40+2 og rastløs

Hej allesammen.

Ja som overskriften lyder så er jeg gravid i uge 40+2. rastløsheden melder sig virkelig og følelserne kører rundt i mit lille hoved og i kroppen på mig. jeg har så mange underlige tanker og følelser som jeg ikke forstår hvorfor jeg føler.

Dagen for fødslen virker bare såååååå langt ude i fremtiden. det føles som om det aldrig bliver min tur. jeg føler mig ikke tilstrækkelig nok og føler mig ikke god nok i øjeblikket.

Hele min familie og alle mine veninder ringer hver dag for at høre om jeg dog ikke snart skal føde, og det er virkelig frustrerende, da jeg faktisk bliver meget ked af det hver gang de spørger mig. for hver gang jeg skal give dem svaret "Nej, der er stadig ikke sket noget" så spørger jeg mig selv om det er mig der gør noget forkert i det her?? Hvorfor vil hun ikke ud?? Gør jeg noget der på nogen måde kan påvirke fødslen, altså negativt??

Jeg håber meget at høre fra jer... da jeg i øjeblikket føler mig forvirret, rastløs, magtesløs og ked af det.

TAg det roligt og nyd de sidste dage, inden længe er I blevet mor & Far og en KÆMPE ny verden åbner sig op for jer  Du gør intet forkert, alle de tanker og følelser du har, er nok fordi du er usikker og ikke ved hvad der skal ske.. En fødsel kan virkelig skræmme en, fordi man intet kontrol har over det, der skal ske med en..

Det hele skal nok gå godt og inden længe har du din dejlige pige i dine arme  

Nanna1985 skriver:

TAg det roligt og nyd de sidste dage, inden længe er I blevet mor & Far og en KÆMPE ny verden åbner sig op for jer  Du gør intet forkert, alle de tanker og følelser du har, er nok fordi du er usikker og ikke ved hvad der skal ske.. En fødsel kan virkelig skræmme en, fordi man intet kontrol har over det, der skal ske med en..

Det hele skal nok gå godt og inden længe har du din dejlige pige i dine arme  

Jeg prøver at slappe så meget som muligt af. men alligevel er det som om jeg ikke finder den korrekte ro i kroppen

Jeg ved jo udemærket godt at hun kommer på et tidspunkt, da der jo ikke er nogen der bliver deroppe. men alligevel så føler jeg mig så magtesløs og forvirret.
Der er så mange ting somm jeg bare ikke forstår. men det er nok også et større problem for mig fordi jeg altid før min graviditet har haft fuld kontrol over min krop og altid har være god til at forklare hvordan ting føltes i min krop. og nu kan jeg hverken forklare hvordan det gør ondt og jeg kan ikke finde svar på hvorfor det gør ondt på de og de måder de og de steder.

Jeg længes sådan efter at se min lille pige  men lige nu føles alt bare så uvirkeligt.

Skrubben88 skriver:

Hej allesammen.

Ja som overskriften lyder så er jeg gravid i uge 40+2. rastløsheden melder sig virkelig og følelserne kører rundt i mit lille hoved og i kroppen på mig. jeg har så mange underlige tanker og følelser som jeg ikke forstår hvorfor jeg føler.

Dagen for fødslen virker bare såååååå langt ude i fremtiden. det føles som om det aldrig bliver min tur. jeg føler mig ikke tilstrækkelig nok og føler mig ikke god nok i øjeblikket.

Hele min familie og alle mine veninder ringer hver dag for at høre om jeg dog ikke snart skal føde, og det er virkelig frustrerende, da jeg faktisk bliver meget ked af det hver gang de spørger mig. for hver gang jeg skal give dem svaret "Nej, der er stadig ikke sket noget" så spørger jeg mig selv om det er mig der gør noget forkert i det her?? Hvorfor vil hun ikke ud?? Gør jeg noget der på nogen måde kan påvirke fødslen, altså negativt??

Jeg håber meget at høre fra jer... da jeg i øjeblikket føler mig forvirret, rastløs, magtesløs og ked af det.

Nej. Hvor jeg genkender det du skriver!!

Jeg er idag 40+1. Ved godt det er tidligt at blive utålmodig. Men det er jeg.

Og kender alt for godt til alle de opkald. Mit råd er at sige til dem hvordan du har det. Det har jeg gjort, og det hjalp.
Egentlig kan mange jo godt forstå¨at det er frustrerende, når man selv er den der  allermest ønsker at fødslen skal gå igang. Og det er åndsvagt at bliver stresset uden grund.

Så nu går vi også bare og venter på der sker noget. Og prøver på at få tiden til at gå.

Hvad med at gå en tur i biografen eller på cafe med en veninde og tænk lidt på noget andet?

Held og lykke til dig. Er da sikker på det nok skal gå, og så vær glad for at du har lavet en så fin lejlighed at hun slet ikke vil ud igen

- Rikke

Hvor var det dejligt du skrev  Det er dejligt at se det ikke kun er mig der er rastløs når man når terminen

Jamen jeg har sagt til folk om de dog ikke vil lade være med at ringe sådan hele tiden og spørge "Skal du dog ikke snart føde" fordi jeg bliver ked af det og føler mig utilstrækkelig.. familien forstår det fint det er sku vennerne og veninderne der er problemet  jeg har sagt til dem at jeg nok skal skrive til dem når jeg har født og indtil da vil jeg gerne have lidt ro..

Jo altså kæresten og jeg havde tænkt på at tage en tur i biografen imorgen aften... for at være "kærester for sidste gang" hvor familien kun består af 2 personer  så det glæder jeg mig rigtig meget til

Hvad med dig? Ved du hvad i får og hvordan har du det med det hele i øjeblikket??

Vi venter en lille dreng. Har set ham på en 3D scanning, og han er bare fin :-)

Vi var ved jordemoder idag, og alt så fint ud. Han blev skudt til at veje 3500 gram. Og ligger klar og parat til at komme ud.
Synes det gør det lidt nemmere, nu vi ved at han trives derinde.


Så nu er det bare at vente

ved også hvordan du har det.
ud af 4 fødsler er jeg gået over tid 4 gange
de første gange var klart de værste for der var jeg virkelig utålmodig.
et lille tip herfra sku være at du skal prøve at lave lidt planer til hver dag.
ved godt det lyder en smule tåbeligt når man netop ikke kan planlægge noget... men hvis man har en smule at se frem til...fx en tur i bilka... eller "imorgen vil jeg bage min ynglings kage" så virker dagene ikke helt så intetsigende....det hjalp i hvert fald mig her sidste gang.
den dag jeg fik veer havde jeg netop planlagt en lille hyggetur med min datter. vi sku ind og gå en tur i Holstebro for at hygge lidt hvis nu baby ikke kom ud den dag.
så ja, kender det, føler med dig, og puster masser af vestøv hen til dig.
Lone

Mon ikke du har født nu ????  

Så? Sker der noget?

Det er sjovt, hvor utålmodig vi bliver, selv om vi ved, at der ikke er nogle, som bliver der inde for altid