Nu fik jeg lige tid til at skrive en fødselsberetning om vores fantastiske hjemme fødsel.
Nåh, for at gøre beretningen fuldendt starter vi fra ”begyndelsen”:
Onsdag d. 19. december er jeg 41+1 og jeg er efterhånden rigtig godt og grundig utålmodig og træt af folks kommentarer til at jeg ”skulle tage at give mig til at føde, så det blev inden juleaften”. Jeg havde også begyndt at forberede mig på tanken om at vores planlagte hjemmefødsel kunne risikere at blive til en hospitalfødsel – det havde vi bare IKKE lyst til.
Men så: Torsdag den 20. december vågner jeg ved 5-tiden og kan ikke rigtig sove, så giver mig til at læse om hindeløsning på min mobil – noget jeg skulle snakke med min jordemoder om samme dag i konsultationen.
Jeg står op og går på wc og da jeg tørrer mig opdager jeg at jeg bløder EN DEL, får grebet fat i min kæreste som er på vej ud af døren og vi får ringet til fødegangen som siger v skal komme med det samme. Vores dreng står op lige i det sammen, så han bliver sendt over til naboen i nattøj i mens vi tager på sygehuset.
I bilen får jeg den første ve kl. 06.30
På sygehuset kommer vi ind i et undersøgelsesrum med det samme og det bliver konstateret at det var en kraftig tegnblødning og vi bare skal køre hjem også ringe efter en jordemoder når der var 7 min i mellem eller jeg ikke kunne overskue veerne mere.
Formiddagen går med veer med 10, 15 og 20 min varighed og som ikke gør synderlig ondt ved middagstid er de helt væk – ØV!
Jeg ligger mig til at sove i mens min dygtige kæreste suser rundt og gør rent. Kl. 14 kører han hen i børnehaven efter vores dreng.
Jeg tager et bad imens også skal jeg love for der begynder at ske noget fra kl. ca. 15.00 begynder de ”gode” veer med 7 min. Interval og 1 min. Varighed men synes nu stadig ikke veerne var slemme, skulle bare lige ned og ligge og tage nogle gode dybe indåndinger så var det ovre. Kunne sågar spille en omgang ludo med min dreng i mens far hentede pizzaer.
Fra kl. 15-20 er intervallerne mellem veerne stille og roligt faldet til 4-5 min mellemrum.
Vores dreng hjalp far med at finde fødekar og fylde det.
Vi får alle set julekalender og vores dreng bliver puttet kl. 20 og nu niver veerne noget, så ringer til fødegangen - nu vil vi gerne have en jordemoder ud vi får afvide at der vil komme en i løbet af en time.
Fra 20-21.begynder jeg at få en smulle pressetrang til slut i veen, men det er stadig til at ”holde ud”.
Jordmoderen kommer kl. 21.20 og hun stryger ind i stuen og hilser pænt på mig og vil gerne undersøde mig med det samme
21.30: 8 cm. (9 under en ve) åben med en hinde foran – YES! Så er vi tæt på.
21.35 Kommer jeg i fødekarret – dejligt.
Jeg mærker stadig at det presser tilslut i veen og får af vide at jeg bare skal gøre det min krop siger og at jeg bare skal nøkke med til sidst i veen.
21.50: 9 cm. Åben stadig med en hinde foran
Kl. 22 kommer min konsultationsjordemoder pludselig, hun havde fået besked om jeg skulle føde og hun ville lige kigge forbi fordi hun synes det kunne være hyggeligt

Hun giver sig til at sætte kaffe og the over og sætter ellers i sofaen med sit strikketøj og griner og gasser med os. Der var under hele forløbet en hyggelig og afslappet stemning med plads til grin mellem veerne.
22.50 mærker det presser meget
23.00 i mens jeg presser går vandet og det er klart og fint – blev faktisk lidt forskrækket over følelsen. Jeg bliver undersøgt og er nu helt åben.
23.05 presser jeg aktivt
23.15 kan jeg mærke hendes hoved
23.25 føder jeg min skønne datter halv siddende i fødekaret – jeg tager selv i mod hende.
23.30 kommer jeg op af fødekarret
23.35 føder jeg moderkagen
23.45 sutter min datter
Jeg bliver undersøgt og er ikke bristet og skal derfor slet ikke syes. Blødning vurderes til 150 ml. Jeg bliver vasket af og får bind på. Får tøj på og går derefter ind i soveværelset til min dreng som har sovet fra det hele og vækker ham med nyheden om han er blevet storebror med lillesøster på armen.

Vi går alle ind i stuen hvor vi får et glas kold Asti og storebror et glas sodavand og fejrer fødselsdag
Derefter bliver lillesøster målt, vejet og undersøgt; 3630 g., 51. cm akkurat som hendes storebror og helt perfekt

kl. 02.00 kører jordmødrene igen efter de havde hjulpet med at rydde op

En fed oplevelse og en næsten smertefri fødsel i total modsætning til fødsel af min dreng som var en marathonfødsel på 48 timer, klip, sugekop osv...
Næste fødsel skal helt sikkert også være en hjemmefødsel

Billede 1: Min store dreng nyssede min ryg når jeg havde veer - her 10 min inden jeg ringer til jordemoderen
Billede 2: Jannick hjælper med at fylde badekar
Billede 3: Jordemoderen som kom forbi fordi hun synes det kunne være hyggeligt.
Billede 4: Mig og min kæreste kort før lillesøster blev født
Billede 5: Jubii nu er hun her - jeg tog selv i mod
Billede 6: en time efter lillesøster blev født sad vi alle og hyggede i sofaen
Billede 6: vores dejlige pige 4 dage gammel