FrkZier skriver:
HEJ TØSER 
så er vi (ENDELIG) udskrevet fra hospitalet og jeg har nu lidt overskud til at komme med en "lille" fortælling på hvad der skete i dagene 1.-4. Maj hvor vores supermand kom til verden 
jeg vil lige til at starte med sige TUSIND TUSIND TAK!!! for alle jeres tanker og efterfølgende lykønskninger! det varmer mit hjerte SÅÅ meget! 
OKAY er i klar?? det bliver langt! men hvis i holder ud hele vejen så venter der sig en lille belønning til sidst 
/p>
onsdag morgen d. 1/5 møder vi (andreas og jeg) op i fødemodtagelsen kl 0730, kl 8 for jeg lagt stikpille nr 1 og bliver bedt om at gå hjem og komme igen kl 1400..
da kl slår 10.10 får jeg den første ve, allerede fra start er de ret regelmæssige, ikke voldsomt smertefulde men nok til jeg har svært ved at koncentrere mig om det 'hospitalet-marathon' jeg har gang i på viaplay..
kl 1400 kommer vi atter ind på fødemodtagelsen hvor jeg får kørt CTG, CTG'n viser at jeg har regelmæssige veer hvilket gør at jeg IKKE får flere piller da de ikke vil overstimulere mig, andreas og jeg tager hjem i håb om at der snart sker noget (SNYDT) vi får afvide vi skal komme ind igen kl 18 hvis vi føler de stopper, da kl bliver 1730 stopper veerne der ellers har kørt hele dagen.. hmmm.. når men så tager vi til fødemodtagelsen får at få en ny pille - men ligeså snart jeg træder ind på fødemodtagelsen kl 1800 kommer de tilbage og for fuld styrke.. jeg må jo så igen ikke få mere medicin men jeg bliver undersøgt indvendigt og der er kun lidt fremgang siden om morgenen (på trods af en LANG dag med veer) det slår mig 'lidt' ud men man må jo videre..
veerne aftager en smule i løbet af natten, jeg sover relativt fint og er ikke voldsomt generet.. vi kommer ind på fødemodtagelsen kl. 0830 d. 2/5 hvor jeg får lagt pille nr 2 da veerne ikke er helt så stærke mere.. vi skal komme igen senere og det gør vi efter dagen er gået med irriterende veer der svinger meget men gør ret så nas.. da jeg bliver undsøgt indvendigt er der STADIG ikke sket en skid og de kan stadig ikke tage vandet 
jeg får lagt en ny pille og bliver sendt hjem, skal komme tilbage næste morgen - det gør vi så, her for vi afvide at de vil prøve med ballonkateter i stedet, da de jo kan se på det utal af CTG jeg har fået kørt at jeg jo HAR veer men de gør bare ikke det de skal, de åbner mig ikke en disse - vi skal komme tilbage kl 19.00 til CTG og kateter kl 20.00 dvs vi går heeeeeele dagen d. 3/5 og bare 'spilder' tiden på at vente på det bliver aften så vi kan komme videre i projektet..
da vi kommer ind til fødemodtagelsen bliver vi mødt af en JM og en JM studerenede, JM spørger om det ok den studerende lige prøver at tage vandet, ikke at det kan lade sig gøre men den studerende skal også lige se/mærke hvordan det kan være tæt på umuligt når man har slap fosterhinde(ehm det vidste jeg så ikke jeg havde?) når men den studerende stikker så armen op med et lille kondom med en mini torn på og roder rundt, i mens JM beordre mig til at nulre mine brystvorter for at fremprovokere nogle veer fordi så det nemmere at tage vandet (min kæreste sidder ved siden af og prøver virkelig virkelig ihærdigt IKKE at pisse i bukserne af grin da jeg ligger der og nulre babser mens en studerende står med hele armen oppe i mig og en JM der står og forklare den studerende hvad hun skal 
)
pludselig kan jeg mærke at jeg bliver varm og våd på nummi, den studerende siger så: jeg tror det lykkeds.. mens jeg skreg: JA DET GJORDE! BETH DU MIN BEDSTE VEN!!!
så vandet blev taget kl. 1900 - jeg fik klyx, blev sendt i bad og derefter i cafeteriet for at få lidt mad..
vi kommer tilbage på stuen ca 2030 hvor veerne tager til og er ret smertefulde nu.. kl 23. kommer der en JM og studerende og fører os til en stue på fødegangen hvor jeg får lagt vedrop da mine veer ikke kan finde ud af at gøre deres job ordentligt.. så kl 2350 bliver der lagt vedrop..
veerne tager mere og mere til, de bliver så ulidelige at jeg til sidst vil have epi. selvom jeg havde sagt jeg ville gøre det uden - men da der ingen pauser var mellem mine vedrop-veer og smerterne var ulidelige måtte jeg sku ty til medicinen alligvel, jeg fik lagt epi på et eller andet tidspunkt i løbet af natten.. men lortet virkede ikke heeeelt som hensigten, jovist den tog lige toppen af smerten men KUN i højre side, i venstre side var jeg stadig ved at dø, så her blev lattergasen min bedsteven, åh for søren hvor havde jeg ondt (men det kommet nok ikke bag på jer )
efter en meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeget lang nat for både min kæreste og jeg blev jeg kl. 0530 undersøgt og der var jeg 4 cm åben - så der var et godt stykke vej endnu, jeg var jo kun lige kommet i aktiv fødsel 
MEN SÅ TOG DET FART!!! (i forhold til hvor sløvt det gik før)
vi fik en ny JM ved vagtskiftet, der bare var fantastisk, hun var virkelig god til at guide mig igennem veerne og jeg følte for første gang at jeg havde styr på det, på trods af der stadig ikke var pause mellem veerne, jeg fik dog lige en periode med lidt panikangst og tænkte at jeg aldrig ville klare det!
omkring kl 0930 undersøger hun mig og siger: jeg har gode nyheder.. du er 8 cm åben så nu der ikke lang vej..
jeg kiggede på min kæreste der vendte hovedet væk og sagde(eller gispede under en ve): hørte du det kæreste?? nu kan vi snart se vores supermand!! han vendte hovedet mod mig og tårene væltede bare ud og sagde: ja skat, nu det snart mens han græd og græd af lettelse og glæde.. jeg var SÅ lettet, rørt og fyldt med kærlighed at jeg også bare brød sammen i ustyrlig gråd - efter 8år fik jeg endelig set ham græde, og han kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt!
de næste 45 minutter går med at jeg skal have ham godt ned i bækkenet, jeg står op - skriger lidt her og der.. (i min hændelsesjournal kan jeg se JM har skrevet kl 1015 at jeg presser spontant på ve).. jeg siger til JM at jeg virkelig virkelig gerne snart gerne vil have lov at presse, hun siger jeg skal sige til når jeg vil, hvortil jeg bare skriger: NUUUUUUUUUUUU og pressede.. jeg kommer på siden og ligger og presser et par gange og så på ryggen, JM siger jeg skal prøve at mærke, jeg tager mine hænder ned og kan mærke hans hovede er på vej ud, fik sgu næsten et mindre hjertestop (min kæreste siger at mit ansigts udtryk var priceless ) et par pres senere siger det; PLADSK, VRÆÆÆÆÆÆÆL og kl 1033 kom vores elskede lille supermand til verden
jeg kan hurtig fornemme på JM hun ikke er særlig tilfreds med min situation og drøfter med den hjælper der var med under pressefasen (som jeg sleeet ikke havde opdaget før) at jeg bløder ret voldsomt og hun har altså lidt svært ved at få moderkagen med ud, de skruer op for mit vedrop og maser her og der, men den vil ikke ud, inden for få minutter står der virkelig mange mennesker på stuen og aser og maser og drøfter om jeg skal til operation.. jeg fanger slet ikke alvoren i det og ligger bare og kysser min baby og andreas mens alle panikker omkring mig.. pludselig tager de min baby, giver ham til andreas og køre mig væk i al hast.. inden jeg for set mig om ligger jeg på operationsbordet og skal i narkose og have opereret moderkagen ud..
efter noget tid kommer jeg på opvågning og andreas og supermanden kommer ned til mig, andreas er MEGET mærket af hele situationen, han fik kastet en baby i armene midt i et kæmpe kaos af mange mange mennesker på fødestuen, de stak af med hans kæreste og han sad alene tilbage på stuen - han sagde han bare havde siddet og tudbrølet i de tre timer jeg var væk fra dem 
jeg mistede tæt på 3 liter blod og de måtte skære moderkagen ud i små bidder..
jeg har modtaget blod og ligget med 2 drop i hver hånd og fået 40 forskellige slags mediciner - men NU er jeg (nogenlunde) fit for figth igen 
jeg er ret imporneret hvis du kom igennem det hele!! 
supermanden var 3418 g og 53 cm - dvs det var Månsson der kom tættest på, og faktisk næsten lige på kornet
hvis du klarede den hele vejen igennem min roman her, har du da også næsten fortjent det jeg ved mange har ventet på! :
vores supermand hedder Isaak
