Gudmor

Jeg aner ikke hvor jeg skal starte og aner ikke om alt det jeg kommer til at skrive nu kommer til at give mening men jeg vil prøve..
Vi har valgt min ældste søster som gudmor. Da vores datter blev født blev hun meget øv over at hun ikke blev gudmor og hun har mange gange spurgt om hun var en af dem der muligvis kunne være blevet valgt. Jeg har gentagne gange sagt nej for vi bestemte os for at vi ville have en der ikke var familie. Jeg har 7 søskende og min mand har 4 og vi syntes ikke der var nogen der var bedre end andre. Vi valgte så en af min mands veninder der hed Kristina, hun var meget obs på min graviditet og da Iza blev født kom hun og var rigtig med så derfor syntes vi det var et supervalg. Men efter Izas barnedåb så vi hende aldrig igen. Hun flyttede til Kbh, fik en kæreste og barn og så havde hun ikke tid til Iza. Da jeg så blev gravid med Yazmin snakkede vi derfor meget om hvem der så skulle være det. Og vi var helt enige i at denne gang skulle det være en som vi var tætte på og en der var interesseret i min graviditet og Yazmin når hun kom ud. Da min søster fandt ud af jeg var gravid var hendes først sms om hun ikke blev gudmor.
Jeg er flyttet til Vordingborg og hun bor i Nakskov på Lolland så der er ca en times transport i bil og ca 1½ time i tog. Jeg sagde til hende at vi havde snakket om at vi ville højst sansynligt vælge at gøre det selv da vi ikke ville gøre nogen ked af det. Og så begyndte smserne at tikke ind. Hun troede bare at nu når jeg var flyttet så langt væk at hun ville være en ide (hvorfor, nu når der er lang transporttid) og at jeg havde lovet hende det osv. Jeg er 110% sikker på at jeg ALDRIG har lovet hende det men min mor sagde at jeg havde sagt det og jeg er sikker på at jeg aldrig har sagt at hun kunne være næste gang men at jeg nok skulle overveje hende næste gang. Og hos mig er det altså en forskel. Hun græd og pressede og jeg gav mig. Sagde hun kunne blive gudmor men at der måtte andre boller på suppen. For ca 1 år siden flyttede hun sammen med sin kæreste. Og de har ikke været heroppe en eneste gang. Hvis vi tager derned har de alle mulige undskyldninger for ikke at kunne ses og når vi holder noget så kan han ikke komme med af alle mulige grunde. En af gangene kunne han ikke komme til min fødselsdag fordi han havde drukket dagen før og havde tømmermænd. En anden gang kom han ikke fordi han havde glemt han skulle noget andet osv. De sidste 3 fødselsdage vi har holdt har vi ikke set ham. Det burde så ikke betyde noget eftersom han ikke er gudfar men bare gudmors kæreste men jeg kan se problemet i at de ikke kommer herop. Her i næste uge har vi aftalt med min mor at vi kommer derned. Jeg skrev så for ca en måned siden om de ikke også kom, vi skulle nok hente og bringe dem. Idag skrev hun så at de ikke kom forbi de havde andre planer. De skulle pludselig til Fejø. De har aldrig råd til at komme herop men har råd til at købe anlæg osv. Jeg syntes det har noget med prioriteringer at gøre. Vi er bare ikke vigtige nok.
Jeg har altid syntes at en gudmor skulle være en speciel person. Selvom man ikke sås hele tiden eller hver 14 dag så skulle gudmor være en man som den 1 fortalte ting til osv. Jeg havde nemlig min farmor og hun var bare en supergudmor. Så derfor har jeg nogle forventninger til sådan en og det samme har min mand. Allerede nu syntes jeg ikke hun virker interesseret. Og jeg er bange for at jeg vil fortryde bagefter. Jeg sagde til hende at hvis hun blev gudmor skulle vi ses noget oftere og at hun skulle være interesseret, hvis hun ikke mente hun kunne det eller have råd til at komme herop skulle hun hellere melde ud nu og så ville vi finde på noget andet. Nå men nu er jeg så allerede begyndt at tvivle og min mand siger at han syntes det er en dårlig ide at hun bliver. Han mener ikke at hun vil ændre sig og syntes at vi skal finde en anden. Men jeg har jo fortalte hende det. Hvad siger i? Kan man godt ændre det nu?
Min mand siger så også at jeg bestemmer og at han støtter mig. Puha, det er svært syntes jeg :-(

Hej Anja

Forstår dit problem..

Jeg er selv gravid og min mand og jeg er begyndt at snakke om hvem der skal være gudmor og fadder til vores barn.. Så føler med dig..

Udfra det du skriver, så lyder det i mine ører som om at din søster gerne vil være gudmor, men ikke er klar over hvilke ansvar og hvilken betydning det er... Hvad ligger hun i det? Er det bare fordi hun føler sig snydt fra sidste gang?

Kan kun snakke udfra mig selv og min mand, men hos os er det vigtig at den der bliver gudmor har interesse i barnet og vil støtte og hjælpe mit barn resten af livet. Det betyder selvfølgelig ikke at hun skal komme rendende hver dag, men at hun på en eller anden må er den ekstra hånd (håber du forstår hvad jeg mener)

Jeg er selv gudmor til min niece og fadder til 2 andre børn og jeg kan kun sige at jeg er nøje udvalgt af de forældre.. I alle tilfælde gjorde deres forældre meget ud af hvorfor de lige havde valgt mig til at være deres barn ekstra fundament..

Når det gælder sin familie er det altid svært og ingen har lyst til at sårer nogle, MEN så er det man skal huske at ens børn er det vigtigste og hvad ville være godt for dem.

Det lyder udfra det du skrive ikke rigtig til at din søster og hendes kærste gør en indsats i at være sammen med jer (måske er jeg hård, men sådan lyder det) så måske skulle du spørger dig selv hvorfor så vælge hende som gudmor..

Måske i kunne vælge et godt vennepar? alså hvor kvinder eks. blev gudmor og manden en af fadderene...

Det er en af de overvejelser vi for eks. går med.. Min svigermor så nemlig gerne at det blev min mands bror og hans kone.. Men der har vi snakket om hvad hjælper det, når vi aldrig er sammen med dem.. Til gengæld har vi et vennepar, som vi tager på ferie med, ser jævnligt (det vil sige 1 om ugen) taler meget i telefon med osv.. For os er de mere et oplagt emne for de viser en interesse i os og vores kommende barn.. Vi er faktisk begge fadder til deres dreng og har fået at vide af dem at vi var mere et oplagt valgt end deres familie...

Så for at opsummere, så synes jeg at du skal lytte til din mand og dit hjerte og så vælge hvem du virkeligt gerne vil have og ikke af pligt, bare fordi der er nogle der føler sig snydt..

Mvh

Jeg kan godt se dit problem.. Vi havde også svært ved at finde de rigtige gudforældre og faddere da Mikkel endnu ikke var født.. Vi snakkede meget om hvem vi dog skulle vælge..

Men efter fødslen stod det bare helt klart: min storesøster og hendes kæreste skulle være gud mor og gud far.. (Sune, min søsters kæreste bar ham i kirken) Vi valgte dem fordi de var der 100% efter Mikkels fødsel, (10 uger for tidligt) de besøgte os meget på sygehuset på trods af den lange afstand, de snakkede med mig når jeg var bange for at miste Mikkel, de kom i en pokkers fart for at holde mig i hånden efter Mikkel var blevet opereret... og sådan kunne jeg blive ved med at fortælle.. De var der bare 100% ikke kun for Mikkel, men også for mig og Kasper.. (L)

Jeg synes du/I skal vælge den/dem I føler er de rigtige, og ikke vælge ud fra "pligt" fordi hun lod dig overtale hende..
Det er jeres barns gudforældre, og alle vil jo deres børn det bedste, så hvis I ikke føler at hun vil det, synes jeg ikke det er hende I skal vælge.. (bare min mening) når det først er skrevet (efter dåben) kan man jo ikke bare sådan lige lave det om.. Så mit råd her fra er at vælge den/dem I virkelig føler der er de rigtige...

Knus fra Camilla. som ønsker jer alt held og lykke med at finde de rigtige..

Jeg synes du skal tage en snak med din søster og fortælle hvilke forventninger du har til hende, og så spørge om hun kan/vil leve op til de forventninger. Og det skal være fulkommen ærligt. Det er ikke hendes føleser, men dine det drejer sig om.

Jesse er ikke døbt, så vi har ikke stået i det dilemma, men jeg er gudmor til min venindes ælste pige og kender overvejelserne.

Kh Jeanne

Selvfølgelig ka I ændre det.. Synes ikk du sku ha bukket under fordi hun blev tudefjæs..

Natasja

puha sikke en omgang i er ude i...
syntes sagtens I kan ændre meninger du har ikke født endnu vel...
og på den måde du beskriver din søster opfører sig ville jeg aldrig selv vælge hende... da min tvlling og jeg skulle dåbes var det være forældre som blev "gudmor og farfar" da de ville såre nogen i familien da alle osse ville være gudmor og gudfar.

I SKAL gøre som i føler og hvad i syntes der er bedste det er jeres barn og ikke din søsteresog på den måde du lokker også ja så egner hunsig jo ikke lige frem... hvor gammel er hun lige 18-20år?


Håber I finde den rigtige løsning


Sanne