Hej
Min kæreste og jeg skal på weekendophold i næste uge. Fredag bor vi på et hotel i nærheden af Holstebro, og om lørdagen tager vi videre til et hotel i Tørring ikke så langt fra Horsens. Vi får selvfølgelig morgenmadsbuffet på det første hotel, og på Tørring-hotellet er der inkluderet kaffe og kage om eftermiddagen, plus aftensmad.
Vi er fra Fyn, så vi aner ikke hvad der er at se i det område, og vi tænker at vi gerne vil have en lille udflugt fra vi checker ud fra det første hotel (senest kl. 11) og til vi kan checke ind på det næste (fra kl. 14).
Vi har ingen børn, og da der er masser af mad involveret i opholdene, skal det ikke være noget spiserelateret. Vi er ikke imod museer, men vi er ikke typen der kan stå og stirre på et maleri i en halv time uden at kede os gevaldigt. 
Det skal ikke koste kassen.
Vi har ikke noget imod at tage en mindre omvej fra det ene sted til det andet, så det behøver ikke ligge i nogen af de nævnte byer, bare i området. Vi kan også godt lide geocaching og gåture, så det kan også bare være et flot sted til det. 
Jeg har forsøgt at google områderne, men de forslag jeg fandt frem til var enten lukket pga. årstiden eller mest for børn.
Så, er der nogle kloge mennesker derude, der har nogle gode forslag? 
Anmeld