man får bare aldrig en chance... Aldrig!!!

Lang post

Så skete det igen... det der bare ikke måtte ske...

og det selvom jeg har taget ALLE forbehold... i ved lade manden slæbe, lade ham tage kattebakke, ingen koffein, ingen nikotin, sove når kroppen ville... og alligevel får man ikke lov at få et ben til jorden...

eller jo, lettere rystende, for derefter at livet trækker tæppet væk under en... igen...

min krop begyndte at rense ud for graviditeten allerede inden fosteret var dødt, det ved jeg fordi jeg var til tryghedsscanning grundet massiv blødning og der alligevel var liv derinde i min mave...

og så går der en uge med blødninger som gynækologen var overbevist om var fra mig og ikke fra graviditeten...

var til scanning i går hvor min gyn, lige så pænt må fortælle mig at jeg havde levet den sidste uge med et falsk håb...

det er nu tredje gang og jeg gider seriøst ikke mere pjat-røv med min krop nu...!

Nu har den bare at gøre som jeg vil, det er vel for h****** da min krop... !!?

jeg er stadig i galt humør... og det hjælper overhoved ikke at jeg ikke kan kanalisere den vrede over på noget konkret...

fordi selvfølgelig er det da ikke noget min krop har bestemt selv... det må jo være noget genetisk fis...

i må se bort fra manglende brug af smiley'er... synes ikkerigtigt nogen af dem passer til situationen...

ØV ØV, jeg håber snart lykken vil smile til dig

Dot D skriver:

ØV ØV, jeg håber snart lykken vil smile til dig

det gør jeg også... selv om jeg ikke tør håbe på noget længere... er bange for det håb når/hvis jeg bliver gravid igen...

sådanne rutscheture har en tendens til at tage modet fra en...

Sikke en forfærdelig situation 

Stor trøstekrammer til dig 

hende-der-du-ved-nok skriver:

Lang post

Så skete det igen... det der bare ikke måtte ske...

og det selvom jeg har taget ALLE forbehold... i ved lade manden slæbe, lade ham tage kattebakke, ingen koffein, ingen nikotin, sove når kroppen ville... og alligevel får man ikke lov at få et ben til jorden...

eller jo, lettere rystende, for derefter at livet trækker tæppet væk under en... igen...

min krop begyndte at rense ud for graviditeten allerede inden fosteret var dødt, det ved jeg fordi jeg var til tryghedsscanning grundet massiv blødning og der alligevel var liv derinde i min mave...

og så går der en uge med blødninger som gynækologen var overbevist om var fra mig og ikke fra graviditeten...

var til scanning i går hvor min gyn, lige så pænt må fortælle mig at jeg havde levet den sidste uge med et falsk håb...

det er nu tredje gang og jeg gider seriøst ikke mere pjat-røv med min krop nu...!

Nu har den bare at gøre som jeg vil, det er vel for h****** da min krop... !!?

jeg er stadig i galt humør... og det hjælper overhoved ikke at jeg ikke kan kanalisere den vrede over på noget konkret...

fordi selvfølgelig er det da ikke noget min krop har bestemt selv... det må jo være noget genetisk fis...

i må se bort fra manglende brug af smiley'er... synes ikkerigtigt nogen af dem passer til situationen...

MEGA KRAMMER til dig!

Åhr nej, det er jeg rigtig ked af at høre 

Alt det bedste, og ikke mindst masser af ønsker om en snarlig lykkelig graviditet, til jer 

hende-der-du-ved-nok skriver:

Lang post

Så skete det igen... det der bare ikke måtte ske...

og det selvom jeg har taget ALLE forbehold... i ved lade manden slæbe, lade ham tage kattebakke, ingen koffein, ingen nikotin, sove når kroppen ville... og alligevel får man ikke lov at få et ben til jorden...

eller jo, lettere rystende, for derefter at livet trækker tæppet væk under en... igen...

min krop begyndte at rense ud for graviditeten allerede inden fosteret var dødt, det ved jeg fordi jeg var til tryghedsscanning grundet massiv blødning og der alligevel var liv derinde i min mave...

og så går der en uge med blødninger som gynækologen var overbevist om var fra mig og ikke fra graviditeten...

var til scanning i går hvor min gyn, lige så pænt må fortælle mig at jeg havde levet den sidste uge med et falsk håb...

det er nu tredje gang og jeg gider seriøst ikke mere pjat-røv med min krop nu...!

Nu har den bare at gøre som jeg vil, det er vel for h****** da min krop... !!?

jeg er stadig i galt humør... og det hjælper overhoved ikke at jeg ikke kan kanalisere den vrede over på noget konkret...

fordi selvfølgelig er det da ikke noget min krop har bestemt selv... det må jo være noget genetisk fis...

i må se bort fra manglende brug af smiley'er... synes ikkerigtigt nogen af dem passer til situationen...

Kæmpe til dig

Årha, hvor jeg ved hvad du går igennem lige nu af følelser!! Det er SÅ uretfærdigt når noget så hårdt rammer én flere gange i træk.. Jeg har selv mistet tre små ønskebørn i 2012, på trods af at man har taget ALLE forbehold som du også selv nævner!!! Jeg ved ikke om det kan give dig en lille smule håb, men jeg er gravid for fjerde gang i uge 21 så man skal ikke give op selvom det er noget så hårdt at stå i!!! Håber for jer at I også får lov at få en smule medvind snart !!!!!!

hende-der-du-ved-nok skriver:

Lang post

Så skete det igen... det der bare ikke måtte ske...

og det selvom jeg har taget ALLE forbehold... i ved lade manden slæbe, lade ham tage kattebakke, ingen koffein, ingen nikotin, sove når kroppen ville... og alligevel får man ikke lov at få et ben til jorden...

eller jo, lettere rystende, for derefter at livet trækker tæppet væk under en... igen...

min krop begyndte at rense ud for graviditeten allerede inden fosteret var dødt, det ved jeg fordi jeg var til tryghedsscanning grundet massiv blødning og der alligevel var liv derinde i min mave...

og så går der en uge med blødninger som gynækologen var overbevist om var fra mig og ikke fra graviditeten...

var til scanning i går hvor min gyn, lige så pænt må fortælle mig at jeg havde levet den sidste uge med et falsk håb...

det er nu tredje gang og jeg gider seriøst ikke mere pjat-røv med min krop nu...!

Nu har den bare at gøre som jeg vil, det er vel for h****** da min krop... !!?

jeg er stadig i galt humør... og det hjælper overhoved ikke at jeg ikke kan kanalisere den vrede over på noget konkret...

fordi selvfølgelig er det da ikke noget min krop har bestemt selv... det må jo være noget genetisk fis...

i må se bort fra manglende brug af smiley'er... synes ikkerigtigt nogen af dem passer til situationen...

åh nej altså hvor er det bare uretfærdigt. ikke noget værre end at være en mor uden et barn at kaste kærligheden på Nu MÅ det da snart være din tur

p.s kan man ikke undersøge om der er noget genetisk ? så du måske også kan få kastet lidt lys på hvorfor