Hvorfor pludselig urolig??

Det irritere mig!!!

Nu har jeg gået siden jeg mærkede liv første gang og nydt min graviditet og slet ikke haft tanken om at noget er galt -mener har aldrig været urolig for om baby lever derinde, idet denne baby altid har givet en bump eller spark fra sig, når jeg tænkte om jeg egentlig havde mærket den..

Men siden fredag (terminsdato) har jeg bare skullet mærke den, men hvorfor urolig nu?? Netop nu,hvor jeg også tænker/føler at jeg slet ikke er klar til at skulle af med min mave og mærke sparkene...

Er det mon fordi at jdm ikke vil se mig før til overtidsvurdering (da jeg var afsted to gange yderligere til jdm i overtid med Mathilde) Er det fordi at jeg har læst grumme historier som f.eks. at en kvinde blev sat igang 40+4, da hun ikke
mærkede meget liv og derfor blev scannet og fik at vide at moderkagen var ved at stå af og derfor tænker er det mon det der sker?? Er det fordi at Mathilde tilsidst lå i for lidt fostervand?? HVORFOR??????? Ja, ved godt at I ikke kan svare på det, men hvor det altså irritere mig at jeg skal have disse tanker NU, nu hvor jeg virkelig kan begynde at tælle ned og nu hvor jeg virkelig skal nyde den sidste tid..

Ville ikke så meget med indlægget, havde bare brug for at få mine tanker ud..

Jeg tror nu det er fuldkommen normalt. Saadan er vi bare indrettet. Det mindst normale er nok at du slet ikke har haft saadanne tanker foer nu.

Det er nok lidt bagsiden ved at foelge meget med i en side som denne. Man hoerer mange af de daarlige historier og tror det er mere normalt end det maaske i virkeligheden er.

Jeg havde ogsaa for lidt fostervand til Laura til sidst, saa jeg kan sagtens saette mig ind i at du gerne lige vil checkes for at den nye bebs har det som han/hun skal. Kan du ikke ringe og snakke med din jordmoder (eller hvem det nu er I snakker med i DK) og forklarer hende situationen?

Knus

Jo det kunne jeg sagtens eller ringe til fg, men synes jo også samtidig er at jeg er lidt hys, for jdm sagde jo i sidste uge at jeg ikke skulle komme til yderligere tjek, da alt var fint.. Hvilket også er godt nok og jeg tror da på hende.. Hun sagde at hun kunne mærke rigeligt med fostervand..

Jeg synes jo bare efter at have læst lidt af hvert her og der at man burde blive tilbudt en scanning mere i uge 38-40 -netop for at se om der er vand nok, for at se om moderkagen arbejder korrekt, for at tjekke babyens størrelse ikke mindst..
MIn jdm sagde til mig at ved mig ville de ikke være nerøvs mht. barnets vægt, da jeg kan føde store børn, men hart læst herinde at de kan skyde op til 1 kg forkert og hvordan kan man være sikker på at en førstegangsfødende kan føde et barn på 4800 g?? 

Men du har nok ret i at mine tanker er meget normale... Med Mathilde var jeg også tit nervøs for at noget var galt, men den fornemmelse har bare ikke været tilstede denne gang -heldigvis

Hej Anja

Jeg tror, ligesom Trine, at det er helt normalt at have det sådan som du har det. Jeg havde det også præcist sådan de sidste dage inden jeg fødte Marie. Mærkede mindre liv, var anspændt og sådan lidt rundt på gulvet af bekymring og der kørte en masse tanker rundt i hovedet på mig. Det gjorde det heller ikke bedre at jeg så læste om en grim historie, og det er netop ulempen ved diverse babysites... Men altså, jeg tror det er ganske normalt at være lidt urolig. Når det så er sagt, så synes jeg du skal ringe til FG og blive tjekket, hvis det fylder for meget i dig. Eller måske din egen læge vil lave et lille "ro-i-sindet-tjek"? Synes slet ikke det er at være hys eller noget i den stil, det er altså også det som FG er der for. Du skulle jo også helst kunne nyde de sidste dage inden I får guldklumpen at se

Lykke