Hej hej søde mennesker.
I maj måned sidste år begyndte jeg at tabe mig en del, fordi jeg var meget overvægtig og synes det var på tide der skulle ske en ændring. Jeg startede med at veje 100,7 kg og det gik fint med at få smidt en masse af kiloene bare ved at lægge min kost om og cykle til og fra skole hver dag (i alt 12 km). Problemet er desværre nu, efter 18 kg, at jeg er gået totalt i stå med vægten. Jeg har ligget mellem 82,3 og 82,7 de sidste to måneder, og har bare ikke kunne komme længere ned. Jeg begyndte at gå i fitnesscenter og træne styrketræning og kredsløb, men det hjalp heller ikke - snarere tværtimod, da muskler jo vejer mere end fedt. Jeg snakkede i weekenden med en gut, som fortalte mig at jeg skulle vente med at begynde at træne styrketræning til jeg havde tabt mig det jeg ville.
Men ja... Nu ville jeg så høre om I har nogle gode råd til hvordan jeg kan få kickstartet det her vægttab. Mit egentlige mål var at komme ned og veje 80 kg, så det er jo ikke fordi der mangler så meget, men kan bare ikke få smidt de sidste to kg. Jeg har overvejet lidt om jeg skulle give nupokuren en chance et par uger, mest for bare lige at få sparket systemet i gang igen, men jeg ville være bange for at tage det hele på igen når jeg begynder at indtage fast føde igen.
Ellers, har I nogle gode råd?
Tak på forhånd
Anmeld