Tauf skriver:
Jeg har virkelig ingen energi eller overskud fortiden. Men jeg arbejde hårdt med mig selv syntes jeg og kommer 3 gange om ugen på dagshospitalet.
Men jeg får stadig ikke rigtig lavet noget her hjemme det er manden min der klare alt.. Jeg tager mig af Elias og laver aftensmad.
Jeg kan bare ikke magte Elias i længere tid af gang. Han er meget pivet fortiden. og går mor i røven hele tiden.
Jeg har så svært ved at med min mand om hjælp. For det er jo ham der styre hele hjemmet og ham som har styr på alt. Så kan jeg jo ikke be om hjælp til Elias. Noget skal jeg da kunne klare..
Ih jeg bliver så sur på mig selv....
Brok fra mig om mig....
Store kram søde du
Kan godt forstå du føler skyld og dårlig samvittighed over ikke at kunne magte ret meget, hvis noget, det er vi kvinder enormt gode til, men igen - når du ikke kan rumme dig selv hvordan skal du så kunne rumme andre. Det der sikkert er mest smertefuldt er jo nok netop fordi Elias er din søn og ikke en kæreste, mand, bekendtskab - så er det lidt nemmere kan jeg forestille mig at være tilbøjelig til at tænke at JEG skal bare være mor, Elias kommer først - det ville du nødvendigvis ikke hvis Elias var en af ovennævnte. Jeg tænker bare her at i den rum tid du kan være fuldgyldig mor, der skal du være den bedste mor du kan være for Elias, og når du kan mærke at det ikke strækker længere, så må du snakke med din mand og så håber jeg du møder forståelse fra hans side.. Det værste ved angst, depression er jo af størstedelen af det foregår indeni dig selv og hvorend man gerne ville, så er det bare ikke muligt at forklare lige præcist hvad det er der foregår for en anden uanset hvor og hvilke ord der bliver brugt.
Jeg vil gerne tro at filmen måske også knækker for din mand på et tidspunkt, men indtil da så må I tage det som det kommer, og din mand må åbne sig for dig og fortælle dig når det påvirker ham, det håber jeg han kan og er i stand til - også selvom det måske ikke er rart at sige til een der i forvejen har det svært, men så kan I sammen bearbejde det værste af isbjerget.
Jeg håber ihvertfald for alt i verden at I får det til at fungerer og at I kommer mere afklarede ud af det på den anden og så 
For at du har nogen at snakke med om det i hverdagen, som har værktøjerne til at mildne det om noget
Du bliver tænkt på, både dig og din lille familie 
Anmeld
