Hvad gør i ved gentagende ros?

Fra Marcus blev født har han været en meget nem dreng. Selvfølgelig kan han godt sig fra og blive sur, men der er langt imellem. Jeg tror at alle forældre syndes at deres barn er der det dejligeste på jordern (og heldigvis da) og det syndes vi da også Marcus er.

Nu er vi så heldige at andre og også syndes at vi har været heldige med ham, men nogle gange bliver det for meget. Vi har et par famillie medlemmer, der hver gang vi ser dem skal rose ham og sige at han er dejlig. Det er da også dejligt, men når de bliver ved syndes jeg det bliver pinligt, og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Jeg vil jo ikke lyde overlegen og sige at det ved jeg godt, men på den anden side vil jeg heller ikke lyde som om jeg ikke er enig. Jeg plejer at sige tak, men har efterhånden sagt det så mange gange at det bliver kedeligt. På den anden side vil jeg også gerne have at de ikke bliver ved. Jeg har bestemt ikke noget imod at de siger han er dejlig, men jeg kan bare ikke li når de så fortsætter.

Så mit spørgsmål er: Hvad gør i ved gentagende ros? og er det mig der er tosset eller bliver i også pinlige berørt ved for meget ros?

Karo skriver:

Fra Marcus blev født har han været en meget nem dreng. Selvfølgelig kan han godt sig fra og blive sur, men der er langt imellem. Jeg tror at alle forældre syndes at deres barn er der det dejligeste på jordern (og heldigvis da) og det syndes vi da også Marcus er.

Nu er vi så heldige at andre og også syndes at vi har været heldige med ham, men nogle gange bliver det for meget. Vi har et par famillie medlemmer, der hver gang vi ser dem skal rose ham og sige at han er dejlig. Det er da også dejligt, men når de bliver ved syndes jeg det bliver pinligt, og jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere. Jeg vil jo ikke lyde overlegen og sige at det ved jeg godt, men på den anden side vil jeg heller ikke lyde som om jeg ikke er enig. Jeg plejer at sige tak, men har efterhånden sagt det så mange gange at det bliver kedeligt. På den anden side vil jeg også gerne have at de ikke bliver ved. Jeg har bestemt ikke noget imod at de siger han er dejlig, men jeg kan bare ikke li når de så fortsætter.

Så mit spørgsmål er: Hvad gør i ved gentagende ros? og er det mig der er tosset eller bliver i også pinlige berørt ved for meget ros?

Kender det godt, Emil er simpelhen også så nem og ja kan bare være for meget af det gode. Nogengange kan jeg finde på at nævne en enkelt nat han måske ik har socvet ordentlig bare for at vise at det ik er perfekt.
Emil bliver os altid rost også når folk møder ham første gang, han er så dygtig osv og jeg er bare nået til det punkt hvor det ryger ind af det ene øre og ud af det andet og så smiler jeg bare og nikker hehe
Men er det familie el rigtig nære venner så snakker jeg mere om det og gør det til en samtale om hvordan han er hele tiden og ik kun i bestemte situationer, hvis du forstår hva jeg mener for så får man snakket og så er det ik kun den anden der siger søde og rare ting, så kommer man også ind på at man altså godt kan have en dag en gang imellem som ik er så nem.

Er jeg så den eneste der nogengange føler folk tror man lyver fordi det hele er så nemt?

uh nej det kender jeg godt. Ikke med famillie og nære venner, for de kender ham jo. Men hvis fremmede spørger om et eller andet og man svare så kan man godt se på den at de tænker at man pynter lidt på sandheden.

Karo skriver:

uh nej det kender jeg godt. Ikke med famillie og nære venner, for de kender ham jo. Men hvis fremmede spørger om et eller andet og man svare så kan man godt se på den at de tænker at man pynter lidt på sandheden.

ja, det lyser bar eud af dem.

Emil har jo nsæten altid sovet igennem, og når jeg fortæller han sover 12 timer som han gjorde tidligt kan man bare se de tænker ja ja, bare for at tage et eksempel.

Men nogengange vil jeg faktisk ønske at han havde nogle flere dage hvor han var lidt umuligt, ved godt det er en underlig ting, men så tror jeg ik det kommer som et chok som det gør el hvis der er en dag de bare er stride.

Emil er jo blevet forkølet, og er faktisk første gang han er syg og jeg er jo helt oppe at køre og bare han hoster imens han sover så er jeg der med det samme, og det tror jeg ik man vil på samme måde hvis man havde prøvet det før da de var mindre.

Jeg kender det godt - jeg har det sådan med min svigermor. Hun er noget så lykkelig for sine børnebørn...og tro mig, det synes jeg er superskønt!!! Men rosen kan godt blive lidt for sukkersød og rigelig, og det kan jeg have svært ved at tackle. Nogle gange forsøger jeg at nedtone, andre gange smiler jeg bare og andre gange igen giver jeg hende ret... Selvom det er lidt et luksusproblem, så kan det godt være træls...

/Ida