Det der skrukhed

Hej søde september kvinder

Nu hvor jeg er blevet single "for good", så er det noget af det værste i verden... Det føles som om min krop og mit hjerte skriger efter et lille barn mere, jeg har længe haft lyst, men vil ikke sætte børn i verden, hvor jeg ved, at mor og far ikke er sammen når den/de kommer og derfor være skilsmisse barn fra start, så dette indlæg er ren og skær for at komme ud med mine kære føleser

Ikke nok med, at jeg ønsker et barn mere (og sagtens vil kunne tage vare for det, bare så det er på plads), så gør Anastasia det ikke nemmere, hun er hvad jeg kalder storesøster klar. Hun fik en kusine d 3. Marts og hun elsker hende allerede, hun vil rigtig gerne ligge hende i dukkevognen og gå ture med hende og når hun for nej, så henter hun bare en dukke, hun har holdt hende en gang og det gik super godt. Vigtigst er det dog, at hun slet ikke er jaloux når jeg holder hende, Anastasia vil bare gerne lige nusse hende lidt i ny og næ, det er kun når Anastasia falder at hun kræver mig, hvilket jo er helt fair. Ja der er masser af små ting som bare gør, at jeg føler hun er klar og når jeg selv er klar, ja så mangler der bare en far, ih altså, nogle gange tænker jeg også, at samarbejdet mellem mig og Anastasias far bare er så godt og han er virkelig en super far, så tanken har strejfet mig, at vi bare skulle få en mere sammen, desperate tider, hehe. Men har brug for at stå helt på egne ben og finde min nye plads i livet, måske der er en derude som venter på mig og Anastasia og vi for en masse lækre børn sammen, det er heldigt jeg kun er 22, det betyder masser af tidntil at finde ham

Er jeg den eneste med det kære problem - skrukhed? Hvad har i andre i tankerne, jer der ikke allerede er gravide (og nej, er da slet ikke jaloux på jer gravide)? Ja, hvordan går det med jer andre og det at være skruk?

Kæmpe kram herfra.

Til sidst, et billede af Anastasia og hendes kusine, den ene 18 måneder, den anden 18 dage og de var så tæt på lige store ved fødselen som de kunne være - 3160 g og 51 cm/3060 og 51 cm, vildt en forskel.

Kofoed. skriver:

Hej søde september kvinder

Nu hvor jeg er blevet single "for good", så er det noget af det værste i verden... Det føles som om min krop og mit hjerte skriger efter et lille barn mere, jeg har længe haft lyst, men vil ikke sætte børn i verden, hvor jeg ved, at mor og far ikke er sammen når den/de kommer og derfor være skilsmisse barn fra start, så dette indlæg er ren og skær for at komme ud med mine kære føleser

Ikke nok med, at jeg ønsker et barn mere (og sagtens vil kunne tage vare for det, bare så det er på plads), så gør Anastasia det ikke nemmere, hun er hvad jeg kalder storesøster klar. Hun fik en kusine d 3. Marts og hun elsker hende allerede, hun vil rigtig gerne ligge hende i dukkevognen og gå ture med hende og når hun for nej, så henter hun bare en dukke, hun har holdt hende en gang og det gik super godt. Vigtigst er det dog, at hun slet ikke er jaloux når jeg holder hende, Anastasia vil bare gerne lige nusse hende lidt i ny og næ, det er kun når Anastasia falder at hun kræver mig, hvilket jo er helt fair. Ja der er masser af små ting som bare gør, at jeg føler hun er klar og når jeg selv er klar, ja så mangler der bare en far, ih altså, nogle gange tænker jeg også, at samarbejdet mellem mig og Anastasias far bare er så godt og han er virkelig en super far, så tanken har strejfet mig, at vi bare skulle få en mere sammen, desperate tider, hehe. Men har brug for at stå helt på egne ben og finde min nye plads i livet, måske der er en derude som venter på mig og Anastasia og vi for en masse lækre børn sammen, det er heldigt jeg kun er 22, det betyder masser af tidntil at finde ham

Er jeg den eneste med det kære problem - skrukhed? Hvad har i andre i tankerne, jer der ikke allerede er gravide (og nej, er da slet ikke jaloux på jer gravide)? Ja, hvordan går det med jer andre og det at være skruk?

Kæmpe kram herfra.

Til sidst, et billede af Anastasia og hendes kusine, den ene 18 måneder, den anden 18 dage og de var så tæt på lige store ved fødselen som de kunne være - 3160 g og 51 cm/3060 og 51 cm, vildt en forskel.

Hey. læste lige dit indlæg og ville ikke smutte uden at svare.

jeg er dog slet ikke skruk  overhovedet!

Jeg kan slet ikke forestille mig at Penny skulle til at være storesøster. Nej, nej.. Det er hun i mine øjne slet ike stor nok til. min lille baby. 

hun er nu også utrolig kærlig over for små børn, hun aer alle de "små"  når de er samlet alle Dp'erne. (Små behøver ikke være yngre, haha hun er jo en høj pige så jævnaldrende og ældre børn kan hun også finde på at nusse om, bare de er mindre fysisk end hende). men kunne slet heller ikke forestille mig at skulle have fokus på et barn mere, vi har det bare så dejligt som det er nu.^^

så selv om jeg huske har det som dig, håber jeg det er ok jeg svarede.

Mom In The Making skriver:

Hey. læste lige dit indlæg og ville ikke smutte uden at svare.

jeg er dog slet ikke skruk  overhovedet!

Jeg kan slet ikke forestille mig at Penny skulle til at være storesøster. Nej, nej.. Det er hun i mine øjne slet ike stor nok til. min lille baby. 

hun er nu også utrolig kærlig over for små børn, hun aer alle de "små"  når de er samlet alle Dp'erne. (Små behøver ikke være yngre, haha hun er jo en høj pige så jævnaldrende og ældre børn kan hun også finde på at nusse om, bare de er mindre fysisk end hende). men kunne slet heller ikke forestille mig at skulle have fokus på et barn mere, vi har det bare så dejligt som det er nu.^^

så selv om jeg huske har det som dig, håber jeg det er ok jeg svarede.

Det er helt i orden, altid rart at høre fra nogen med modsatte meninger/holdninger og du svare jo på mine spørgsmål, dog med et hurtigt svar, du kender ikke til det skurkheds halløj

Har du altid tænkt, at du ville have mange eller få børn? Tror bestemt det også har en indflydelse, jeg selv vil gerne have mange børn, synes det er super svært at sætte et limit, tror kun tiden vil ændre det...

lille kan man ikke kalde den kære Penny, men det gør hende ikke mindre lækker

Kofoed. skriver:

Det er helt i orden, altid rart at høre fra nogen med modsatte meninger/holdninger og du svare jo på mine spørgsmål, dog med et hurtigt svar, du kender ikke til det skurkheds halløj

Har du altid tænkt, at du ville have mange eller få børn? Tror bestemt det også har en indflydelse, jeg selv vil gerne have mange børn, synes det er super svært at sætte et limit, tror kun tiden vil ændre det...

lille kan man ikke kalde den kære Penny, men det gør hende ikke mindre lækker

Altså før i tiden plejede jeg altid at sige at jeg ville have 4 børn, med mindre det var alt for forfærdeligt at føde, så ville jeg kun have ét.

tror ideen om 4 børn (som i mine øjne er mange) kommer af at jeg har boet på institutioner en stor del af mit liv og det var vi jo altid mange om bordet til aften, så det trives jeg godt med.

men jeg tror nu at vi "kun" skal have to børn, synes det der føde halløj er ret skræmmende, så tror kun jeg kan overtales til at gøre det én gang mere. men jeg kan sagtens forestille mig at vente en del år med nr. 2.. skinne sagtens vente en 4-6 år endnu. (Sådan har jeg det i hvert fald lige nu, kan jo godt være jeg vågnet op en morgen om 6 mdr og tænker NU skal det være) haha det ved man jo aldrig. 

Næh, men jeg har jo kun hende, og i forhold til os andre herhemme, så er hun jo ret så lille.