Jeg er på SU, og min kæreste er også under uddannelse, men er dog pt i praktik, hvor han får dobbelt så meget i løn som hvis han var på SU. Har været lidt spændt på, om vores økonomi kunne bære når han skal tilbage på SU, eller om det krævede en af os fik et job. Så har brugt formiddagen på at lægge budget - til den tid har vi i øvrigt 2 børn.
Og det kører bare!! Jeg er så glad!
Vi skal gå ned på 1000 i lommepenge hver om måneden fremfor 1500, og vi kan kun ligge 1000 og ikke 1500 på opsparing om måneden. Men bortset fra det, så er der ikke den store forskel. Vi vil få mere i økonomisk friplads, da vi vil tjene 100.000 mindre om året, og vi vil få mere i boligstøtte. Og da vi begge er på SU og forsørgere, vil vi begge få 1400 mere i SU om måneden.
Hver måned ligger vi 900 over på en konto til vores datter, og 900 på en konto til vores søn (og så har de en børneopsparing og konfiopsparing hver derudover). De 900 går til tøj og udstyr mv., og det vil vi stadig kunne gøre hver måned på SU.
Og ved i hvad det bedste er? Har slet ikke medregnet børnepengene i noget af det her! Har slet ikke skrevet dem i vores budgetark!! Så det vil sige, at alt kan køre rundt uden problemer, og så har vi børnepengene oveni, som slet ikke er talt med, som ekstra bonus! Endda SELVOM vi ligger de 900 fra til hver af børnene om måneden til udstyr, som ikke tages fra børnepengene.
Er det ikke bare fedt???
Anmeld