MA og mand i udlandet

Har brug for jeres input. Jeg skal i den kommende uge have lavet en Ufrivillig abort pga MA. Manden er bosiddende i udlandet - 8 timers flyvning væk. Min mand og jeg blev enige om at vi ville starte projekt baby selvom vi pt. Kun ser hinanden hver 3 måned og i første hug blev jeg gravid. Ikke forventet! Dog følte jeg noget var galt og kom til scanning i uge 9. ingen hjertelyd og efterfølgende 2 scanninger og blodprøve viste at fostersækken var næsten 11 uger men at fosteret var gået til i  uge 6. Alle undersøgelser og scanninger har jeg klaret alene. Nu er sagen den at jeg er meget nervøs over denne operation og narkose og har svært ved at han ikke vil være der. Vi har penge til at han kan rejse hjem og havde måske forventet det af ham men han vil ikke engang høre om han kan få fri i 3-4 dage så vi kan få klaret dette sammen. Hvad synes i? Bør man ikke være fælles om det her? Kan det skade vores forhold at han på ingen måde med til at opleve denne korte graviditet og nu ufrivillig abort? 

Har brug for jeres input. Jeg skal i den kommende uge have lavet en Ufrivillig abort pga MA. Manden er bosiddende i udlandet - 8 timers flyvning væk. Min mand og jeg blev enige om at vi ville starte projekt baby selvom vi pt. Kun ser hinanden hver 3 måned og i første hug blev jeg gravid. Ikke forventet! Dog følte jeg noget var galt og kom til scanning i uge 9. ingen hjertelyd og efterfølgende 2 scanninger og blodprøve viste at fostersækken var næsten 11 uger men at fosteret var gået til i  uge 6. Alle undersøgelser og scanninger har jeg klaret alene. Nu er sagen den at jeg er meget nervøs over denne operation og narkose og har svært ved at han ikke vil være der. Vi har penge til at han kan rejse hjem og havde måske forventet det af ham men han vil ikke engang høre om han kan få fri i 3-4 dage så vi kan få klaret dette sammen. Hvad synes i? Bør man ikke være fælles om det her? Kan det skade vores forhold at han på ingen måde med til at opleve denne korte graviditet og nu ufrivillig abort? 

For det første må jeg sige at jeg er ked af det på dine vegne. Det kan ikke være sjovt at være dig lige nu. Og jeg håber at det lykkes for jer snart igen.

Jeg synes at det er ret voldsomt at han skal rejse en 8 timer lang tur med jetlag tur/retur på 3-4 dage p.g.a. at du skal i narkose. Har du ikke noget familie, en søskende eller en forælder der kan være der for dig i stedet? Eller en god veninde? Det er jo en risiko når man går i gang med PB at den slags ting kan ske, selvom det selvfølgelig ikke er noget man ligefrem forventer. Men det er faktisk 20% af alle graviditeter der ender i en ufrivillig abort.

Om det kan skade jeres forhold er umuligt at svare på for udenforstående synes jeg. Det kommer jo helt an på jer to som personer.

 

Anonym skriver:

Har brug for jeres input. Jeg skal i den kommende uge have lavet en Ufrivillig abort pga MA. Manden er bosiddende i udlandet - 8 timers flyvning væk. Min mand og jeg blev enige om at vi ville starte projekt baby selvom vi pt. Kun ser hinanden hver 3 måned og i første hug blev jeg gravid. Ikke forventet! Dog følte jeg noget var galt og kom til scanning i uge 9. ingen hjertelyd og efterfølgende 2 scanninger og blodprøve viste at fostersækken var næsten 11 uger men at fosteret var gået til i  uge 6. Alle undersøgelser og scanninger har jeg klaret alene. Nu er sagen den at jeg er meget nervøs over denne operation og narkose og har svært ved at han ikke vil være der. Vi har penge til at han kan rejse hjem og havde måske forventet det af ham men han vil ikke engang høre om han kan få fri i 3-4 dage så vi kan få klaret dette sammen. Hvad synes i? Bør man ikke være fælles om det her? Kan det skade vores forhold at han på ingen måde med til at opleve denne korte graviditet og nu ufrivillig abort? 

Kram...
Det er kun jer, der kan træffe beslutningen, om han skal hjem, men generelt kan siges, at mænd ser tingene mere praktisk og ikke så følelsesladet som kvinder, og han har jo heller ikke oplevet det på egen krop, så for ham er det måske bare et lille bump på vejen og en lille ting, at du skal have lavet en udskrabning, det er det ikke for kvinden, men sandsynligt svært at se det fra modpartens side.
Jeg har aldrig prøvet det, du skal igennem, men kender én, der har prøvet det, og det er et mindre, hurtigt overstået indgreb, men følelserne kan godt være store, så det er nok dem, du skal fokusere på og overveje, om du kan håndtere dem uden din mand ved din side.
Held og lykke.