Hej piger
Så er det vist på tide med en FB her fra mig og min datter.
Som skrevet i tidligere tråde, sad Cenia solidt på numsen og vendingsforsøget mislykkedes. Derfor blev jeg indstillet til PKS mandag d. 13/5-2013.
Vi skulle møde på sygehuset kl. 07.30.
Vi fik hurtigt en stue, og sengene kom rimelig hurtigt derefter.
Vi fik udleveret tøj og jeg fik lagt drop med væske, da jeg var MEGET tørstig.
Da kl. nærmere sig 11 bliver vi informeret om at vi snart vil blive hentet af en portør, og han kommer kl. 11.30.
Vi kommer ind i en "forstue" til selve operationsstuen, og her knækker filmen for mig.. Jeg, som ellers har været rolig og fattet under hele forløbet og dagene op til, bryder ud i den vildeste gråd, jeg troede jeg kunne. Alle omkring mig tror jeg er ulykkelig - men jeg græder af spænding, glæde og lykke!
Vi kommer ind på operationsstuen, og jeg får lagt en lille lokalbedøvelse i ryggen, og herefter spinalblokade (det føles som et lille stød i ryggen)
Herefter går det stærkt!!
Kl. 12.10 er vores prinsesse kommer til verden, og da jeg ser hende får jeg VERDENS STØRSTE tudetur ever - denne smukke lille pige har gemt sig i min mave og været utrolig stædig hele vejen igennem graviditeten.
Hun måler 55 cm (hvilket senere ville vise sig at være forkert!) og vejer 3310 g
Jeg bliver syet og clipset sammen, og tjuhejtjuhej, pludselig er det overstået og vi ligger på en lille stue og venter på at komme op på barselsgangen igen.
Hun er så smuk en lille pige, og finder hurtigt til brystet og sutter som om hun har har lavet andet. DYGTIG PIGE
Da vi er kommet op på vores stue igen og har sundet os lidt, snakker vi lidt om selve kejsersnittet. Min mand siger hurtigt - hellere se en alm. fødsel med blød og smerte osv, end det der!
Øh, tænker jeg, hvorfor det?
Han siger de havde så hårdt fat i mig, og en tyk dame næsten hoppede op og ned og at trykke prinsessen hovedet ud. Jeg er en lille spirevip på 60 kg og 160 cm, og hende damen har nok vejet 80-90 kg, siger han, og hun trykkede virkelig til! For ham var det vist vold mod hans kæreste.
Vi kommer hjem torsdag d. 16/5-2013. Og det hele gik bare super godt. Amning kørte og prinsessen havde det bare SÅ godt! Jeg kom stille og rolig ovenpå efter kejsersnittet - måtte dog lige en tur forbi vagtlægen og have kigget til det, men alt var fint.
OG SÅ SKETE DET! Jeg vågnede i onsdags (29/5) med en sådan smerte i højre bryst at jeg troede jeg skulle dø... Jeg tudede og tudede, men fik lagt Cenia til at hun spiste og spiste, men lige lidt hjalp det.. Konklusionen var mælkeknuder, men lægen mente at vi bare lige skulle se tiden an, jeg ringede igen fredag "Vi ser lige over weekenden, Cecilie. Ellers ring mandag." Og weekenden gik, og ringede mandag morgen, fik en tid og kom derover. Det var en sød sygeplejerske som undersøgte mig og udbryd: "Pencillin og mælke-stop piller, NU!" Det havde så udviklet sig til brystbetændelse . no wonder jeg havde så ondt!
Så nu er Cenia blevet flaskebarn - og vi kan se hun bliver babytyk og super lækker! Og jeg nyder at give flaske, det sammen gør storesøster og far
Og så .. billeder! Tag for jer af lækkerierne piger, hun er bare mums og lige til at sætte tænderne i!
Undskyld at det blev langt, men der er så meget at fortælle, prøvede at gøre det kort.
Kram Cecilie og lille Cenia,
