Jeg er skruk

I har nok set mit indlæg og hold da helt op hvor er jeg skruk eller det har jeg jo været længe men nu det virkelig slemt...

vil så gerne have nr 3 og så alligevel ikke for jeg er rigtig bange for om min krop kan holde til et 3 forløb men samtidig er jeg bange for vi vil fortyder hvis vi vælger nr 3 fra...

åååh alle de dumme tanker så nu har min læge været så sød at skrive til sygehuset for at jeg kan få en rudredning på om mit bækken kan holde til det og om min krop vil kunne klar det.

det er dog kun noget vi snakker om og ikke en beslutning vi har truffet.

Vi har jo to rigtig dejlige unger som vi lige nu kan forkæle på alle led og kanter

Nu kommer jeg nok med en rigtig kedelig kommentar, men med de ting du har skrevet om både krop og psyke, synes jeg det lyder som en rigtig dårlig idé mit umiddelbare indtryk er, at du vil udsætte din krop og dig selv for noget alt for farligt! Dine graviditeter, fødsler, kejsersnit og efterfølgende forløb med smerter ville jeg ikke ønske at blive udsat for.
Med det sagt kan jeg udemærket godt forstå dig! Det er ikke sjovt at være skruk uden at være sikker på om man skal gøre noget ved det. Jeg tror personligt at jeg vil være skruk til jeg dør!
Håber i sammen finder den rigtige løsning for jer

Ka+Ma=Be skriver:

Nu kommer jeg nok med en rigtig kedelig kommentar, men med de ting du har skrevet om både krop og psyke, synes jeg det lyder som en rigtig dårlig idé mit umiddelbare indtryk er, at du vil udsætte din krop og dig selv for noget alt for farligt! Dine graviditeter, fødsler, kejsersnit og efterfølgende forløb med smerter ville jeg ikke ønske at blive udsat for.
Med det sagt kan jeg udemærket godt forstå dig! Det er ikke sjovt at være skruk uden at være sikker på om man skal gøre noget ved det. Jeg tror personligt at jeg vil være skruk til jeg dør!
Håber i sammen finder den rigtige løsning for jer

Det du skriver er netop de tanker som fiser rund i hovede på mig.
Håber på jeg kan få lov at få en samtale med en fødselslægen så jeg kan få det ud af verden...

Jeg ved med mig selv at jeg nok vil komme til at fortryde ikke at få en mere, men der er jo andre måder at få et barn mere på og de kunne jo så komme på banen hvis min krop ikke kan klare et 3 forløb igen...

Samtidig så tænker jeg jo også at jeg har fået to virkelig dejlige børn som jeg/vi elsker og ikke kunne forstille os et liv uden.
nu har vi råd til alt det sjove 2-3 ferie + de løse. Tiden er der til dem begge to og de ville ikke komme til at mangle noget. men hvis der komme en mere så har vi jo nok ikke råd til det hele.

Synes det er så svært, det kan jo være det ender med en efternøler...