Celina kom til verden d. 22 maj 2009

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

950 visninger
4 svar
0 synes godt om
24. juni 2009

JustAnotherName

Torsdag den 21 maj (uge 40+2) startede dagen med at slimproppen gik, hvilket jeg opdagede på mit meget tidlige toiletbesøg.
Ved det efterfølgende toiletbesøg var der tegnblødning, og så fik jeg en murende fornemmelse i maven ligesom mens-smerter.
Dog var der ingen ømhed i lænden eller andet, der ligesom kunne indikere at der VAR optræk til noget.
Jeg havde en del plukkeveer i løbet af dagen, og fornemmelse af, at der var noget under opsejling blev større og større.


Om eftermiddagen valgte Kenneth og jeg at tage en lille lur ....i tilfælde af, at vi skulle gå hen og blive forældre igen i løbet af natten.
Bianca var taget med mormor hjem, så vi havde lidt ro for os selv.
Da vi vågnede fra middagsluren (som kun blev til en god halv time, inden telefonen kimede) synes jeg pludselig at alle de små tegn var gået lidt i sig selv igen, og jeg blev pludselig meget usikker på, at der overhovedet ville komme til at ske noget som helst foreløbigt alligevel.
Men det var bare "stilhed før stormen"....

Kl. 21 startede vi med at tage tid på veerne, som næsten øjeblikkeligt havde en varrighed på cirka 40 sekunder, hvor der var 6-7 minutter imellem.
1½ time efter ringede jeg til fødegangen og gjorde klar til afgang, da der da allerede dér kun var 3-4 minutter imellem veerne.

Vi blev modtaget på sygehuset ved 23-tiden, og jeg var på dét tidspunkt 3 cm åben.
De gav mig en stue, og her prustede jeg så rundt indtil de havde vagtskifte ved midnat.
Faktisk følte jeg mig virkelig ovenpå, og havde det rigtig godt mellem veerne - og snakkede løs - men måtte så lige havde mine minutter med stilhed, når jeg fik en ve.

Lidt over midnat kom den nye jordemoder der var mødt ind, som jeg skulle føde med, og præsenterede sig - Hun hed Heidi.
Vi snakkede lidt om eventuelle muligheder for smertelindring, og hun ville gå ud og lave en varmepude til mig, da jeg synes det var begyndt at bide lidt mere, når jeg fik en ve, og jeg havde temmelig ondt i lænden.
Jordemoderen mente ikke der burde være nogen grund til at tjekke mig for hvor udvidet jeg var endnu, før en halv time til tre kvater senere, da det jo ikke var ret længe siden, at jeg sidst var blevet undersøgt.
Men 5 minutter efter, mens hun endnu var ude og varme en pude, trak vi i snoren, og bad hende om at se efter alligevel, da jeg følte lidt ligesom sidst, da jeg skulle have Bianca, at veerne tog til i styrke og jeg fik lidt trang til at presse.
Så tjekkede hun, og jeg var rigtigt nok også allerede 8 cm. åben. Så hun bad mig rykke over på fødelejet.

Her kom jeg over, og fik pressetrang da klokken var 00:35
Og klokken 00:43 var "lillesøster" ude ....så det gik stærkt!
4 minutter efter fødte jeg moderkagen, og jeg skulle slet ikke syes Wink

 

Kenneth tog imod "lillesøster", ligesom han tog imod Bianca, og lagde hende op til mig, og klippede navlestrengen.

Det er bare så stærk en oplevelse, sådan en fødsel, og dét at blive forældre .....også selvom det er anden gang!!

Hun blev målt og vejet :
52 cm og 3740 gram - så lidt større end Bianca, som var 50 cm og 3580 gram.

 

"Lillesøster" gav sig straks til at sutte ved begge bryster, og umiddelbart ser det ud til at amningen kan komme til at køre på skinner.
Så jeg er bare så lettet og glad.

Vi tog hjem klokken 03:45 ....men fik dog kun yderst begrænset søvn dén nat.
Og hele dagen efter havde vi familie på besøg. Så vi var bombe-trætte de første dage.

       

Bianca tog bare SÅ FLOT imod sin lillesøster. Det har været helt rørende at se.

Hun vil gerne ae, mysse og give hende sutten.



Jeg er bare så tæske stolt og hamrende lykkelig! Smile

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

24. juni 2009

LotteGabriella

Først lige et kæmpe stort tillykke med "lillesøster" til jer alle 3

sikke nogle dejlige billeder og storesøster har jo nærmest julelys i øjnene - det er bare dejligt at se

I er en dejlig lille familie

Anmeld

24. juni 2009

Cris

Det gik stærk!!! Tillykke med det og du har to meget smukke piger!!!!

Anmeld

14. januar 2010

JustAnotherName

LotteGabriella skriver:

Først lige et kæmpe stort tillykke med "lillesøster" til jer alle 3

sikke nogle dejlige billeder og storesøster har jo nærmest julelys i øjnene - det er bare dejligt at se

I er en dejlig lille familie



1000 tak for de søde ord 

Anmeld

14. januar 2010

JustAnotherName

Cris skriver:

Det gik stærk!!! Tillykke med det og du har to meget smukke piger!!!!



Ja, det gik virkelig tjep....
HVIS vi skal have flere, så må det hlst heller ikke gå hurtigere ....men det kan det jo nærmest heller ikke, hehe.

Tak for de søde ord.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.