"Jeg er bange for at jeg ikke kan blive gravid efter jeg aborterede fordi min menstruation er blevet så uregelmæssig."
Hej Tina .. Jeg har et problem, jeg misted min baby da jeg var 12+5 og de første par måneder har jeg haft helt normal menstruation men problemet er nu at jeg kun får det hver 3 måned og jeg er rigtig bange for at der er noget alvorligt galt og at jeg måske ikke kan blive gravid igen.. Er det noget du shøre tit fra dine patienter ? Og ved du måske hvad der kan være galt med mig jeg er så urolig og er frygter det værste
Tinas svar
Kære "vinterbaby",
Allerførst vil jeg sige at jeg er ked af at høre at du har aborteret!
Mht din meget uregelmæssige menstruationer, så er det selvfølgelig ikke rart når man gerne vil være gravid - som jeg formoder du prøver på?
Du skriver ikke hvor gammel du er og hvor længe du prøvede før du blev gravid sidste gang. Jeg ved heller ikke om du tidligere har haft uregelmæssige menstruationer?
Der kan være mange grunde til at din menstruation ikke kommer "som den skal". Overvægt, PCO (Polycystisk ovarier) eller forskellige former for ubalance i dine hormoner.
Jeg vil råde dig til at kontakte din egen læge mhp at få udredt årsagen. Inden du tager op til ham/hende, så husk at tage en kalender med, hvor du så præcist som muligt har ført dine sidste menstruationer ind efter du har aborteret.
Det værste er at gå med frygten og usikkerheden - du kan lette dig selv for meget, ved at komme til lægen og finde ud af hvorfor dine menstruationer er så uregelsmæssige og hvad der skal gøres for at få det hele til at køre normalt igen.
De kærligste hilsner,
Tina.
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk
Anmeld