Ja så er det sket. Jeg har hele tiden troet jeg skulle gennemgå denne graviditet uden gener eller noget om helst, men der troede jeg da nok lige forkert. Jeg har da også kun to måneder tilbage, så det er egentlig gået meget godt og erfor troede jeg jo heller ikke at der kunne nå at ske noget noget.
Der er sket det trælse, at jeg er begyndt at få bækkenløsning. Det irriterer mig grænseløst, for jeg kan bare ingenting foretage mig. Jeg er ikke lige typen til bare at ligge på sofaen og lade manden gøre det hele. Det er noget af en overvindelse for mig at skulle få ham til at vaske tøj, gøre rent og ordne alle mulige praktiske ting. Jeg får virkelig dårlig samvittighed over det. Heldigvis har jeg den sødeste og mest forstående forlovede der findes. Han er så god til at hjælpe og trøste og komme med opmuntrende bemærkninger og sådan. Det er dejligt nok.
Jeg synes dog ikke der er noget dejligt ved denne situation. Vi har en lille hund, som je plejer at gå lange ture med, men det kan jeg bare ikke rigtig mere. Og ligenu har Henrik ferie i tre uger og det at jeg ingenting kan ødelægger da lige alting i forhold til den ferie. Men han siger, at så må vi bare nyde det og hygge os så godt vi kan herhjemmefra, det skal jeg ikke tænke på. Ih så sød han da er.
Det er bare lidt svært, for jeg føler lidt at jeg ødelægger alting.
Jeg er også begyndt at hæve i hænder og fødder her i varmen. Det er kun når det er rigtig varmt, så jeg synes egentlig ikke det er så slemt, selvom det nogle gange snurrer helt tosset i både hænder og fødder.
Heldigvis er der en masse at glæde sig til. Det varer jo ikke længe førend min lille pige kommer til verden. Og her i løbet af de næse to måneder skal min kæreste og jeg giftes og det er da en dejlig ting. Så helt skidt er det da ikke.
Anmeld
