter ca 15 min ja der sov hun.... Hurra. 

Så nu er overskuddet til at kigge på baby.dk