Nå, dette er mit første indlæg i dette forum og håber der er nogen der har erfaringer de vil dele.
Jeg blev gravid (ikke planlagt) og i uge 6 var jeg til scanning hvor jeg så et lille hjerteblink. Desværre fik jeg lidt brunt udflåd i lørsdags hvorefter jeg i mandags ringede til en privat scanningsklinik hvor jeg fik en scanning mandag eftermiddag. Da hun scannede mig vidste jeg med det samme, at der var noget galt... der var ikke et hjerteblink mere og hun kunne se, at fosteret var gået til i uge 7+6 (jeg burde nu være i uge 10).
Igår fik jeg en medicinsk abort hvor jeg fik 4 piller der skulle ligges op. Jeg lagde dem op som jeg skulle omkring klokken 13.00 og så skete der ellers ikke noget før klokken 20.00 hvor jeg begyndte at bløde lidt.
Klokken 04.00 i morges vågnede jeg med det jeg klart ville kalde for veer! De kom med 5 minutters interval og varede i 10-15 sekunder. Klokken 05.00 skulle jeg på toilettet og der kom en klump ud på støørelse med en lille appelsin. Det skal lige nævnes at jeg ikke har haft ondt siden. Jeg ved ikke om dette er normalt, men de sagde jeg ville kunne komme til at bløde rigtig meget, og efter "klumpen" har jeg ikke rigtig blødt nævneværdigt... Er der andre der har oplevet lignende? Kan jeg havde fået det hele ud i morges?
Anmeld