Skrevet i onsdags:
Fy vi har haft travlt siden, jeg blev færdig med mine eksamener. Jeg blev færdig onsdag, Pelle skulle til eksamen fredag (han bestod selvfølgelig), da han var færdig tog vi til byen og jeg fik købt lidt nyt tøj (hårdt tiltrængt). Lørdag til søndag var vi i Viborg hos mine forældre - superhyggeligt! Mandag aften havde vi min studiegruppe plus påhæng til middag som tak for alt det, de har gjort for mig på det her semester - kanonhyggeligt!! Tirsdag havde jeg en fridag...eller det er løgn, der kom mine forældre til skt. hans - arrangeret spontant på mit initiativ...det var altså også viiildt hygggeligt!, onsdag var jeg i mødregruppe, torsdag fik jeg besøg af en gravid veninde, jeg ikke har set længe, fredag var jeg til lægen med Lina om formiddagen (forsinket 5-ugers US) og om eftermiddagen/aftenen var vi til sommerfest på Pelles arbejde (der var både popcorn, slush ice og hoppeborg - tror nok lige Annika hyggede sig!!!). Lørdag formiddag tog vi til nordjylland - først frokost hos Pelles forældre og derefter hjem til Pelles mor, hvor vi spiste til aften og overnattede. Søndag tog vi til formiddagskaffe hos Pelles farmor og farfar, hvor hans far, hans nye kone og Pelles halvsøster kiggede forbi. Efter en hurtig frokost hos Pelles mor gik turen hjemad igen.
Det har bare været et ALT for tæt program...jeg føler mig slet ikke så overskudsagtig længere, og har idag og igår følt mig totalt nede. Lina har ikke villet sove om dagen flere dage i træk og nattesøvnen bliver det heller ikke til meget af. Jeg kæmper med andre ord i timevis hver eneste dag - og det dræner mig bare for alt, hvad der hedder energi. Og jeg kan mærke, at når Lina bøvler, så falder jeg bare tilbage i gamle mønstre; lægger hende til brystet selvom jeg ved, at hun ikke er sulten, går med hende på armen indtil hun sover i stedet for at lægge hende fra mig ind imellem og har undgået barnevognen fordi jeg en gang eller to har oplevet, at hun blev helt ulykkelig i den. ALTSAMMEN noget, jeg også gjorde med Annika - og det er bare ikke en holdbar situation, da det giver mig en masse frustrationer og får mig til at føle mig fastløst og irritabel.
Samtidig bliver jeg irriteret på Lina - føler hun "stjæler" min tid...især tiden sammen med Annika savner jeg virkelig og kan blive helt sur på Lina, når hun "generer" Annika og jeg midt i en hyggestund. Og så bliver min samvittighed bare sort som kul, når jeg får de tanker... - ligesom mit hjerte bløder for Annika, når hun kalder på sin mor og jeg sidder og ammer og ikke kan opfylde de behov, hun har, lige når hun har dem.
Det har ikke hjulpet på hele min følelsesmæssige situation, at Annika ofte afviser mig blankt, når jeg endelig har tid til at hygge med hende - jeg ved, at det er naturligt, at hun "straffer" mig...men føj det er hårdt at blive afvist af sit barn
Jeg synes bare i bund og grund, at det hele er lidt hårdt i øjeblikket. Klokken er pt 00.25 og Lina har ENDELIG lukket øjnene for idag...eller aften...eller for nu i hvert fald. Jeg selv må skynde mig i seng for at få bare en lille smule søvn...håber at få et par minutter imorgen til at skrive flere af mine tanker ned - de hober sig op, og trænger VIRKELIG til at få dem på skrift...erfaringen siger mig nemlig, at det virker at få det skrevet ned!!
/Ida den Trætte
Skrevet lige nu:
Fik ikke tid til at skrive igår, som det ellers var min plan. Dagen gik nu ellers rimelig fint. Begge tøserne sov til kl. 8.20 - eller Lina sov længere end det (det gør hun som regel - hendes nat går fra 00.30-10.00...totalt uhensigtsmæssigt!), så Annika og jeg morgenhyggede...lige indtil det var tid til at få vækket Lina og gjort hende klar til, at vi kunne tage i vuggestuen og aflevere Annika. Så var ALT bare i vejen - det var bare SÅ tydeligt, at Annika ville have sin mor for sig selv og det kunne hun jo ikke få... da jeg så afleverede hende, blev hun bare MONSTERked af det - græd og græd og kaldte på sin mor så højt, at jeg kunne høre det ude på gangen ØV havde det bare skidt, da jeg gik derfra...
Dagen herhjemme gik fint - både Lina og jeg fik sovet en del (hjemmet sejler, men F * * * det) og jeg havde egentlig fint med overskud, da jeg hentede Annika igen. Spurgte selvfølgelig til, hvordan hendes dag havde været, når hun nu havde været så ked om morgenen. L fortalte, at hun havde været meget ked af det længe og at hun nok ville have godt af en fridag - det er anden gang på tre dage, hun siger det til mig - excuse me, men jeg gør sg* hvad jeg kan for at få det til at fungere derhjemme. Der er ikke noget, jeg hellere ville end at eje det overskud, det kræver at have Annika hjemme OG kunne give hende den opmærksomhed, hun så tydeligt har brug for. MEN som dagene har været ville en fridag bare have betydet, at Annika ville få et utal af nej'er, vent-lige'r, lige-om-lidt'er etc...hun ville bare blive helt vildt meget afvist, da Lina jo bare ikke har været til at få til at sove...og når hun endelig har sovet, så har JEG haft brug for fred og frirum for at kunne have overskud til Annika, når hun kommer hjem... ARG!!
Det er selvfølgelig altsammen noget, som de ikke kan se i vuggeren...men jeg blev bare ved med at tænke på den bemærkning hele dagen igår... Følte godt nok, at de blandede sig lige rigeligt - de aner jo ikke, hvordan vores hverdag ser ud, og hvor meget vi rent faktisk gør allerede for, at Annika ikke skal føle sig tilsidesat.
Det er jo også først nu, at Annika lige pludselig begynder at ville kræve mig - som jeg skrev tidligere, så har hun indtil nu afvist mig. Så situationen er noget uvant, og vi skal til at arbejde med hende anderledes, end vi hidtil har gjort - og det skal vi altså bruge et par dage til at finde ud af, hvordan vi håndterer.
Men det var helt klart, at jeg var nødt til at tage en snak med L her til morgen. Jeg begyndte naturligvis at tude (TYPISK mig - ren tudemarie) - heldigvis var alle ungerne inkl. Annika rendt på legepladsen, så hun ikke skulle se mig stå i hendes vuggestue og tude. Jeg fortalte og fortalte om alt det, vi gør for Annika - om hvor meget det ligger os på sinde, at Annika får det, hun har brug for og hvad L's bemærkning om fridage havde gjort ved mig. Jeg fik også fortalt (igen), at vi kører Annika ned på 25-timers modul pr. 1/9, så hun kommer til at have en fast ugentlig fridag - og en masse andre ting...ville bare SÅ gerne, at L kunne forstå, hvordan vi håndterer tingene herhjemme, så hun kunne se, at vi faktisk gør alt, hvad der står i vores magt.
(desuden er Annika først blevet afleveret kl. 9.30 tre dage i denne uge - det er en time senere end sædvanligt, så selvom hun ikke får fridage, så får hun jo kortere dage..)
Det var heldigvis en rigtig god snak - L var meget forstående og meget GLAD for at høre, hvad vi gør herhjemme. Som hun sagde, så var bemærkningerne selvfølgelig ikke faldet for at gøre mig ked, men de havde bare kunnet mærke på Annika, at hun har været mere betuttet de sidste dage - halleluja, så var det jo DÉT hun skulle have sagt til mig i stedet for - det er da mere til at arbejde med. Så jeg fik sagt, at jeg MEGET gerne vil vide, når Annika virker anderledes end hun plejer, så vi kan tage hensyn til det herhjemme.
Det blev hulens langt, men NØJ jeg har tænkt mange tanker de sidste dage...
/Ida
