Eksperthjælp: Har naturen bare taget sig god tid?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.839 visninger
3 svar
0 synes godt om
20. marts 2013

Tina Sandager

"Har naturen bare taget sig god tid?"

Hej, hvor lang tid tager det for et befrugtet æg at vandre og sætte sig fast? Eller hvor lang tid kan det MAX være om det?
Vi havde samleje d. 18 februar, og testede positiv d.2 marts.. Men scanning fra d. 15 marts viste kun en fostersæk. Håbet er nu at det er en yngre graviditet. Jeg har fortalt lægen t dtoen for samlejet og det lille håb om en yngre graviditet ikke rigtig matcher... Men hvor lang tid kan det max tage fr samlejet til det befrugtede æg sætter sig fast? Et spinkelt håb om at naturen bare tog sig good tid..



Tinas svar

Kære Lui,

Det er et rigtigt svært spørgsmål at svare på - forstået på den måde at der kan være mange usikkerheds momenter forbundet med en meget tidlig gravidtet.

Det lyder som om du har haft ægløsning meget tæt på jeres samleje og du tester også positivt ca 13 dage efter - så tænker jeg at du har en regelmæssig cyklus og at ægget har været den "normale tid" om at vandre ned gennem æggelederne og sætte sig fast. Jeg kan ikke svare dig på om du evt har løsnet et æg mere, som så er "tidligere" på den - umiddelbart tror jeg det ikke.

Det befrugtede æg bruger ca en lille uge på at vandre ned gennem æggelederne og sætte sig fast i slimhinden. Dvs at det befrugtede æg har siddet i din livmoder en uge, da du tester positivt.

Du er blevet skannet meget meget tidligt - det har du sikkert en god grund til.

Normalt skanner man først i 8. graviditetsuge for at sikre sig at der er hjerteblink.

Nogle gange kan meget tidlige skanninger være misvisende - dvs at der godt kan være tale om en normal graviditet, men at det er svært at se det man kalder et "fosterekko".

I dit tilfælde kan der måske være tale om at fosteret af en eller anden grund aldrig har udviklet sig og der nu kun er en tom fostersæk tilbage,.....men jeg vil tro at du evt skal have taget nogle blodprøver for at checke dit HCG niveau - altså om det er normalt stigende og at du skal skannes igen for at følge udviklingen.

Jeg ved godt at det er en sej tid, men det er kun tiden der vil vise hvordan graviditeten vil udvikle sig.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

De kærligste hilsner,

Tina.

Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.

Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

20. marts 2013

Mamadio

Hej Tina
Tak for dit svar, mit hoved er fyldt med et kaos af udregninger og datoer og frygt og glæde og tusind tanker. Jeg er scannet tre gange indtil videre fordi jeg blødte lidt d 27 og 28 marts.. Blodprøverne viser at hcg niveauet er lidt lavt i forhold til sidste mens første dag. Men jeg tror min ægløsning ligger 18-19 dage efter mens start... Håber bare at det er en meget tidlig positv test, og en længere cyklus der misleder lægerne.. Kan jeg godt teste positiv 3-4 dage efter ægget har sat sig fast? Stregen var næsten usynlig...

Anmeld

21. marts 2013

tinasandager.dk

Hej mamadio,

Umiddelbart tror jeg ikke at testen kan vise positivt allerede 3-4 dage efter befrugtning. Det er kun en blodprøve der kan måle så små værdier - vil jeg mene.

 

Som jeg skrev tidligere, så er det tiden der vil vise om det er en normal og sund graviditet der er undervejs, eller om dine blødninger og den lidt for lave HCG er et tegn på at graviditeten ikke udvikler sig som den skal.

Jeg krydser fingre for dig!!

 

De kærligste hilsner,

 

Tina Sandager.

 

Anmeld

23. marts 2013

Mamadio

Hej Tina

Jeg har været til scanning i fredags, der viste en lille reje,
Dog uden hjerteblink endnu.. det burde der være ifølge lægernes udregning.
Lægerne regner gestationsalderen udfra min sidste mens første dag, som normalt. og så skulle jeg være 6+6 i fredags og det er ikke godt uden hjerteblinket så...
Men mit spørgsmål lyder... hvis min ægløsning ligger senere kan jeg så godt være kortere tid henne så der stadig er håb for hjerteblink ved næste scanning?

MVH

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.