Som overskriften antyder er Freja tæt på at komme til at leve af MME indtil hun kan spise ordentligt!!
Hun har allerede siden hun var 3½ måned været interesseret i skeer og den mad vi spiser, og da hun fyldte 4 mdr sad hun og gabte hver gang hun så en ske/gaffel, så ca. en lille uge efter hun blev 4 måneder startede vi med grød.. først tynd startgrød, og så mere fast grød med forskelligt frugtmos og hun elsker det.. hun kan slet ikke få nok...
Hun har nu fået grød i en måned og jeg er ved at blive sindssyg!
Hvis hun sidder på skødet af mig med den ene arm under min, og jeg holder den anden hånd, sidder hun og mosler rundt og bliver ved med at tørre hele hovedet i mit tøj.
Hvis hun sidder i sin bumbostol og jeg holder hendes hænder for at holde dem ude af munden, knækker hun sammen på midten for at få munden ned til hænderne indtil hun har 2 hænder, 1 stofble og ½ hagesmæk i munden.
Hvis hun sidder i skråstolen rækker hun tunge hver gang hun har fået mad i munden, så det hele kommer ud igen - derefter puster hun luft ud så der står en sky af mad omkring hende.
Hvis hun sidder i trip-trap stolen, er det en variant af bumboen.
Hun rækker iøvrigt næsten konsekvent tunge nu.. ikke kun når hun spiser, men hele det her cirkus betyder at jeg super irriteret på hende efter hvert måltid, fordi hun og jeg og bordet og møblerne og gulvet og 3-4 stofbleer er smurt ind i grød/mos.. HVER ENESTE GANG!!! Og det tager nu 20 minutter at give hende en portion grød, fordi hun rækker tunge hele tiden, så maden kommer ud igen. Det gjorde hun ikke i starten...
Jeg er træt af at være irriteret på hende hver gang hun skal have grød, for det er jo ikke hendes skyld, men frokost hver dag ender med et "Så er det altså slut - hvis du ikke kan samarbejde bare lidt får du simpelt hen ikke mere!!" hvorefter hun bliver vasket af og lagt i kravlegården, så jeg kan gå i gang med at skrubbe køkken og skifte tøj...
Hun synes iøvrigt at madtid er vældigt sjovt - pånær når hun gnider grød i øret på sig selv (!)
Nogen der har nogle forslag??
Anmeld