i job, under behandling for barnløshed

Hej alle..
Ville lige høre, hvornår og hvordan fortalte i jeres arbejdsplads om jeres behandling?
Jeg ved nemlig ikke hvordan og hvornår det er rette tidspunkt at nævne dette.
Det er svært at blive ved med at skulle sige jeg skal ha fri..

Håber på at høre lidt respons fra jer

miss-cl skriver:

Hej alle..
Ville lige høre, hvornår og hvordan fortalte i jeres arbejdsplads om jeres behandling?
Jeg ved nemlig ikke hvordan og hvornår det er rette tidspunkt at nævne dette.
Det er svært at blive ved med at skulle sige jeg skal ha fri..

Håber på at høre lidt respons fra jer

Jeg følger lige med  

Hej alle..
Ville lige høre, hvornår og hvordan fortalte i jeres arbejdsplads om jeres behandling?
Jeg ved nemlig ikke hvordan og hvornår det er rette tidspunkt at nævne dette.
Det er svært at blive ved med at skulle sige jeg skal ha fri..

Håber på at høre lidt respons fra jer

Jeg fortalte det til min chef, og ikke flere.  Og jeg fortalte det inden vi skulle helt igang på klinikken. Derfor har jeg aldrig skulle lyve om hvorfor jeg skulle gå tidligt.

Så hvis du er gået igang med behandling, så synes jeg bare det er med at få det sagt Det giver en dejlig ro inden i

Jeg fortalte det først, da vi havde fået at vide fra klinikken at vi bare skulle ringe og melde os til ved næste menstruation, så han fik vel ca en måneds varsel... 

Og er glad for vi ventede så lang tid, for alle undersøgleserne, fra 1. samtale til 1. behandling tog 10 mdr, og der var ingen grund til at han vidste det dér.

Min chef har så fortalt det videre til kolegaer og hans familie, selvom jeg bad ham være diskret, så det er ikke ret fedt 

hm, syntes det er en svær balance gang....jeg fortalte det efter 2. forsøg pga det stigende fravær i forbindelse med æg udtagning mm. og fordi jeg blev frarådet at have nattevagter efter ægudtagning.... Meningen var at det skulle være mellem min chef og jeg, men det kunne hun altså ikke holde.... og det er ret ufedt for jeg arbejder sammen med én som er venner med svigerforældrene, så muligvis ved de noget. ( vi har ikke fortalt det til familien )

Så mærk efter hvad der er rigtig for dig! PØJ PØJ

CroQuis skriver:

Jeg fortalte det først, da vi havde fået at vide fra klinikken at vi bare skulle ringe og melde os til ved næste menstruation, så han fik vel ca en måneds varsel... 

Og er glad for vi ventede så lang tid, for alle undersøgleserne, fra 1. samtale til 1. behandling tog 10 mdr, og der var ingen grund til at han vidste det dér.

Min chef har så fortalt det videre til kolegaer og hans familie, selvom jeg bad ham være diskret, så det er ikke ret fedt 

det er SÅ uproffesionelt når det sker!!!

Vi var igennem 5 forsøg, før jeg fortalte mit arbejde det. Jeg var ret bange for at miste mit job, og jeg syntes ikke at det var rart, at mit arbejde skulle vide noget så personligt om mig. Samtidig var jeg jo sikker på, at det ville lykkes ved hvert forsøg, og jeg kunne udnytte mine hjemmearbejdsdage til at tage til scanninger mm. Det blev dog alt for stressende til sidst, så en dag gik jeg ind til min chef og sagde det. Jeg gjorde det bare, i stedet for at bygge en masse nervøsitet op.

Jeg er rigtig glad for, at jeg endelig fik gjort det. Min chef var meget forstående, og jeg har fået fri til mine scanninger og fået lavet en paragraf 56, så de får dækket mine sygedage.

Ledergruppen på mit arbejde har fået det at vide, 3 personer, samt 1 person i økonomi, som skal refundere min løn hos kommunen. De har respekteret mit ønske om, at jeg ikke ønsker at snakke om det på mit arbejde, og jeg har ikke oplevet at blive dårligt behandlet pga. barnløshedsbehandling.

Jeg kan ikke sige, hvad der er bedst for dig, men for mig var det en kæmpe sten der faldt fra mit hjerte, da jeg fik det fortalt.

Jeg var ærlig fra start og min chef har været så forstående. Jeg fik en paragraf 56 så min chef fik betalt alt mit fravær

tweety2060 skriver:

det er SÅ uproffesionelt når det sker!!!

Ja meget! Og i forvejen havde jeg slet ikke lyst til at sige det, for jeg synes det var aaaalt for privat. Vi har ikke engang fortalt det til vores familie, da vi synes det er en personlig ting.

Vi skriver jo heller ikke til dem, så nu ligger vi og knalder i håb om at få en lille  Så det er møj irriterende at man faktisk er lidt tvunget til at sige det til sin arbejdsgiver... 

Og det værste er, at hans kæreste er en værre sladdertaske, og kender rigtig mange mennesker 

Kan høre, at i os har følt det er frivilligtvang at skulle fortælle jobbet om dette.
Jeg er i løntilskuds ordning, så det er meget svært, vil ikke ses ned på.
Vi er jo nærmest nød til at ta de tider OUH. Og vi vil jo os ha de tider, nu vi endelig er igang..