Eksperthjælp: "De der gå-stole"

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.140 visninger
0 svar
0 synes godt om
22. marts 2013

Kari Skovmand

""De der gå-stole""

Hejsa.
Har lige et spørgsmål ang de der gå-stole.
Jeg har en datter på knap 8 mdr, som rigtig gerne vil op at gå, når vi holder/støtter hende.
Så er spørgsmålet, om det vil være en ide med en gå-stol?
Jeg har ellers altid sagt, at sådan en sku mit barn ikke ha.
Men nu har jeg fået at vide, at der ik kan ske noget, når hun er begyndt at gå.
Kan du hjælpe?
Mvh. Dorthe



Karis svar

Kære Dorthe

Hvor er jeg glad for du skriver, før du investerer i gå-stolen.
Hold du bare fast i, at sådan én skal dit barn ikke have!

At din datter gerne vil gå/stå når hun holdes er IKKE det samme, som at din datter er begyndt at gå! Børn skal gå, når de kan selv. Ikke før. Når de rejser sig og går selv, er deres ryg færdigudviklet til det. Ikke før.

Det samme gælder i øvrigt mht at sidde. Børn må sidde, når de selv sætter sig op, ikke når de passivt placeres i den siddende stilling. Men ja, det er rigtigt at børn desværre finder stor glæde ved at sidde, stå osv længe før de er klar til det, og det frister de ikke så standhaftige forældre. "Jamen, han kan jo så godt lide det!" Ja, men kroppen er ikke klar, det er for stor belastning på rygsøjlen, der gerne skulle holde hele livet.

Hvis din datter allerede triller, kryber og sidder selv, er det næste hun skal formodentlig at kravle. Det får hun ikke trænet nok, hvis hun placeres i en gå-stol. Så hun hører endnu hjemme i "det vandrette plan" så hun kan komme igennem sine naturlige udviklingstrin i den rigtige rækkefølge!

Held og lykke med det hele
bedste hilsner
Kari


Kari tilbyder grundig undersøgelse, kiropraktisk behandling og vejledning af ovennævnte problemer. Hun har klinik i Kolding, men har et godt kendskab til andre børnekiropraktorer rundt om i landet, og kan derfor henvise til en kiropraktor tæt på dig.

Se Karis hjemmeside: FlicFlac.dk

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.