Sjov med baby

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

17.669 visninger
5 svar
0 synes godt om
2. juli 2009

Moderator

Profilbillede for Moderator
Skrevet af Karoline Back

Bare fordi man er på barsel, behøver man jo ikke at kede sig.

Sjov med babyMens du er gravid og går og venter på, at din baby skal melde sin ankomst, gør du dig sikkert nogle tanker om, hvordan det er at være nybagt mor på barsel. Hvis du frygter, at det bliver kedeligt at være på barsel, eller savner du inspiration til aktiviteter med baby, mens du er på barsel, så bør du læse videre her. Her finder du nemlig et udpluk af de aktiviteter, du kan lave sammen med din baby, mens du er på barsel:

Babybio
Hvad gør man, når man gerne vil i biografen, men babyen stadig er for lille til at undvære mor, eller mor bare ikke er parat til at undvære babyen eller for træt om aftenen til at komme ud af døren? Svaret er babybio! En lang række biografer har indset, at mor på barsel og biografture er to ting, der sagtens kan forenes, og arrangerer således biografforestillinger, der er specielt babyvenlige. Ofte er lyden under filmen lavere end normalt og belysningen dæmpet. Hvis man er så heldig at have et barn, der vil sove i sin barnevogn under forestillingen, kan man ofte stille barnevognen i foyeren. Hvis barnet vågner under forestillingen, vil en vagt enten bringe barnet ind i salen eller kalde nummeret på den vågne ”barnevogn”. Hvis barnet er vågent under forestillingen, er der ingen problemer med, at det kravler rundt eller larmer lidt – alle er i samme båd af nybagte og filmhungrende forældre.

Babycaféer
Mødre på barsel med en baby på armen er blevet et mere og mere normalt syn i det offentlige rum. Flere og flere steder har endda indrettet specielle babyvenlige caféer eller deciderede barselscaféer for mødre på barsel. Nogle biblioteker har også specielle arrangementer for mødre på barsel. Flere steder kombineres hyggeligt samvær med andre mødre med foredrag eller rådgivning. På sjovforboern.dk kan du se en liste over børnevenlige restauranter og caféer landet over.

Babyjogger
Når dit barn er 6-7 måneder (eller når barnet kan sidde selv), kan du begynde at tage dit barn med på løbetur ved at anskaffe sig en babyjogger. En babyjogger minder om en klapvogn, men de store hjul, god affjedring og ét forhjul gør den mere fleksibel, lettere at styre og giver bedre komfort for barnet end en normal klapvogn. Det er en god ide at gøre sig nogle overvejelser, inden du investerer i en babyjogger. Først og fremmest, skal du gøre dig klart, om du kommer til at bruge den i virkeligheden. Hvis du ikke løber i forvejen, er det ikke sikkert, at du kommer til det. Hvis du kender én, der har en babyjogger, er det derfor en god ide at tage et par prøveture med din baby. Eller løb et par ture med klapvognen for at se, om det er noget for dig
Inden du køber en babyjogger så sørg for:

•   At den har en ordentlig sele
•   At hjulene er store
•   At den har affjedring
•   At den er fleksibel ved forhjulet, så den er nemmere at styre
•   At den virker stabil

Babyrytmik
Babyrytmik er sang, rytme, bevægelege, sanselege, berøring og udforskning af instrumenter og deres lyde og form. Gennem babyrytmik stimuleres barnets medfødte musikalitet og dets motoriske, psykiske og sproglige udvikling. Babyrytmik tilbydes for eksempel på musikskoler, biblioteker, i kommunens kulturhus og hos FOF. Det kan variere, hvornår du kan starte sammen med dit barn. Nogle steder kan I starte kort tid efter fødslen, andre steder når dit barn er 3-4 måneder.

Babysalmesang
I mange kirker eller sognegårde landet over afholdes der babysalmesang, som retter sig mod børn i alderen 0-1 år. Der synges salmer, leges sanglege, små danselege og læres smårim og remser. Formålet er at styrke båndet mellem forældre og barn gennem sang og musik. Prisen kan variere, og nogle steder er det gratis.

Babysvømning
Babysvømning foregår i en svømmehal med opvarmet bassin. Her kan du på hold sammen med andre forældre lære gode teknikker til, hvordan dit barn får glæde ved at opholde sig i vandet. Du kan starte, så snart du ikke bløder længere. Snak med svømmehallen om, hvornår dit barn kan starte. Der kan nemlig være forskel på anbefalingerne. Ophold i vand er noget, de fleste børn nyder, og det er godt for udviklingen af barnets motorik og balance. Man kan købe vandskyende vat til at putte i ørerne. Når barnet kommer op af vandet, skal det frotteres hurtigt, så det ikke bliver kølet af og for at øge modstandskraften mod infektioner. Man kan også dryppe næsen med fysiologisk saltvand for at nedsætte irritationen af slimhinderne. Hvis dit barn har tendens til mellemørebetændelse, er det ikke tilrådeligt at bade i klorvand. Dette kan øge risikoen for betændelse og væske i mellemørerne og dermed behovet for at få dræn i ørerne.

Efterfødselsgymnastik
Efter graviditet og fødsel er det vigtigt at genoptræne kroppen muskler og især bækkenbunden, da din krop har været under stor belastning i de foregående ni måneder. Det kan være hårdt for kroppen at være nybagt mor, da du bruger mange timer på at amme og bære rundt på dit barn. Det vil derfor være en fordel for dig at indøve nogle gode afspændingsøvelser for de overanstrengte muskler. Mange fitnesscentre og aftenskoler tilbyder efterfødselsgymnastik for nybagte mødre, hvor du kan have din baby med. Du kan også sagtens lave forskellige øvelser hjemme i stuen med din baby på maven eller ved siden af dig, eller mens din baby sover.

Mødregruppe
I de fleste kommuner tilbydes nybagte mødre at komme i en mødregruppe. En mødregruppe består oftest af 4-8 nybagte mødre med børn født på nogenlunde samme tidspunkt. I større byer med flere fødsler vil det også nogle gange være muligt at sammensætte grupperne efter, om man for eksempel er førstegangsfødende eller har flere børn, om man har tvillinger eller efter alder. Andre steder blandes grupperne, så man bliver en mere broget skare af mødre.

Ved det første besøg af sundhedsplejersken efter fødslen vil du blive spurgt, om du er interesseret i at deltage i en mødregruppe. Herefter vil sundhedsplejersken sammensætte gruppen og sende invitationer ud til det første møde. Sundhedsplejersken deltager oftest ved de første møder, nogle gange ved flere møder. Andre gange fortsætter grupperne ved, at man mødes privat.

Mange mødre har stor glæde af at gå i mødregruppe. Her kan man dele erfaringer, glæder og bekymringer med andre mødre. Nogle mødregrupper ebber ud af sig selv, når mødrene begynder på barsel igen, hvorimod andre fortsætter i flere år, nogle endda helt til børnene er næsten voksne. Det vil afhænge af den enkelte gruppes kemi og lyst og engagement i gruppen.

Paabarsel.dk
Hvis du bor i København, er det en rigtig god idé at besøge sitet paabarsel.dk. Her finder du tilbud i København til forældre på barsel.

PushyMums
Hvis du er træt af, at maven stadig ser lige lovlig gravid ud, hvis du godt kunne bruge at blive strammet lidt op hist og her, eller hvis du bare gerne vil ud på nogle gode gå-ture i den friske luft samtidig med, at du møder andre mødre på barsel – ja, så er det nye begreb PushyMums noget for dig.

PushyMums er en udendørs motionsform for københavnske mødre. Konceptet består i en times powerwalk, konditionsøvelser samt styrketræning.

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

3. juli 2009

Betina88

Ja , det er nogle go'e ting man ka' komme på , mens man er på barsel ..

Anmeld

3. juli 2009

Challe13

ja mulighederne er mange... det gælder om at se mulighederne og ikke begrænsningerne

vil lige kommentere på det m baby bio. I kolding er der bay bio men du må altså selv sørge for at passe barnet imens der er ikke noget nummer system, eller nanny på.

Challe

Anmeld

4. juli 2009

DL

hej ..
Jeg kommer fra Amager/kbh s og her er der masser af super gode tilbud, lige fra gratis legestuer, forskellige dage på ugen..så dejligt at kunne komme og gå helt uforpligtene... bondegåden med dyr og hestevogns kørsel,legepladser og meget mere.. det er alt sammen gratis ..  også er der jo også babybio, svømme hallen/hold mm, som så koster noget.. men er for det meste alle pengene værd :0)
prøv at gå ind på hjemmesiden www.bornibyen.dk der er super mange gode ideer..

Anmeld

22. juli 2009

Moderator

Profilbillede for Moderator

Karoline - igen et eksempel på at man på baby.dk kan finde svar på spørgsmål man ikke vidste man havde! Jeg nåede på de 50 sekunder det tog at læse artiklen at opleve :

1. Aha - man kan kede sig på barsel - her gik jeg og troede at man bare havde nok at gøre med at hygge sig...
2. F*ck - hvad hvis jeg kommer til at kede mig ihjel??
3. Lettelse - det er der råd for!!!
4. Taknemlighed - nu ved jeg hvad jeg skal vide...

En buket af   Til dig og baby.dk

Anmeld

28. februar 2010

CreaKids

Sikke en dejlig liste  - Godt skrevet!

 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.