Så kom Magnus "den store" til verdenen

Så kom han endelig

Jeg blev sat i gang den 3/1, da jeg var 41+5 og fik så dobbelt dosis dagen efter. Jeg mærkede ikke meget til at jeg hvade fået pillerne, men vi kunne se på CTG-scaningerne at jeg havde en del plukkeveer, kunne bare ikke mærke dem.

Den 4/1 tog vi hjem efter at jeg havde fået de 2 sidste piller, vi var hjemme ca. 15.30 og jeg gik ind og tog en lur på ca. en time. Jeg vågner og mærker ligesom et lille smeld indeni og tænker det er sku vandet der er gået og ja det var det. Måtte råbe på min kæreste, så han kunne komme med et håndklæde og jeg kunne komme ud på toilettet, jeg ringer så til fødegangen og lige der begynder veerne at komme og nu kunne jeg sagtens mærke dem. jeg snakker lidt med dem og får at vide at vi bare skal komme der ind.

Jeg prøver så at komme til at tørre mig og komme i tøjet, men det "fosser" bare ud og jeg fjumrer rundt og tror jeg kan få det til at stoppe og til sidste så siger min kæreste "nu ringer jeg efter en taxa og så må du sku bare stoppe en hånklæde i bukserne".

Vi kommer til fødegangen kl 17.45 ca og veerne er meget hyppige og meget kraftfulde. Jeg mødes af en jordemoder og en studerende og få sat CTG'en på. (skal lige siges at fostervandet var grønt, men at han havde det helt fint) De prøver at lægge lidt sterilvandspabel for at lindre mine smerter, men det gør bare for ondt, så det bliver kun til en. Efter at hun har undersøgt mig og mærket at jeg 5 cm åben så vil jeg gerne op at stå og får en gå vogn at stå op ad. Ret kort tid efter mærker jeg den første presseve og beder min kæreste om at kalde på jordemoderen (som lige var gået et øjeblik), var helt i tvivl om jeg overhovedet måtte presse allerede. Hun har en Sosu-assistent og hendes elev med ind, så nu er der 4 til at hjælpe ud over min kæreste.

Men de sætter sig bare ned og siger at det er helt fint, jeg får 2-4 presseveer, og derefter vil jeg gerne ned at ligge og så går det stærkt. Jeg er klar til at føde og jordemoderen beder de to elver om at holde mine ben og mig om at tage hende i hænderne og så trække mig op i armene hen mod hende. Det gør jeg med sådan en kraft at hun fortryder og giver mig en stofble at trække i. Kl 20.08 er han ude og op på min mave. Det hele er gået så stærkt at jeg slet ikke helt kan forstå at han nu er her. Mens jeg bliver syet, ligger han og bliver ammet og da hun laaangt om længe er færdig med at sy de få bristninger der er, bliver han vejet og målt og min kæreste klipper det sidste af naglestengen over.

3990 g og 53 cm, stor dreng

Enirt skriver:

Så kom han endelig

Jeg blev sat i gang den 3/1, da jeg var 41+5 og fik så dobbelt dosis dagen efter. Jeg mærkede ikke meget til at jeg hvade fået pillerne, men vi kunne se på CTG-scaningerne at jeg havde en del plukkeveer, kunne bare ikke mærke dem.

Den 4/1 tog vi hjem efter at jeg havde fået de 2 sidste piller, vi var hjemme ca. 15.30 og jeg gik ind og tog en lur på ca. en time. Jeg vågner og mærker ligesom et lille smeld indeni og tænker det er sku vandet der er gået og ja det var det. Måtte råbe på min kæreste, så han kunne komme med et håndklæde og jeg kunne komme ud på toilettet, jeg ringer så til fødegangen og lige der begynder veerne at komme og nu kunne jeg sagtens mærke dem. jeg snakker lidt med dem og får at vide at vi bare skal komme der ind.

Jeg prøver så at komme til at tørre mig og komme i tøjet, men det "fosser" bare ud og jeg fjumrer rundt og tror jeg kan få det til at stoppe og til sidste så siger min kæreste "nu ringer jeg efter en taxa og så må du sku bare stoppe en hånklæde i bukserne".

Vi kommer til fødegangen kl 17.45 ca og veerne er meget hyppige og meget kraftfulde. Jeg mødes af en jordemoder og en studerende og få sat CTG'en på. (skal lige siges at fostervandet var grønt, men at han havde det helt fint) De prøver at lægge lidt sterilvandspabel for at lindre mine smerter, men det gør bare for ondt, så det bliver kun til en. Efter at hun har undersøgt mig og mærket at jeg 5 cm åben så vil jeg gerne op at stå og får en gå vogn at stå op ad. Ret kort tid efter mærker jeg den første presseve og beder min kæreste om at kalde på jordemoderen (som lige var gået et øjeblik), var helt i tvivl om jeg overhovedet måtte presse allerede. Hun har en Sosu-assistent og hendes elev med ind, så nu er der 4 til at hjælpe ud over min kæreste.

Men de sætter sig bare ned og siger at det er helt fint, jeg får 2-4 presseveer, og derefter vil jeg gerne ned at ligge og så går det stærkt. Jeg er klar til at føde og jordemoderen beder de to elver om at holde mine ben og mig om at tage hende i hænderne og så trække mig op i armene hen mod hende. Det gør jeg med sådan en kraft at hun fortryder og giver mig en stofble at trække i. Kl 20.08 er han ude og op på min mave. Det hele er gået så stærkt at jeg slet ikke helt kan forstå at han nu er her. Mens jeg bliver syet, ligger han og bliver ammet og da hun laaangt om længe er færdig med at sy de få bristninger der er, bliver han vejet og målt og min kæreste klipper det sidste af naglestengen over.

3990 g og 53 cm, stor dreng

Stort tillykke

MiichellaMalou skriver:

tillykke med bassen

Mange tak

Enirt skriver:

Så kom han endelig

Jeg blev sat i gang den 3/1, da jeg var 41+5 og fik så dobbelt dosis dagen efter. Jeg mærkede ikke meget til at jeg hvade fået pillerne, men vi kunne se på CTG-scaningerne at jeg havde en del plukkeveer, kunne bare ikke mærke dem.

Den 4/1 tog vi hjem efter at jeg havde fået de 2 sidste piller, vi var hjemme ca. 15.30 og jeg gik ind og tog en lur på ca. en time. Jeg vågner og mærker ligesom et lille smeld indeni og tænker det er sku vandet der er gået og ja det var det. Måtte råbe på min kæreste, så han kunne komme med et håndklæde og jeg kunne komme ud på toilettet, jeg ringer så til fødegangen og lige der begynder veerne at komme og nu kunne jeg sagtens mærke dem. jeg snakker lidt med dem og får at vide at vi bare skal komme der ind.

Jeg prøver så at komme til at tørre mig og komme i tøjet, men det "fosser" bare ud og jeg fjumrer rundt og tror jeg kan få det til at stoppe og til sidste så siger min kæreste "nu ringer jeg efter en taxa og så må du sku bare stoppe en hånklæde i bukserne".

Vi kommer til fødegangen kl 17.45 ca og veerne er meget hyppige og meget kraftfulde. Jeg mødes af en jordemoder og en studerende og få sat CTG'en på. (skal lige siges at fostervandet var grønt, men at han havde det helt fint) De prøver at lægge lidt sterilvandspabel for at lindre mine smerter, men det gør bare for ondt, så det bliver kun til en. Efter at hun har undersøgt mig og mærket at jeg 5 cm åben så vil jeg gerne op at stå og får en gå vogn at stå op ad. Ret kort tid efter mærker jeg den første presseve og beder min kæreste om at kalde på jordemoderen (som lige var gået et øjeblik), var helt i tvivl om jeg overhovedet måtte presse allerede. Hun har en Sosu-assistent og hendes elev med ind, så nu er der 4 til at hjælpe ud over min kæreste.

Men de sætter sig bare ned og siger at det er helt fint, jeg får 2-4 presseveer, og derefter vil jeg gerne ned at ligge og så går det stærkt. Jeg er klar til at føde og jordemoderen beder de to elver om at holde mine ben og mig om at tage hende i hænderne og så trække mig op i armene hen mod hende. Det gør jeg med sådan en kraft at hun fortryder og giver mig en stofble at trække i. Kl 20.08 er han ude og op på min mave. Det hele er gået så stærkt at jeg slet ikke helt kan forstå at han nu er her. Mens jeg bliver syet, ligger han og bliver ammet og da hun laaangt om længe er færdig med at sy de få bristninger der er, bliver han vejet og målt og min kæreste klipper det sidste af naglestengen over.

3990 g og 53 cm, stor dreng

Stort tillykke med bassen! 

Enirt skriver:

Så kom han endelig

Jeg blev sat i gang den 3/1, da jeg var 41+5 og fik så dobbelt dosis dagen efter. Jeg mærkede ikke meget til at jeg hvade fået pillerne, men vi kunne se på CTG-scaningerne at jeg havde en del plukkeveer, kunne bare ikke mærke dem.

Den 4/1 tog vi hjem efter at jeg havde fået de 2 sidste piller, vi var hjemme ca. 15.30 og jeg gik ind og tog en lur på ca. en time. Jeg vågner og mærker ligesom et lille smeld indeni og tænker det er sku vandet der er gået og ja det var det. Måtte råbe på min kæreste, så han kunne komme med et håndklæde og jeg kunne komme ud på toilettet, jeg ringer så til fødegangen og lige der begynder veerne at komme og nu kunne jeg sagtens mærke dem. jeg snakker lidt med dem og får at vide at vi bare skal komme der ind.

Jeg prøver så at komme til at tørre mig og komme i tøjet, men det "fosser" bare ud og jeg fjumrer rundt og tror jeg kan få det til at stoppe og til sidste så siger min kæreste "nu ringer jeg efter en taxa og så må du sku bare stoppe en hånklæde i bukserne".

Vi kommer til fødegangen kl 17.45 ca og veerne er meget hyppige og meget kraftfulde. Jeg mødes af en jordemoder og en studerende og få sat CTG'en på. (skal lige siges at fostervandet var grønt, men at han havde det helt fint) De prøver at lægge lidt sterilvandspabel for at lindre mine smerter, men det gør bare for ondt, så det bliver kun til en. Efter at hun har undersøgt mig og mærket at jeg 5 cm åben så vil jeg gerne op at stå og får en gå vogn at stå op ad. Ret kort tid efter mærker jeg den første presseve og beder min kæreste om at kalde på jordemoderen (som lige var gået et øjeblik), var helt i tvivl om jeg overhovedet måtte presse allerede. Hun har en Sosu-assistent og hendes elev med ind, så nu er der 4 til at hjælpe ud over min kæreste.

Men de sætter sig bare ned og siger at det er helt fint, jeg får 2-4 presseveer, og derefter vil jeg gerne ned at ligge og så går det stærkt. Jeg er klar til at føde og jordemoderen beder de to elver om at holde mine ben og mig om at tage hende i hænderne og så trække mig op i armene hen mod hende. Det gør jeg med sådan en kraft at hun fortryder og giver mig en stofble at trække i. Kl 20.08 er han ude og op på min mave. Det hele er gået så stærkt at jeg slet ikke helt kan forstå at han nu er her. Mens jeg bliver syet, ligger han og bliver ammet og da hun laaangt om længe er færdig med at sy de få bristninger der er, bliver han vejet og målt og min kæreste klipper det sidste af naglestengen over.

3990 g og 53 cm, stor dreng

Tillykke med den lille  Jeg synes at han ligner sin far  hihi

Held og lykke frem over, jeg håber på at det bliver nemt for jer

Enirt skriver:

Så kom han endelig

Jeg blev sat i gang den 3/1, da jeg var 41+5 og fik så dobbelt dosis dagen efter. Jeg mærkede ikke meget til at jeg hvade fået pillerne, men vi kunne se på CTG-scaningerne at jeg havde en del plukkeveer, kunne bare ikke mærke dem.

Den 4/1 tog vi hjem efter at jeg havde fået de 2 sidste piller, vi var hjemme ca. 15.30 og jeg gik ind og tog en lur på ca. en time. Jeg vågner og mærker ligesom et lille smeld indeni og tænker det er sku vandet der er gået og ja det var det. Måtte råbe på min kæreste, så han kunne komme med et håndklæde og jeg kunne komme ud på toilettet, jeg ringer så til fødegangen og lige der begynder veerne at komme og nu kunne jeg sagtens mærke dem. jeg snakker lidt med dem og får at vide at vi bare skal komme der ind.

Jeg prøver så at komme til at tørre mig og komme i tøjet, men det "fosser" bare ud og jeg fjumrer rundt og tror jeg kan få det til at stoppe og til sidste så siger min kæreste "nu ringer jeg efter en taxa og så må du sku bare stoppe en hånklæde i bukserne".

Vi kommer til fødegangen kl 17.45 ca og veerne er meget hyppige og meget kraftfulde. Jeg mødes af en jordemoder og en studerende og få sat CTG'en på. (skal lige siges at fostervandet var grønt, men at han havde det helt fint) De prøver at lægge lidt sterilvandspabel for at lindre mine smerter, men det gør bare for ondt, så det bliver kun til en. Efter at hun har undersøgt mig og mærket at jeg 5 cm åben så vil jeg gerne op at stå og får en gå vogn at stå op ad. Ret kort tid efter mærker jeg den første presseve og beder min kæreste om at kalde på jordemoderen (som lige var gået et øjeblik), var helt i tvivl om jeg overhovedet måtte presse allerede. Hun har en Sosu-assistent og hendes elev med ind, så nu er der 4 til at hjælpe ud over min kæreste.

Men de sætter sig bare ned og siger at det er helt fint, jeg får 2-4 presseveer, og derefter vil jeg gerne ned at ligge og så går det stærkt. Jeg er klar til at føde og jordemoderen beder de to elver om at holde mine ben og mig om at tage hende i hænderne og så trække mig op i armene hen mod hende. Det gør jeg med sådan en kraft at hun fortryder og giver mig en stofble at trække i. Kl 20.08 er han ude og op på min mave. Det hele er gået så stærkt at jeg slet ikke helt kan forstå at han nu er her. Mens jeg bliver syet, ligger han og bliver ammet og da hun laaangt om længe er færdig med at sy de få bristninger der er, bliver han vejet og målt og min kæreste klipper det sidste af naglestengen over.

3990 g og 53 cm, stor dreng

Kæmpe stort tillykke med ham! 

Hvor er han da bare dejlig! 

Hvor er han fin. Stort tillykke! Vh stine

Stort tillykke, det gik da alligevel pænt stærkt.... Håber I alle har det godt

Stort tillykke