Eksperthjælp: Sætte ord på frustrationerne.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9.125 visninger
0 svar
0 synes godt om
20. juni 2013

Trine Andreasen

"Sætte ord på frustrationerne."

Jeg har en dreng på snart 2 år. Han har ingen søskende han har ikke lært og snak endnu,. Han slår meget mig (Mor) og hans far, hvis han ikke lige får sin vilje eller det ikke lige går som han vil.
Hvordan får vi ham vendt af med det? Jeg ved snart ikke hvad vi skal stille op. Han vil heller ikke høre efter, hvis vi sige noget til ham



Trines svar


Hej

Jeg vil starte med at sige at I er ikke alene. Der er mange forældre der oplever at deres barn slå og selv om der kan være flere grunde til det, kunne det lyde som om, at det især handler om at han mangler sprog.

Når børn når 1-3 års alderen, oplever de ofte at deres kognitive/mentale evner overstiger deres fysiske og sproglige evner. De ved hvad de vil men det er ikke altid at de kan sige det eller på anden måde få det. Dette skaber en stor frustration som enten kommer ud som gråd eller som vrede.
En måde at hjælpe ham, ud af den dårlige adfærd, er en måde som jeg har haft mange gode erfaringer med. Det handler simpelthen om at opdage inden han bliver frustreret. De fleste børn, særlig i den alder, viser tegn på, at nu begynder det at blive svært for dem. Ved at registrere de tegn bliver det nemmer at sætte sig ned hos ham og sige ”jeg kan se at du er ved at blive gal/sur/ked af det, må mor ikke hjælpe dig med at give bamsen tøj på/skille klodserne af” eller hvad det kunne være. Hvis det sker i situationer hvor f.eks. han skal i seng eller i bad, kan det også være en fordel at gå hen til ham lidt før og fortælle, ”om 5 min skal du i bad/seng.” Selvom han ikke forstår begrebet 5 min, vil det forberede ham på, at nu sker der snart et skift. Ved at gøre det på den måde viser I ham at I gerne vil hjælpe ham, samtidig med at I hjælper ham med at ”sætte ord” på det han laver og det der skal ske. Det vil også gavne hans sproglige udvikling.

En anden ting som jeg synes er utrolig vigtig er at sige markant fra, overfor hans fysiske adfærd. Lige meget om det er et barn eller en voksen er det ikke i orden og slå. Det skal han vide, samtidig med at I gerne må fortælle ham at det er okay at blive sur/vred/gal, men at der er andre måder at håndtere det på. F.eks. kunne I sige til ham, ”Jeg kan godt se at du er gal over at du ikke må få den is men du må ikke slå.” Slår han så igen må der være en konsekvens, f.eks. så går vi hjem fra stranden, hvis det er der I er. De fleste børn respekterer et bestemt nej. Dog tager det tid før han lærer at I faktisk mener hvad I siger.

Jeg håber det giver jer lidt at arbejde med.

Hilsen Trine


Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.