Hej dejlige kvinder...
Jeg har være sygemeldt længe fra mit arbejde, så længe at jeg ikke har et arbejde at vende tilbage til. Det nærmer sig snart et halvt års tid.
Jeg har før været sygemeldt med depression i over 1 år, hvor jeg var medicineret i næsten 2 år. Det var fra 08-09.
sidst jeg var syg, havde jeg en fornemmelse af at det ikke "bare" var en depression, men at der måtte ligge noget mere i det.
Denne gang er jeg ved at finde ud af at jeg ligesom køre i to spor, jeg har et skjold/facade, der er så kraftig at jeg ikke selv kan trænge i gennem. Når jeg er i det mode, kan jeg ikke mærke jeg har det dårligt, jeg kan ikke mærke noget overhovedet. Jeg køre bare derud af som en tog, klare alle forhindringer, hjælper andre, men er ikke til stede i mig selv.Men det er jeg ikke, ikke på nogen måde, det slider så hårdt på mit rigtige jeg, er jeg ved at finde ud af. Jeg er også kommet så langt at jeg begynder at kunne se hvornår jeg er hvordan. Men jeg har brug for hjælp til at komme tilbage i mig selv, få kontakt tl mine følelser og mærke mig selv.
Jeg har muligvis kørt med skjold på i al den tid der har ligget imellem, lige med ganske få undtagelser hvor det er smuldret, jeg er brudt sammen i utrøstelig gråd og har fundet mig selv sidende på badeværelset på gulvet og bare hulket og ikke kunne komme af med det.. Så har jeg ringet efter nogen jeg kunne snakke med og i løbet af minutter er skjoldet genoprettet og jeg kan fortsætte. Det er vel en form for sammenbrud.
Jeg har igennem livet hørt stemmer - ikke ubehagelige stemmer. bare stemmer der taler henover hovedet på mig, eller kalder. Jeg har enkelte gange oplevet syns halluciationer. Men det kan altid kædes sammen med at jeg er op vej på vild spor og er slet ikke i kontakt og så er det måske lidt min krops måde at sige "NU SLAPPER DU AF"
jeg er meget selvkritisk, jeg holder slet ikke af mig selv, jeg tror ikke rigtig på at nogen andre holder af mig. Jeg føler at jeg altid kan erstattes. jeg ahr virklig dårligt selvværd og har altid haft det. Set i bakspejlet har mit dårlige selvværd ødelagt mine teenage år fuldstænig, ej hvor ville jeg ønske jeg havde kunne holde lidt af mig selv.
Ud over det har ejg en spiseforstyrrelse, jeg overspiser, jeg spiser for at belønne mig selv, jeg spiser for at straffe mig selv, jeg spiser når jeg er ked af det. f.eks. spiser jeg noget af belønning, så straffer jeg mig selv for at have spist det ved at spise mere, fordi jeg ved jeg får det dårligt af det, og mener ikke jeg fortjener at have det godt. Det betyder selvfølgelig at jeg er kraftig overvægtig, hvilket ikke ligefremme gør ngoet godt for selvværdet.
Jeg går til psykolog og det hjælper mig med at forstå mig selv på en måde. men jeg synes tit det er som at kradse lidt i overfladen. Jeg søger efterhånden virkelig svar.
Hvad gør man hvis man gerne vil udredes?
Det er ikke fordi jeg har brug for en fancy diagnose, men jeg har brug for en engangsvinkel at arbejde ud fra, så det kan gå fremad. For selvom det også går fremad, så går det også baglæns.
Jeg er fast besluttet på at jeg ikke skal sygemeldes hver 3-4 år. Det her skal gennemarbejdes, gennemleves og jeg skal lærer at håndtere det og leve med det, så jeg kan leve et alm. liv og sørger for at min familie ikke er plaget af det. sørger for at mit barn og mine forhåbentlige fremtidige børn lærer at elske dem selv og ikke være som jeg.
Jeg har vagt at være anonym, da jeg kender nogen stykker herinde, og selvom de godt ved at jeg ikke ha det godt, bliver tingene pludselig mege virkelige når det kommer på skrift. har bryder mig ikke om at de ved hvem jeg er.
Hvis der er nogen der har prøvet noget lign. kender systemet og vil skrive lidt om det pb, så vil jeg meget gerne det.
tak for luft og rum..
