Graviditetsdilemma

Jeg har fundet ud af, at jeg er en måned henne i en graviditet og det er jo ikke langt jeg er henne, men alligevel er jeg fyldt med blandede følelser.

For det første er jeg i tvivl om, at jeg skal få foretaget en abort eller ej. Jeg vil gerne have barnet men der hvor jeg er i mit liv lige nu, er det måske ikke det mest hensigtsmæssige. Jeg er igang med min uddannelse - påbegynder min kandidat til september - det er netop denne klods, som skal afgøre udfaldet. Jeg er ikke sammen med "faren", så jeg vil blive alenemor. I mit hoved er jeg 100% klar og ansvarlig hvad det angår.

Netop faren er det andet problem. Jeg ved ikke, om jeg skal fortælle ham det - selvfølgelig hvis jeg vælger at beholde barnet. Men hvis jeg nu kommer frem til, at jeg skal have en abort, skal han så stadig have det af vide? Jeg har været sammen med ham nogle gange seksuelt og det er en jeg snakker rigtig godt med og vi ses ofte - på vennebasis. Jeg stoppede det fordi jeg begyndte at få følelser for ham og han var ikke besluttet på noget fast.

De to ting kører meget i mit hoved - og jeg ved ikke om der overhovedet er grund til at tænke så meget over det, når jeg kun er en måned henne.

Hvad er jeres holdning?

Soffie89 skriver:

Jeg har fundet ud af, at jeg er en måned henne i en graviditet og det er jo ikke langt jeg er henne, men alligevel er jeg fyldt med blandede følelser.

For det første er jeg i tvivl om, at jeg skal få foretaget en abort eller ej. Jeg vil gerne have barnet men der hvor jeg er i mit liv lige nu, er det måske ikke det mest hensigtsmæssige. Jeg er igang med min uddannelse - påbegynder min kandidat til september - det er netop denne klods, som skal afgøre udfaldet. Jeg er ikke sammen med "faren", så jeg vil blive alenemor. I mit hoved er jeg 100% klar og ansvarlig hvad det angår.

Netop faren er det andet problem. Jeg ved ikke, om jeg skal fortælle ham det - selvfølgelig hvis jeg vælger at beholde barnet. Men hvis jeg nu kommer frem til, at jeg skal have en abort, skal han så stadig have det af vide? Jeg har været sammen med ham nogle gange seksuelt og det er en jeg snakker rigtig godt med og vi ses ofte - på vennebasis. Jeg stoppede det fordi jeg begyndte at få følelser for ham og han var ikke besluttet på noget fast.

De to ting kører meget i mit hoved - og jeg ved ikke om der overhovedet er grund til at tænke så meget over det, når jeg kun er en måned henne.

Hvad er jeres holdning?

Først og fremmest - tillykke med graviditeten. Ønsket eller ej, så er det altid stort 

Mht. det dilemma du nu befinder dig i, så tror jeg ikke at andre end du selv kan vurdere hvad der er bedst. 
Jeg ville måske råde dig til at prøve at tænke den omvendt - hvis ikke du stod med to streger lige nu, kunne du så finde på at planlægge et barn under omstændighederne? 
Hvis du ikke beslutter dig for at beholde barnet, så synes jeg ikke at du skal fortælle faderen om det. Det kunne meget vel ødelægge en masse... Og så for en fremtid, så sørg for at beskytte dig ekstra godt, til du er helt afklaret med at skulle stifte familie 

Hvis du nu beslutter dig for at beholde barnet så tag det roligt, de er forholdsvis large på uddannelser, og dit barn vil helt klart gøre det det alt sammen værd...

Pøj pøj med det

Soffie89 skriver:

Jeg har fundet ud af, at jeg er en måned henne i en graviditet og det er jo ikke langt jeg er henne, men alligevel er jeg fyldt med blandede følelser.

For det første er jeg i tvivl om, at jeg skal få foretaget en abort eller ej. Jeg vil gerne have barnet men der hvor jeg er i mit liv lige nu, er det måske ikke det mest hensigtsmæssige. Jeg er igang med min uddannelse - påbegynder min kandidat til september - det er netop denne klods, som skal afgøre udfaldet. Jeg er ikke sammen med "faren", så jeg vil blive alenemor. I mit hoved er jeg 100% klar og ansvarlig hvad det angår.

Netop faren er det andet problem. Jeg ved ikke, om jeg skal fortælle ham det - selvfølgelig hvis jeg vælger at beholde barnet. Men hvis jeg nu kommer frem til, at jeg skal have en abort, skal han så stadig have det af vide? Jeg har været sammen med ham nogle gange seksuelt og det er en jeg snakker rigtig godt med og vi ses ofte - på vennebasis. Jeg stoppede det fordi jeg begyndte at få følelser for ham og han var ikke besluttet på noget fast.

De to ting kører meget i mit hoved - og jeg ved ikke om der overhovedet er grund til at tænke så meget over det, når jeg kun er en måned henne.

Hvad er jeres holdning?

Uha det er altid svært at råde andre i en svær situation. Men først vil jeg sige at jeg selv har et barn som jeg fik på min bachelor og er igang med nr 2 under kandidaten. Jeg er Super glad for at have fået barn/børn under min uddannelse, da det bare giver meget mere frihed. Der er selvfølgelig eksamens perioder men jeg synes de 3 måneders sommer ferie opvejer dette.

Men det hele kommer jo an på om du føler dig klar til at være alene mor, da jeg tror det er en langt større byrde end at være studerende. At være studerende mor handler i bund og grund bare om planlægning.

Det er også svært at sige hvordan "faren" ville tage det. Måske kunne du prøve at udspørge ham lidt uden at sige det, for at se hans reaktion. For mig ville hans reaktion være vigtig, da han jo kommer til at have en betydning resten af livet. Han vil jo være i dit liv resten af livet, så måske du skulle overveje om det er noget du kunne tænke dig?

Håber det bedste for dig