Vores lille missekat, Holger, på ét år, har været rigtig uartig på det seneste. Alene i denne uge (og det er kun torsdag!) har han taget to fugle i haven
I nat kl 4 vågnede jeg ved at en stakkels såret solsort kæmpede for sit liv I VORES STUE - mens den legesyge missekat sprang rundt omkring den, og daskede til den :-( Måtte smide katten ud, og fange den stakkels skrækslagne fugl i vasketøjskurven, og så er jeg jo for meget kylling til at slå den ihjel, så jeg smed den ud af vinduet, hvor katten stod klar til at jagte den rundt i haven. Han slog den ikke bare ihjel jo, den fik lov at hoppe og springe rundt i en halv time, den lille stakkel. Er der nogen der har erfaring med den slags slemme misser? Jeg tænker om det kunne hjælpe pipfuglene om han havde en klokke om halsen. Men så tænker jeg også lidt på, om det ikke er irriterende at høre på, når han trisser rundt indenfor. Han kan jo godt finde på at springe badut i stuen om natten, hvis der er en flue at springe efter...
Når jeg læser på nettet er der meget delte meninger om det at give katten klokke på. Katteelskerne siger at det er dyreplageri, nedsætter der hørelse mv., og fugleelskerne siger at det er det eneste rigtige. Hvem skal man lytte til?
Jeg vil ikke plage min kat. Men han er ét år gammel og er fuld af liv. Han er i sandhed en udekat - nu det er sommer er han nok ude 23 timer i døgnet. Han er, så vidt jeg ved, kun i vores og vores nabos have (naboerne er også glade for ham, så ingen diskussion om hvor vidt det er ok at lade sin kat løbe ude, tak ;-) ) og jeg kan ikke gøre noget for at fratage ham sit instinkt. Men jeg kan måske gøre det sværere for ham. Er det ansvarligt/uansvarligt/synd/ok/irriterende at give ham en klokke om halsen?
Og hvad med de der halsbånd der lukker nemt op, hvis de kommer til at hænge i det i et træ? Virker de??? Vil nødig finde ham hængt en morgen
Han kravler en del i træer nemlig. Han er ikke nogen stor hankat - en slank og ung én af slagsen.
Anmeld