I morges stod Morten hurtigt op for at få tidlig morgenmad så han kunne komme ned og træne inden jeg skulle på arbejde. Da han kommer hjem igen ligner han en der er mere død end levende. Han fortæller at han har det ret skidt og at han har kastet op 2 gange!
Jeg havde det meget skidt med at køre på arbejde og lade Morten være alene med Niklas Emil nu han var så dårlig, men tænkte at han nok snart fik det bedre....
Men Morten fik det bare ikke bedre - tvært imod! Han kastede fortsat op, ja faktisk stod det ud af begge ender på ham. Han kunne ikke rigtig få Niklas Emil til at sove og han fik det bare værre når han skulle lave mad til Niklas Emil. Morten rendte i rutefart mellem toilettet og stuen/køkkenet

Klokken fire skrev Morten til mig at han havde afleveret Niklas Emil hos naboen for han kunne virkelig intet! Ååh jeg var tudefærdig over ikke at kunne gøre noget! Vi var nemlig kun 2 på arbejde idag og havde rigeligt at se til eftersom vores elev ligger syg med lungebetændelse!
Klokken tyve over seks ringer Morten ud i butikken og siger at han ikke en gang kan bære Niklas Emil. Han ligger bare i sin seng og skriger og Morten håber på han falder i søvn. Siger til Morten om de ikke kan ligge sig sammen inde i vores seng? Det havde han ikke lige tænkt på! Dér kan jeg ikke holde tårerne tilbage mere. Min kolega siger at jeg bare skal skynde mig at køre hjem med det samme, så skulle hun nok lukke selv kl syv. Jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne med at komme hjem - har 30km.
Mine to drenge lå så sødt og puttede inde i vores seng. Niklas Emil var lige faldet i dyb søvn og Morten lå bare og slappede af.
I eftermiddags ringede jeg til min mor for at høre om hun havde mulighed for at komme og tage sig af Niklas Emil i morgen. Hun passede godt nok hund, men fik en anden til at tage den så hun er lige kommet her til aften. Morten skal ikke stå selv igen i morgen! Var min mor ikke kommet var jeg blevet hjemme i morgen selvom de ikke kan undvære mig ude i butikken!
Nu vil jeg ind og redde seng op til min mor og så vil jeg i seng. er død træt. fik heller ikke for meget søvn i nat
Anmeld