fødselsberretning 
Jeg vågner D. 03.03.13 kl. 8.30 , med lidt ondt i lænden og håber det er andet en plukveer, da jeg er 39+6 og MEGET utålmodig, da jeg jo fødte Cecilie 38+0 Jeg går ud på toilettet hvor jeg kan mærke at veerne begynder så småt... Får vækket min kæreste og datter og siger at jeg tror fødslen så småt er i gang.. Min kæreste og datter får øjne og vi bliver enige om at de lige kan hoppe i bad, inden vi får ringet til farmor der skal passe Cecilie. Imens de er i bad tager veerne for alvor til og jeg kan ikke rigtig nå at få tøj på mellem veerne... Men det lykkedes og jeg får banket på døren til badet og sagt til min kæreste at de gerne må skynde sig lidt, for jeg har meget ondt, puha tænker jeg hvis det her skal vare 14 timer så holder jeg det ikke ud, og min næste tanke er, hold da op hvor er jeg pivet!!!! endelig er de færdige med badet og i tøjet.. Min kæreste har meget god tid syntes jeg og tror også min fødsel er på begynder stadiet.. Veerne kommer hyppigt og bider virkelig til, jeg prøver ikke at skrige da min datter sidder og spiser morgenmad, men det er svært ikke at puste og stønne... De kommer ud af døren og jeg kan for alvor lukke op for smerterne.... Veerne kommer med 3 min i mellem og jeg får spist lidt imellem dem, jeg er alene hjemme og en anelse bange da veerne virkelig gør ondt!! Jeg vil have et glas vand og da jeg rejser mig går vandet og der er en del blod med (IGEN) jeg bliver skræmt og ringer til fødegangen, hvad jeg siger til dem ved jeg ikke for smerten er ulidelig.... Får dog hørt at de vil sende en ambulance, får på en eller anden måde ringet til kæresten og får sagt han skal skynde sig hjem... Ambulancen kommer ret hurtigt og de får mig ud på båren, spænder mig fast og så får jeg den vildeste ve, hvor jeg nok vækker hele nabolaget, alle der har født må vide at blive spændt fast under en ve er umenneskeligt.... Kommer ind i ambulancen og de får lagt drop og måler blodtryk, den søde Falck redder får forklaret at hvis jeg skal føde så vil de holde ind til siden.. Jeg siger til agam at jeg ikke er i fødsel, da det vil være umuligt eftersom jeg har haft veer i en time kun. Imellem tiden er min kæreste kommet ind i ambulancen og vi køre med udrykning mod Hvidovre... Falck manden tager tid på mine veer og der er 3 min imellem.. Imellem veerne er jeg rimelig klar og snakker og griner med falckmanden... Jeg når at tænke at hvis jeg kommer derind og de siger at jeg er 3 cm åben, DØR jeg!!!! Og får sagt til falckmanden at han skal ringe derind og bestille en epi-blokade, det griner han dog bare af 
Vi ankommer til Hvidovre og bliver kørt ind på en fødestue hvor der står en masse mennesker, jeg råber at jeg vil have en epi-blokade NUUU, men de får mig heldigvis beroliget. jM undersøger mig og siger At hun godt kan forstå jeg har ondt for jeg er 10cm åben og hun kan se at lillesøster har meget mørkt hår 
WOW tænker jeg... Det er jo virkelig urealistisk og jeg er virkelig lettet, for det betyder det snart er overstået jeg får en iltmaske på og JM siger at når hun kommer ud kan hun godt være lidt forskrækket over farten på fødslen, så de vil give hende ilt også... Der kommer en presseve og jeg presser 1 gang og den smukkeste lillesøster bliver lagt på min mave... Hun skriger med det samme og er bare så fantastik Hun er født 10.27 3908gram og 52cm. Jeg fik ikke en eneste skramme og var lidt i chok efter forløbet... Båden kæresten og jeg har været til en efterfødselssamtale, da vi begge var lidt chokket over hele situationen.... Men vi fik jo endnu en fantastisk datter ud af det
