Udtrapning af den kemiske lykke

Kære alle Til marts har jeg været lykkelig :)) på Cipralex et helt år, vildt. Så er det faktisk meningen, jeg skal til at trappe ud af pillerne. Det bliver realistisk sikkert først nogle måneder senere, da jeg skifter job 1. marts, til et sted hvor jeg ingen kender og til en tjans med masser af natarbejde, som er hårdt nok i forvejen uden depression. Jeg er ret så blandet mht. at trappe ud rent følelsesmæssigt 8( 8D (?) :P :'( >( (C) Jeg har haft depression flere år og havde det super sløjt. Jeg fandt dog først ud af, HVOR sløjt da jeg kom i behandling. Nu er jeg selvfølgelig bange for endnu en nedtur til under nulpunktet men synes jo på den anden side også det skal have en chance, tænk nu hvis jeg lever i bedste velgående uden pillerne, det kunne jo være. Hvis nogen af jer har erfaringer mht. udtrapning, I vil dele, lytter jeg med åbne ører og åbent sind :D Fx. hvor hurtigt trappede I ud? Hvordan havde I det? Fik I anden form for terapi efterfølgende, fx. psykolog eller lign.? Og hvad gør I generelt for at holde depressionen fra døren? Knus fra Tina

Hej Tina

Jeg har også været på Cipralex for et par år siden i forbindelse med en depression, jeg startede også hos en psykolog, men jeg havde ingen kemi med hende så jeg stoppede hurtigt igen, havde ikke mod på at skulle til at finde en anden + kontakte den gamle for at få min henvisning tilbage. Men heldigvis så hjalp pillerne mig rigtig meget. Jeg kan faktisk ikke huske hvor længe jeg tog dem, mener ikke jeg tog dem et helt år, men jeg trappede ud af dem i samråd med min læge og jeg syntes ikke det var så hårdt, rent psykisk gik det mig ikke på, men jeg fik nogle symptomer som svimmelhed og træthed. det tog ikke længe at trappe ud så vidt jeg huske men kan ikke huske præcist hvorlænge.
Men så vidt jeg ved så er der ikke noget i vejen for at blive ved med at tage pillerne ?

Knus Julie

Du kender min email-adresse, og jeg fortæller gerne mere der;) Men jeg har både prøvet, hvor det gik godt og skidt. Det kan være svært at skelne mellem nedtrapningssymptomer og for tidlig nedtrapning - og jeg var lidt for længe om at finde ud af, at jeg ikke var klar til at stoppe med medicinen:( Jeg har været meget, meget nervøs over det samt været meget tense og fokuseret på, 'hvad var nu det for en følelse' mm. Men alt i alt er det klogt at gøre det i en rolig og ikke-stresset periode, samt når solen er på vej igen:) Og så skal man sørge for at have en proff på sidelinien, som kan hjælpe med at hive i håndbremsen = tryghed. Bagefter skal man jo passe på sig selv (minus stress, sund mad, motion mm.), men det er jo pokkers svært i et almindeligt liv med unger, job, mand, venner osv., osv..... (Lange ture ved Vesterhavet er super - Nu ved jeg jo, at du har "adgang";)) Du er meget velkommen til at spørge mere per mail - Knus fra en hel-jyde i eksil